Tysk vin med Rhone jokere

Det blev en tysker…

En kanon smagning i godt selskab. Morten inviterede til én af hans talrige, altid interessante, smagninger. Temaet var naturligvis lagt ud med et tungt røgslør, så hvad jeg troede skulle være en smagning af hvid Languedoc, viste sig allerede i de tre første glas at være helt skævt. Riesling var aftenens tema, efterfulgt af en runde med blindere fra folks egne samlinger. Vi var 9 personer og alle vine blev serveret blindt, i sæt af 1, 2 eller 3 vine. Noter er taget undervejs og skrives her med kun få fortolkninger. Point er løslige angivet på en skala fra 1 – 5 med minus og plus. Skal ikke tages for bogstaveligt.

2003 Heymann-Löwenstein, Schieferterrassen, Trocken, Mosel – Mørk gul. Næse: ananas, petrol, riesling – ikke hvid Languedoc. Smag: relativ lav syre, eksotisk frugt, melon, løg. Tung lidt kluntet moden stil. Fed/kvabset. En vin til at drikke uden den store omtanke. 3-

2003 Schäfer Fröhlich, Schlossböckelheimer Felsenberg, Spätlese trocken, Nahe – N: fokuseret mineralsk frugt med lidt citrus. S: høj frisk syre med mineralitet og citrus. Dejlig stram og lækker nu. 4

2003 Ratzenberger, Bacharacher Wolfshöhle, 1’er, Mittelrhein – N: diskret og tilbageholdende, lidt ribs… S: lidt sødlig, meget først, men fader hurtigt, lidt skæv? Vi var ikke enige. 2-

Nyt sæt, 2 vine.

2001 J.J. Christoffel Erben, Ürziger Würtzgarten, Auslese trocken, Mosel – N: Lidt sød, ananas, fersken. S: flot balanceret stil med tæt struktur. Stor andel mineralitet/skiffer, sprød citrus med medium syre, flot vin. 4+

2001 Ansgar Clüsserath, Trittenheimer Apotheke, Auslese trocken, Mosel – N: vanilleessens, lidt funky citruspræg. S: Stor og voldsom, pære, tæt, bitterstof – som kerner, klodset, ude af balance og for alkoholisk. 2

 

Og alene:

2001 Franz Künstler, Hockenheimer Kirchenstück, auslese trocken, N: sjov frugt, lyce, fersken, lidt grape. S: Bagudliggende syre, skæv sødlig, pæn gul frugt, blomster, med syre der giver fin balance, underlig bitterhed og fedme. Alt i alt en stor vin, men lidt underlig stil. 3+

Og tre glas kom i brug til næste sæt.

2002 Wittmann, Morstein Westhofen, trocken, Rheinessen – N: YES BABY! Lækker og indsmigrende, citrus, æble/pære, hvide blomster. Riesling i den lækre semi-modne stil. S: smukt, stramt syrebid, et lille smæk på tungen, herlig sødme med lidt appelsin og fremragende tyngde bag finessen! Nærmest outstanding! 4++

2002 Dönnhoff, Niederhaüser Hermannshöle Spätlese trocken, GG, Nahe – N: petroleum, udviklet, varm honning og mælk, lidt citrus. S: volumen, fed og cremet, næsten foie gras agtig struktur, mangler friskhed. Nogle mente efter afsløring at denne flaske ikke var helt i orden. Sikkert rigtigt, for stor Dönnhoff var det i hvert fald ikke…

2002 A. Christmann, Hohenmorgen Deidesheim, Pfalz – N: Gule blomster althea bolche – bergamot olie. S: Stor vin med masser af alle elementer; syre +, frugtkoncentration + og balance +. Seriøs stil, men ikke lige min boldgade. Wittman var for overbevisende i dette sæt.

Slut på temaet og herfra kom flaskerne enkeltvis, første to vine var for at lave en fornuftig overgang til den næste.

2007 Wittmann, Westhofener trocken ”S” Rheinessen – N: syrlige bolcher, citrus. S: syrlig frisk, søde blomster, hvid sten frugt, herlig frisk og appetitlig. En let sommer vin, men svær at bedømme lige efter de store rieslinger….

1990 J. B. Becker, Spätburgunder Weissherbst, auslese trocken Wallufer Walkenberg, Rheingau – for vild en vin, det her har jeg aldrig prøvet før. Flor lys rav farve, mere brun end noget andet. N: the, oxideret en lille smule – ikke negativt. Brændt karamel, abrikoser, meget lidt frugt. S: karamelliseret frugt, moden og lækker, abrikos, smuk syre med kølig frugt nedenunder, Virkede lidt vulgær og helt umulig for mig at gætte. Hatten af for Tom der gættede den! Spændende og tak for det, men hvad skal den bruges til?

2004 Prieure Roch, Nuits 1’er, Nuits Saint Georges – Farve: let tåget, rød med begyndende brune nuancer. N: rosin, kogte jordbær, krudt, rå med lidt julekrydderi a la kardemomme. S: Stram og lidt benet, meget kølig i frugten med lyse bær. En slank Bourgogne der manglede lidt tyngde og power for at slå igennem. 3

1996 P & V Lecheneaut, Nuits Saint Georges, 1’er Cru Les Damodes – Lidt uklar i glasset med grums, lys PN farve. Byder mente selv den skulle have været dekanteret – hans fejl… N: appelsinskal (fik mig til at gætte på Gevrey – min fejl) flotte modne bær med blommer og brombær, virkede tæt. S: høj syre med næsten Nebbiolo agtig tørhed (fik mig til at gætte barbaresco – min fejl igen) ristede toner fra fadet og udviklingen, klart lidt alder, men den bar det flot. Syren hold den kølige frugt godt på plads! Herlig vin, der sikkert ville have stået mere klart hvis den var faldet til ro i flasken og dekanteret fri fra bundfaldet. 4(+)

1998 Château l’Euziere, Pic St Loup – N: Blomme, blød og ristet, lilla og flæskefed. S: sødlig med blød rund frugt, dejlig modnet med stadig god rensende syre. Varm og moden, men klart fransk i stilen. 3+

2005 Detras de la Casa, Bodegas Castano, Yecla, 80% Cabernet Sauvignon 20% Tintorera – tæt sort/lilla i glasset. N: rå og kompakt, voksede sig stor i glasset, penalhus og sort frugt, blåbær og ymer. S: tæt struktur med høj syre og høj tannin, solbær. Flot styret designer vin med masser af tæthed, men styret af en god kølig frugt der dækkede pænt over de 15% alk. Kunne være sjovt at se om den tørrer ud eller kan holde? Desværre min eneste flaske…

2006 Dom La Rectorie, Collioure, Cote Montagen – N: jordbær joghurt og når først man har fanget den er det svært at komme videre… S: kølig og meget ren i frugten, fadet var gemt godt af vejen. Trækker meget mundvand og giver lyst til mere…

2004 Ziereisen, Gestad Syrah, Baden – aftenens overraskelse! Det blev ikke gættet at det var Syrah fra Tyskland, det nærmeste var journalisten der gættede nord-rhone, bare lidt nordligere. Hatten af for det skud! N: peber animalsk, røget bacon, SYRAH! S: kølig peber og frugt, lidt sød fad, formidabel balance, smager som nord-rhone. Virkelig et spændende glas vin der kunne være herlig at drikke igen og igen og! 4+

2003 Cristia, Cuvée Renaissance, Chateauneuf-du-Pape – N: portvin, bare tør, sveske blomme, cassis, bitter rosin. S: stor og sødladen, nærmest oversøisk stil, men alligevel med lidt kølighed i bunden, ren frugt med hårdt fad. Virkede ikke udtørrende, men heller ikke i balance. Det var sku ikke lige min kop the, men nok typisk for området i denne varme årgang…

2005 Dom Porte Rouge, Chateauneuf-du-Pape 100% grenache cuvée – N: Kirsebærsten, lukket, blodsødme udviklede sig i glasset. Tjære/asfalt og sødt fad. S: hård tannin, med+ syre, stram, god bitterhed og pæn lille frugt. Ok vin, men ikke så interessant så jeg vil jagte den.

2007 Spreitzer, Oestricher Lenchen, ”303” Spätlese – perfekt til at rydde op i munden efter denne smagning! N: Let ananas og melon og fersken, virker lovende sødlig. S: frisk syre, dejlig forfriskende sødme og fin, men stadig ung! NICE!

Tak for en altid interessant smagning i godt selskab og med de overraskelser der altid bør være til smagninger hvor der smages blindt.