Vinblog – Vinkreutzer i glasset

Champagne til nytårsaften er et evigt tilbagevendende spørgsmål. Skal man nyde Champagne til Kransekage? Dette og andre spørgsmål besvares i denne lille guide, der undgår jordbund, beplantningstæthed, erosion, soleksponering og andre tørre emner. Restsukker i Champagne, hvad betyder det for smagen?
Her er fokus på hvad der står på Champagne etiketten. Hvad betyder ordene og hvilke nogle spørgsmål vil du gerne have svar på omkring Champagne til nytår, eller en anden festlig lejlighed. Er der noget du ikke får svar på, så er du velkommen med en kommentar, så skal jeg gøre hvad jeg kan for at svare.

Nytårsaften drikkes der større mængder mousserende vin, end resten af året tilsammen. Gennem de seneste år, har vi heldigvis set en stigning i salget af Champagne hele året. Men her til nytår vælter det frem med god Champagne, til nedsatte priser. Egentlig tosset, at vi som vinhandlere sætter Champagne på tilbud, når kunderne gerne vil købe det?

”Ikke al mousserende vin er Champagne, men al Champagne er mousserende vin!”
Champagne er en mousserende vin, der kommer fra Champagne distriktet i det nordlige Frankrig. Klimaet og jordbunden er her optimal til dyrkning af druer til mousserende vin. Grundet den nordlige beliggenhed opstår der en balance i druerne hvor syren er relativ høj og det er en god start når der skal fremstilles Champagne. Selve produktionsmetoden og fordybning i jordbund og skråninger, lader vi andre om i dag.

”Hvor sød er min Champagne?”
Champagnens sødme doseres i den sidste fase, det der hedder degorgeringen, her tilføres den sødmegrad som producenten mener hans Champagne skal på markedet med. Det kan gøres indenfor nogle klare afgrænsninger. Frygt ikke de mest ekstreme udgaver, det vigtigste er næsten hvordan Champagnen er balanceret op mod syreniveauet, og det er ikke nævnt, så tal med din vinhandler.

Restsukker per liter Champagne, målt i gram

• < 3  –  Brut nature – ingen sukker tilsat. Den tørreste og nogen vil mene mest rene udgave.
• 0 – 6  –  Extra Brut – meget tør og ren i stilen.
• < 12  –  Brut – den mest almindelige, med et meget stort spænd. Kan variere, men er som regel godt balanceret.
• 12 – 17  –  Extra Dry – som navnet ”antyder” med en anelse sødme til at                      give fylde.
• 17 – 32  –  Sec – betyder ”naturligvis” tør på fransk, men er en Champagne                                    med en del sødme.
• 32 – 50 –  Demi-Sec – så er det officielt meget sødt, men kan stadig være flot balanceret. Tilladt til kransekage.
• > 50  –  Doux – de sødeste udgaver der kan være en oplevelse i sig selv.

Det skal nævnes at loven tillader en fejlmargin på 3 gram per liter.

”Hvilken Champagne til hvilket mad?”
Start med at tal med din vinhandler, han kender sine Champagner bedst. Som du kan se af ovenstående, så kan sødmen variere og er ikke den eneste rettesnor. Frugtsyre niveauet i vinen er meget interessant og smagsintensiteten. Derudover er der stor forskel på hvordan Champagnen er fremstillet, og hvilke nuancer den byder på. Spørg specifikt, eller prøv dig frem. Tøv ikke, for Champagne er fantastisk til mad og kan passe meget bredere end nogen anden vin.

”Champagne til kransekage???” Svaret er som udgangspunkt nej, men hvis du vil ned af den vej, så prøv de sødere udgaver. Alternativ: Asti Spumante til en brøkdel af prisen.

”Hvilken årgang skal jeg købe?”
Det meste Champagne er blandet af flere forskellige årgange og optræder derfor uden årgang på etiketten. Dette for at sikre en ensartet stil og kvalitet. I gode år, vælger producenten som regel at lave en Prestige Cuvée med årgang på etiketten. Når der er årgang på, så kan du regne med at kvaliteten er bedre, men også mere varierende end de blandede udgaver. Nogle foretrækker deres årgangs Champagne ung, andre med mere eller mindre alder. Jeg kan rigtig godt lide det når det er ca. 15 – 20 år gammelt, men igen: prøv dig frem.

”Grand Cru Champagne, hvad er nu det?”
Alle marker i Champagne distriktet er inddelt på en skala fra 80 til 100 Eschelle. Oprindeligt var dette tænkt som en prisliste når de store huse skulle købe druer ude i de enkelte landsbyer. Byerne er så klassificeret og det sætter prisen.
Grand Cru byerne er klassificeret som 100% – der findes i dag 17 byer med denne klassificering, de dækker mindre end 9 % af det samlede markareal i Champagne.
1’er Cru/Premier Cru er klassificeret som 90 % – 99 % – absolut bedre marker. Ses tit hos mindre producenter på etiketten.
De store huse bruger ikke disse betegnelser på etiketten, men en større del af druer indkøbt til Prestige Cuvéer er som regel fra de bedre marker.

”Hvilke druer bruger man til Champagne?”
Der er tilladelse til 7 druer, men kun få producenter bruger dem alle. De 3 mest brugte er Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier. Druesammensætning fremgår kun sjældent af etiketten. Blanc de Blancs hentyder til en Champagne kun fremstillet på hvidvinsdruer, det vil sige i de fleste tilfælde ren Chardonnay.

Læs det der står med småt: Med ganske små bogstaver står der en vigtig kode, nederst på etiketten. 2 bogstaver, efterfulgt af et lot-nummer. Lad os kigge på de 2 bogstaver, for de fortæller os hvor producenten har druerne fra.

N.M. (Négoçiant Manipulant) Har finder du alle de store huse, som er Négocianter og fremstiller deres Champagne af mestendels opkøbte druer i distriktet. De fremstiller gode til fantastiske vine i husets valgte stil. Her kræver det en fantastisk mand i kælderen til at blande de enkelte rå-vine, så husets stil kan bevares år efter år.
Min mening: ensartet, som regel glimrende kvalitet, men også her hvor det kan blive mest kedeligt. De største Prestige Champagner findes i denne kategori, så afskriv endelig ikke.

R.M. (Récoltant Manipulant) en lille producent der hovedsageligt fremstiller Champagne af druer fra egne marker. Det er absolut her den store udvikling sker i disse år. Der er flere små producenter, som tidligere har solgt deres druer til de store huse, der nu er begyndt at producere deres egen Champagne. Kritikken går på at variationen kan være større, end hos de store kendte huse.

Min mening: Her er variation, ganske som i al anden vin der er afhængig af året og råvarerne til rådighed. Som regel mulighed for de største oplevelser.

R.C. (Récoltant Co-opérateur) en Champagne fremstillet hos et co-opperativ og solgt at vinbonden under hans eget navn. Ensartet stil fra hele co-opperativet, men forskellige etiketter.
Min mening: glimrende kvaliteter, fra producenter der ikke har mulighed for at have hele produktionsapparatet derhjemme.

Der findes også andre bogstavkombinationer, men disse er de mest almindelige på det danske marked.

Håber at denne lille guide vil hjælpe dig til at vælge en god Champagne til Nytårsaften, eller en anden festlig lejlighed.

PS: “Hvad har været din bedste Champagne i 2011?” Jeg vil tillade mig at svare med en hel smagning: 1990 Champagne Smagning!

PPS: ”Jeg har hørt der er andet mousserende vin end Champagne?” Svaret er enkelt: OK, men skal der være fest, så lad der være fest!!!!!

PS: Nu redigeret, men ellers udgivet første gang december 2011.