Besøg hos DIrk Niepoort

På besøg hos Dirk Niepoort.

Dette var min første tur til Portugal, en meget stor oplevelse hvor jeg tilbragte tre dage sammen med en af vinverdenens helt store personligheder; Dirk Niepoort. Han er en mand der har sin helt egen holdning til hvordan vin skal smage. Nøgleordet hver gang er ”friskhed” frem for noget andet. Friskhed i en vin skal ikke defineres som frugt, ej heller høj syre, men den perfekte balance mellem disse ting. Denne stil er gennemgående i dels de vine som Niepoort laver, men også hans portvine. Næste gang du nyder en flaske Redoma tinto, eller en ældre Colheita fra Niepoort, eller en LBV 2003, så prøv at læg mærke til den gennemgående friskhed i alle disse produkter. På min tur så jeg dels det nye vineri til bordvine i Douro dalen, dels de gamle og nye kældre i Villa Nova di Gaia.

Det nye vineri er beliggende på Quinta de Napoles, ca. midt i Douro dalen. Dirks idé med dette vineri er at det skal være integreret i området og man skal da også vide at det ligger der for at se det. Et imponerende byggeri med enkelthed som nøgleordet. Alle druer kommer ind øverst og arbejder sig ned gennem vineriet. Dette sparer energi og giver et godt resultat i den sidste ende. Her fremstilles alle Niepoorts bordvine fra 2007 årgangen og frem. Selve gæringen kommer til at foregå i ståltanke og lagringen bliver en kombination af tank, nye og gamle træfade. Næsten alle fade er franske barriques. Dirk, hans vinmager Luis og jeg smagte et udvalg af årgang 2007, både fra tank og fad. Det var en smagning der viste et meget stort potentiale for denne årgang. Her i starten af januar var den ene tank med Riesling endnu ikke færdig med at gære… Vi smagte forskellige druer og jeg må sige at jeg er dybt imponeret over den kvalitet og stil som det er muligt at fremstille Riesling på disse breddegrader. Stram og mineralsk med gode eksotiske frugter. For rødvin så det på nuværende tidspunkt meget lilla ud, stor ekspressiv frugt og intens syre gav en flot balance.

Portvin bliver fremstillet i Douro dalen og så transporteret til Villa Nova hvor lagring og blanding foretages. Produktionen foresår på traditionel vin på Vale Mendiz. Her trædes druerne stadig med fødderne og alt arbejde er håndarbejde. Alle vine lagres og behandles som traditionen foreskriver. Her gælder det om at holde tungen lige i munden og ikke foretage drastiske ændringer. Ofte taler man om hvilken stil det enkelte portvinshus er bedst til, Niepoorts styrke er alsidigheden. Her er man stærk på alle punkter, fra entry-level Ruby som er fremragende og hen over nogle af de mest elegante lagrede Tawny typer til intense Vintage. Imponerende spændvidde. I kældrene er det Winemaker Nick der styrer tingene sammen med masterblender José. Jeg fik en gennemgang af portvinene sammen med Nick, her er noter på disse:

White – lagres på gamle egetræsfade, derfor den let orange farve.

Lidt orange skal og søde nødder. En anelse oxideret i stilen, men med en frisk rensende syre til at balancere.

Ruby – altid imponerende for mig, forventningen til en Ruby er som regel lav og denne viser sig altid at være bedre. Dejlig frisk stil med røde bær og lækker syrestruktur. En vin der altid er i top i sin kategori.

Tawny – mere elegant med duft og smag af ristede mandler.

Junior – ruby reserve type, Mere tæt i frugten, kraftige røde bær og lang eftersmag med stor tyngde.

Senior – let stil, vægten er lagt på balancen og den fine lette frugt.

10 Years Tawny – Tappet 2007. fin ren frugt, røde bær, for første gang lagde jeg mærke til jordbær meget tydeligt i en port. Medium syre giver en god friskhed og nøddeskaller præger eftersmagen.

1998 Colheita – tappet 2007. Mere tør, stramt styret frugtkerne, høj syre. Bliver lidt kort til sidst.

20 Years Tawny – tappet 2007. Lys farve med næsten lidt grøn kant. Duft af accetone (på den fede måde), oxideret stil med nødder og orange frugter. Smagen fremstår koncentreret med tæt nød og frugt. Orange og grønne toner med stor mineralitet.

2003 LBV – Et brag af en vin, blød fed moden frugtkoncentration med blommer og figen. Sååå lækker og fin i frisk frugt. Her træder Dirk fingerpræg frem, friskhed i kombination med power! Giv mig endelig et glas mere… Iflg. Dirk den bedste LBV siden 1981.

2005 Vintage – høj syre, stor frugtkerne med høj tannin. Ekstrem stofrig og med et enormt potentiale. En årgang som ikke mange har deklareret som Vintage, men Dirk mener at der er meget højt niveau. Jeg er tilbøjelig til at give ham ret.

En smagning der bragte mig godt rundt i sortimentet.

Det der ser ud til at være kunsten, er at kunne blive ved med at have nok gammel vin på lager, til at frigive 10 og 20 års tawny i den rigtige stil. Lageret hos Niepoort er fem gange større end den årlige omsætning, det er værd at tænke over. Det var imponerende at få et lille indblik i hvordan disse ting fungerer i sådan et pragtfuldt hus som Niepoort. Det er tydeligt at der er meget kompatible folk på rundt i hele organisationen, men det er helt klart Dirk der er manden der bestemmer i den sidste ende. De var ved at lave den endelige blanding af fadene til LBV 2004, forarbejdet var lavet af vinmager og blenderen, men den endelige beslutning lå hos Dirk.

______________________________________________________________

Om aftenen og til frokost blev der smagt en masse blandet god vin, ikke alt fra Niepoort. Dirk er en meget passioneret vinmand, der samler bredt. Han egen kælder havde alt fra Australien til de fleste andre portvinsproducenter. At dømme efter udvalget er hans personlige smag også præget af friskhed og vine med stor finesse. Der var kun to flasker fra Australien, dem havde han modtaget som gave fra vinmageren der. Her følger korte noter på vine smagt i løbet af de tre dage.

2006 Redoma Branco – Flot gylden, balanceret frugt med orangeskal og mango.

2004 Lignier, Saint Romain Blanc – Duft af asparges og melon, medium syre, ren styret frugt, ananas og hvid peber.

1998 M. Sorrel, Hermitage – Bacon, røg og alt det man kunne forvente. En hård klassisk stil.

2001 Bruno Giacosa, Barolo – stikelsbær og typisk Nebbiolo karakter, stram tør syre og kølige kirsebær.

1991 Warre Vintage – Sød og frugtdreven stil, ikke lige min stil. For ung.

1917 Vintage, ukendt producent – hentet i en gammel kælder i Vinho Verde distriktet. Meget blød og perfekt modenhed, nu begynder jeg virkelig at forstå hvad der sker når det bliver gammelt.

1896 Aguardente, ukendt producent – samme kælder. Tappet ca. 1960. Stå og halm i duften med gul frugt. Stærk smag i grappa stil, ren og med godt bid i eftersmagen.

1998 Dr. Loosen, Wehlener Sonnenuhr, Auslese Riesling – Flot abrikos, sæbe og citrusfrugt. Perfekt riesling.

2003 Niepoort, ”Den Forbudte Vin”. Riesling, men kun gæret til 6% og så må den ikke sælges som portugisisk vin. Rigtig flot balance med medium syre og en elegant sødme, klarede sig rigtig flot mod Dr. Loosen.

2006 Pedra cancela, Dao – hvid, ikke særlig interessant, kort og uinspirerende.

2006 Niepoort, Tiara – wow faktor i højsædet. Ananas og ren riesling-citrus syre balancerer hele spekteret. Lækker mineralitet og stram styret eftersmag.

2007 Pedra Cancela, Dao – rød, meget ung og alt for meget træ, hårde tanniner og frugten pakket helt væk. Hvorfor vil de have så meget træ når der ikke er mere frugt???

2005 Vinha Paz reserva – tæt og mørk med ekspressiv duft. Næsten fornuftig balance mellem frugt og fad…

2003 Quinta da Falorca, Garrafeira – åben næse med blåbær, meget fad og høj syre i munden. Bliver alt for varm og voldsom i stilen.

2005 Niepoort Batuta – stor power og voldsomhed, dyb mørk frugt, kølig finesse med luft og overskud. Viser Dirk passion for friskheden i vinen, her har man lyst til det næste glas. Fremragende vin.

__________________________________________________________

Besøg på Quinta das Bagiras i Bairrada distriktet. Iflg Dirk én af de absolut bedste producenter, meget lille produktion. Mest mousserende, men også rød og hvidvin.

1991 espumante – degorge okt 2007. Flot lys farve med pæne bobler. Pære, men absolut frisk nok.

2001 Espumante – tæt og aggressiv, meget ananas præg, citrus og hvide blomster.

2004 Espumante – meget frisk, for citrus og for lidt fedme til at være ordentlig god.

2005 Branco Garrafeira  – fermenteret i fad, lagring i beton. Flot fedme og en absolut overraskelse. Kompleksitet som en Bourgogne?! Det havde jeg ikke ventet mig her.

2005, 2003 og 1997 Tinto Garrafeira  – rigtig flotte vine på mest Barga, høje i syre, men blødede op med alderen. 97eren var på ingen måde træt, men stadig frisk rød i stilen.

Grappa og Aguardente  flotte, især grappaen, dejlig parfume og mineralitet.

__________________________________________________________________

Senere på aftenen til middag hos Dirk Niepoort.

1870 JRT Boal, Madeira  – Brun sukker, dejlig oxidativ syre og balance mellem fugten og syren. Flot vin, imponerende når man tænker på hvor verden var i 1870! Det var ikke den eneste gang den tanke slog mig i løbet af aftenen.

1985 Vald Arcos, Bairrada Garrafeira – dejlig sødme og balanceret frugt, stramt styret og lidt hård i syren.

1990 Casa de Suima, Bairrada  – tør og syrerig, lidt kirsebær. Stor dybde, men for høj syre.

1990 Goncalves Faria, Bairrada reserva – Stor og fyldig vin med blød frugt og finesse. Fadet og den hårde syre styrer vinen.

Alle tre var 100% Barga, som minder lidt om Nebbiolo i stilen. Ikke min favorit syrestruktur, hverken den ene eller den anden…

1995 Pol Roger Reserve Brut – Fin frisk stil med rugbrød og moden orange.

2000 Laurent Tribut, Chablis 1’er Cru, Cote de Lecher  – skarp citrus duft med smør og en blød moden smag. Perfekt at drikke nu.

1998 Emmanuel Rouget, Echezeaux – lavet af Henri Jayer, iflg. Dirk, da Rouget var syg da denne vin skulle laves. Fermenteret uden stilke, lidt nyt fad, men frugten som drivhjulet. Imponerende ren i stilen, kraftfuld underliggende frugt i fuldendt balance. Definitionen på finesse!

1998 Domaine de la Romanée Conti, La Tache – WOW, for veldt, en DRC? Overraskende at den lige dukkede op. Super fin i duften med små søde kirsebær og en ekspressiv duft der bare holdt ved. Smagen fremstod perfekt med frugt i alle regnbuens farver og en fortryllende eftersmag. Imponerende intensitet uden at den går på kompromis med elegancen. Tak for en stor smagsoplevelse.

1964 Tokaji 5 putt – Dirks årgang. Flot nøddebrun med duft og smag af nøddetærter. Fin elegance og frisk kølig afslutning.

1811 Cognac – og hvor var verden i 1811? Dette var en flaske Dirk viste var tappet engang i 1890erne. En historisk smag som det er svært at sætte ord på. Næste likøragtig, super fin og blød.

Tak for en pragtfuld aften og et par meget lærerige dage.