Vinblog – Vinkreutzer i glasset

Det var en lørdag aften og der var lagt i ovnen til lidt god vin og mad. Denne aften var der fundet seks sæt vine frem og derefter havde ”Le Chef” sat en fremragende seks-retters menu til vinene. Middagen blev holdt her med vin hovedsageligt fra min kælder, tillæg fra ”A” og Le Chef.

1. Sæt serveret med Pizzetta med løgpuré og trøffel. Fremragende til Champagnen…

1996 Krug Champagne – dekanteret lige før servering. Flot frisk citrus næse med klart frisk fadpræg. Smagen var enorm koncentreret med citrus, fad og stor dybde. En vin med et enormt potentiale. En Champagne fra den absolutte superliga.

1988 Bollinger R.D. (degorgeret 29/4 1999) – Duft af rugbrød og oxidation. Vi diskuterede hvorvidt flasken var helt i orden, det virkede som om der var meget oxidation i stilen, også mere end der plejer at være hos Bollinger. Smagen virkede meget friskere med blød mousse og kandiseret frugt. Flot balance i munden mellem syre og frugtsødme. Ikke en vin jeg vil jagte i denne årgang.

2. Sæt serveret med Stegt foie gras med ristet sortfodsskinke og balsammousse.

Begge vine trukket op 10 timer forinden og dekanteret 30 min før servering.

2003 Dönnhoff, Norheimer Dellchen, Riesling Spätlese, Nahe – Stramt styret duft af abrikos og citrusfrugt, smagen i flot balance, virkede lidt klodset sammen med maden. En vin der ikke rigtig levede op til mine forventninger, 03 var en varm årgang og det virkede svært at få syren i ordentlig balance.

2004 Schlossgut Diel, Dorsheimer Pittermänchen, Riesling Spätlese, Nahe – Meget friskere næse med frisk ananas og en fyldig smag med mere eksotisk frugt. Syren var i sublim balance og gik i flot spænd med syren i maden. Helt klart en producent det bliver sjovt at smage mere fra.

3. sæt, Vitello Tonnato Freddo– koldt kalvekød m/ tunsauce og emmer-brød

Begge vine trukket op 3 timer i forvejen, men ikke dekanteret

2001 Gerard Tremblay, Chablis Grand Cru Vaudesir – Lidt orange i farven. En duft at mineralitet og skifer, orangeskal, melon og abrikos – typisk kolklima Chardonnay. Det virker ikke som om der er meget fad her. Flot stringent smag, meget mineralsk med en høj syre der lå henover frugten. Stor dybde, men meget parfumeret stil. For mig et virkelig flot glas kold Chardonnay med stor personlighed, nogle syntes den var lidt aggressiv. Det bliver nok en stilsmag. Denne bør prøves igen om 2-3 år når syren har integreret sig mere med frugten.

2001 Verget, Puligny-Montrachet, ”Sous le Puits” – Meget gul i farven. Duft af melon, hårdt fad og kærnet smør. Smagen var hårdt centreret omkring en kerne af fad, typisk Puligny-røg, stram syre og en blød harmonisk eftersmag. Fint glas vin uden at jeg blev væltet. Passede flot med maden.

4. sæt, Brassato a’la Pinot Noir (Saveigny-les-Beaune 1’er Cru) – rødvinsmarineret braiseret oksekød

Trukket op godt 3 timer i forvejen, serveret lidt for kolde, ca. 10 grader – min fejl.

1996 Meo Camuzet, Vosne Romanée, Aux Brulées, 1’er Cru – Flot farve med brun kant og tæt kerne. Parfumeret Pinot duft med hindbær, læder og røde bær. Smagen var moden, uden på nogen måde at være træt. Toner af læder, hindbær og blød frugt sødme. Syren var medium og gav god balance. En meget finesse rig vin med flot udviklet stil.

1996 Comte Georges de Vogue, Chambolle Musigny 1’er Cru, flaske nummer 01911. – Rød farve og en frisk duft af kirsebær og diskret fad. Smagen var meget intens med en koncentreret frugtkerne og en frisk syre. Utrolig livlig og charmerende vin.

Disse to vine vil begge utvivlsomt udvikle sig i mange år endnu, men for min smag blev de drukket på det perfekte tidspunkt. Gud hvor jeg dog elsker stor Bourgogne.

5. sæt, Paneret sprængt oksebryst med blomkålssalat.

Chapoutier er absolut en af de bedste producenter i Rhone dalen og disse er 2 af hans største vine. Begge vine trukket op fire timer i forvejen, skulle måske have været dekanteret?

1994 M. Chapoutier, ’Ermitage, Le Pavillon – Duft af bacon og dyb blå frugt. Fadpræg uden at overdøve. Smagen var kølig og elegant med en flot syrestrktur. Brombær og våd jord. Tør uden mad, men syren spillede maks sammen med maden.

1994 M. Chapoutier, Cote Rotie, La Mordorée – Rå brutal animalsk duft med sorte bær og hvide blomster. Underlige kombination, men det virker! Smagen var saftig med røde bær, mandler, nødder og perfekt frugt/fad/syre balance. Sweet and sexy!

To eminente vine der har ligget længe og opbygget forventninger som de levede flot op til.

Encore – til dem der fik tømt der glas og stadig ikke var klar til det søde …

2003 Peter Lehmann, The Mudflat, Shiraz Muscadelle, Barossa Valley – splash-dekanteret. Herligt lige at se kombinationen her også med Shiraz og en aromatisk hvidvinsdrue. Varm sødlig duft med blomster og sorte bær, brombær mos?! Smagen var tæt frugt og koncentration. Kolde bær og stram syre. En flot farvenuance af bær og en lækker cremet afslutning. Flot oversøisk pendant, men varmere i stilen og derfor helt anderledes.

6. sæt, Mandel/chokoladekage med vanilleis

1997 Chateau Lafaurie-Peyraguey, 1’er Grand Cru, Sauternes – Duft af søde abrikoser, candiseret eksotisk frugt og mandler. Smagen var frisk med mandler, grå botrytis, nødder og orangeskal. Flot vin i fuldendt balance, vil helt sikkert udvikle sig fornemt, men allerede i denne alder fornemmer man de ekstra lag.

1982 Chateau d’Yquem – JUHU en perle. Købt for nylig, kun én ejer, perfekt stand, undtagen etiketten. Stor ekspressiv duft, ristede nødder, mandler og fadpræg. Julegran og gul frisk frugt, mango og karamel. Smagen var næsten definitionen på balance med syre og frugt koncentration. Søde eksotiske frugter og nødder i variantioner. Syren stod flot og gav rygrad på den gode måde. En vin der som altid levede op til alt hvad jeg forventede. Nogle mener Yquem er overvurderet, dem om det, hos mig leverer den varen hver gang…

______________________

Kaffe og Grappa ”A” havde medbragt et herligt udvalg.

1999 Maculan, Torcolato – parfumeret frugtsødme med frisk hvid fersken

NV Ornellaia – sød, choko-nibs, jasmin-the og blød fad sødme

2001 Quorum – sød stenfrugt, hvid blomst og finesse, tør stram stil.

Sluttede af med

Paul Giraud, Napoleon Cognac – Ristet lys frugt, meget ren stil og lidt krydret.

Tak til alle for en eminent aften i pragtfuldt selskab. At være 10 mennesker til dette antal flasker passede fint, ét lille glas af hver vin og man fornemmede storheden i sammenhængen hele aftenen.