Vinblog – Vinkreutzer i glasset

Bourgogne med 15 år på bagen og fra gode producenter, det bringer i den grad forventninger op i mit hoved. 1999 er en årgang der altid har været talt og skrevet positivt om. En årgang hvor vejret opførte sig eksemplarisk i det lille smukke Bourgogne, så det var nemt for producenterne at fremstille en god vin. Denne aften endte med at give mig en noget diffus opfattelse af årgangen. Der var vine i meget forskellige ender af de nkvalitative skala, men også vine med deres egen karakter. Tydeligt var det at mærke at vinproducenter i Bourgogne kan blive meget glade, når de han sådan en årgang med ekstrem moden frugt. Det er min klare opfattelse at en vin efter 15 år bør fremstå rimelig i balanceret, for nogensinde at blive bedre end på nuværende tidspunkt. Tanken om at vine der er helt ubalancerede kan vende rundt og finde finesse, kølig ren frugt og ende i balance, den er svær for mig.

Vinene denne aften var hovedsageligt fra den yderst generøse værts samling og blevet serveret åbent. Der blev ikke dekanteret, blot pop-and-pour. Vi startede aftenen med Champagne og afsluttede med det vildeste batteri af Mosel Riesling, men mere om det i et andet indlæg.

1999 Domaine Leroy, Bourgogne AOC – sort som blæk. Det er er heavy rock på flaske. Sorte tunge elementer som tobak og skiffer, men frugten skulle man kigge langt efter.

1999 Dom Chandon de Briailles, Aux Fourneaux 1’er Cru, Savigny-les-Beaune – en lille hyggelig kop vin, som fremstod med en rustik charme. Lidt grøn og lidt urtet, men alligevel er jeg sikker på at jeg ville smile hvis jeg sad med denne alene en aften. 5 point

1999 Dom des Comtes Lafon, Santenots du Milieu 1’er Cru, Volnay – en stor fyldig og cremet vin, som ikke havde taget charmekluden med i byen. Egentlig var alle forventede elementer til stede og i fin balance. Allligevel fremstod den ensformig og kedelig. En yderst kompakt vin der havde rigeligt af både tannin og frugtsyre. 6 point.

1999 Dom Michel Lafarge, Vendanges Selectionnees, Volnay – en sur tør mand der var taget i byen her. Uha, den ville ikke give os meget, men i modsætning til Lafon var der her den udefinerbare Bourgogne charme. Strammede yderligere til i glasset og blev meget tør. Lidt ekstra salt på maden fik dæmpet tanninerne en smule. 5 point.

1999 Hospices de Beaune / Meo Camuzet, Cuvée Billardet, Pommard – re nog fin i sit meget balancerede udtryk. Den røde frugt stod rank og nydeligt med fadet pænt integreret. En flot og kompleks vin som blev stående flot i glasset. 6,5 point

1999 Dom Michel Lafarge, Les Pezerolles 1’er Cru, Pommard – så er vi tilbage til den tørre stramme stil, her er det dog smukt balanceret med pommarens og ren hindbær i stilen. En tæt og struktureret vin, der skreg på mad helt nede fra mine tandhalse. 7 point.

2 x Vosne Romanée der var skæve, den ene værre end den anden …

1999 Hubert Lignier, Vielles Vignes 1’er Cru, Morey Saint Denis – så er der fest i glasset! Så meget charme, så meget ren frugt og sexet skruet sammen. Som en guitar der fylder rummet med den reneste lyd og harmoni. Ekstremt koncentreret frugt, der balanceres af fin frugtsødme og syre. Dette er som en smuk pige på 30, der også vil stå flot de næste 20 år. Super lækker vin, der fløj niveauer over hvad vi havde fået frem til nu. Gav lidt håb for resten af aftenen. 8 + point.

1999 Dom Jean-Jacques Confuron, Aux Boudots 1’er Cru, Nuits-Saint-Georges – store forventninger der ikke blev indfriet. Det er nogle gange essensen af Bourgogne. En dygtig producent fra en rigtig god mark i en umiddelbart god årgang. Confuron sagde alt for hurtigt tak for i aften.

1999 Dom Robert Chevillon, Les Saint Georges 1’er Cru, Nuits-Saint-Georges – starter næsten for voldsomt ud, men finder ro i glasset. Det er fremragende håndværk fra denne mark. Står rank og intens med ren rød frugt. Efter god tid i glasset kommer der en ekstra dimension der løfter den op til smilet. En dejlig velkomponeret Nuits. 7,5 point.

1999 Bernard Dugat-Py, Coeur de Roy, Gevrey Chambertin – sort som natten med cacaopulver og lakrids som primære noter. Vokser lidt i glasset og bliver mere frugtdreven, men stadig en lidt tung og flad fornemmelse. Det her var ikke 2 charmerende vine. Tætte og kompakte, ganske som Dugat-Py ofte er i mellemfasen. 5 point.

1999 Bernard Dugat-Py, Vielles Vignes, Gevrey Chambertin – slem og tung med en ubehagelig duft af balsamico. En koncentration af frugt og fad der slet ikke er i balance. 3 point.

1999 Louis Jadot – fik ikke noteret hverken mark eller kommune. Smagen var sur og skæv.

1999 Armelle et Bernard Rion, Les Chaumes 1’er Cru, Vosne Romanee – efter et herligt intermezzo med gamle vine kom denne på bordet. Fremstod kantet med høj skæv syre og ingen charme. Helt udvandet og utroligt at det kan være tilladt at fremstille sådan noget juks på dette terroir. 3 point.

Yderst interessant smagning, tak til alle der medbragte vine.