Herligt, nu hvor man er blevet lidt ældre og man møder nye mennesker. Vi har mødt et par med stor interesse for kulinariske udfoldelser i deres køkken. En god sund interesse for vin og så i øvrigt top-søde og morsomme at være sammen med. Sammen med dem og endnu et par fra ishockey ringen mødtes vi til en længe ventet aften. Menuen var sendt frem og tilbage et par gange, vinene var sat til ud fra et ønske om perfekt parring med maden. Der var otte retter og ud af disse var der kun én hvor sammensætningen ikke var i top! Sådan. Peter viste sig at have en meget stor interesse for borddækning – fedt, det var med til at løfte den samlede oplevelse. Der var dækket med fire sæt bestik og otte Riedel glas til hver. Riedel glassene var naturligvis afstemt efter hvilke druer de enkelte vine var fremstillet på. Flabet og alt for sjældent man ser sådan en opdækning!
Jeg vil her gøre mit bedste for at beskrive de enkelte retter og mine notater fra aftenens vine.
Som velkomst mens Formel 1 kvalifikationen blev kørt fik vi lidt chips og:
2002 Charles Mignon, Comte de Marne, Grand Cru – herlig til velkomst, frisk citrus med lidt melon og en meget blød frugt. Pæne bobler der holdt ved i glasset. Jo varmere den blev og jo mere luft den fik, jo mere interessant blev den også.
Til bordet:
2004 Aalto, Ribera del Duero – en oplagt vin der er let og perfekt til at starte med!! NEJ, en ordentlig bulderbasse! Stor duft af cassis, brombær og sød fad. Blød og cremet struktur i munden med fad i god balance. Friske kirsebær, brombær, høj syre, men tæt pakkede bløde tanniner. Stor power og dybde, de 15% alk var godt pakket ind.
Rosmarin brød med trøffel pølse og olie/balsamico! Herlig kombi!
2001 M.F. Richter, Veldenzer Elisenberg, Riesling Spätlese halbtrocken – petroleum og moden riesling karakter i næsen. Cremet med høj syre og medium sødme. Gul eksotisk frugt, grape, melon og fersken. Passede super flot sammen med Brøndkarsesuppe med chili. En kombination jeg på forhånd havde været lidt nervøs for.
1997 Bricco Asili/Ceretto, Bernardot, Barbaresco MG – når der står trøfler på menuen, så er Nebbiolo mit foretrukne valg, altid. Glemmer aldrig min vilde introduktion til trøfler/nebbiolo hos Batasiolo for år tilbage. Her var frisk pasta med en lækker cremet trøffelsauce med lidt revet limeskal på toppen. Vinen fremstod tør og lidt støvet i næsen, hindbær mousse, stenet mineralsk karakter. I munden var der, sammen med maden, hindbær og fine små kirsebær toner. Syren var rimelig høj og rensede perfekt i harmoni med den støvede trøffelkarakter. Fine fadtanniner. En super kombination der giver mig lyst til mere Barolo og Barbaresco i kælderen.
2000 Vasse Felix, Heytesbury, Chardonnay, Western Australia – kammuslinger marineret i lime/honning og grillet med et stykke speck om. En super flabet ret som jeg gerne sætter tænderne i igen! Min tanke var hvid Bourgogne, men så fandt jeg denne flaske under trappen. Stor duft af bivoks, gule blomster og smørfedme med fad. Smagen var voluminøs med smag af honning, citrus og meloner. Lav syre med et pænt tanning bid. Syren spillede fint sammen med den fedladne frugt. Perfekt match!
Ruinart rosé Brut Champagne – her var aftenens skuffelse. Retten var bruschetta med Foie Gras, pesto, tomat kompot og grillet peberfrugt. Fire stykker der smagte pragtfuldt, men Champagnen skuffede fælt. Let frisk frugt med kun en anelse frisk syre og kølige hindbær. Ingen fylde eller særlig karakter. Underligt, Ruinart har aldrig skuffet mig før.
Kronhjortefilet med kartofler og lidt sauce var hovedretten. Hertil et monster domaine fra Chateauneuf-du-Pape i to forskellige årgange. En sjov lille leg.
2005 Dom Grand Veneur, Les Origines, Chateauneuf-du-Pape – friske kølie hindbær i duften med en anelse garrigue og lidt ribs. I munden med tæt struktur, høj syre og hårdt ristet modernistisk fad. En bred vifte af modne røde bær og klar kølighed i balancen. 15,5% var skjult godt og grundigt.
2003 Dom Grand Veneur, Les Origines, Chateauneuf-du-Pape – tung næse med rabarber grød og lilla karakter, virkede nærmest varm i duften med alkohol. Smagen var tæt med høj alkohol dominans, blommer og lidt sort peber. Høj syre og tør tannin bar præg af en varm årgang! Slet ikke i samme balance som 2005 af samme. Nuppede et glas mere af 2005eren som bare skinnede!
1997 Château Lamothe Guignard, Sauternes – stenfrugt, abrikoskerner og hvide blomster, moden appelsin. Smagen gav mere abrikos, høj syre, botrytis fedme og en anelse fad. Virkede ikke særlig sød, men havde en herlig dybde og balance.
2002 Peter Lehmann, Botrytis Semillon – frisk duft med botrytis karakter og modne toner, Lyche, lys tobak og stenfrugter. Smagen var frisk med høj syre der gav en rensende stil, citrus og lime med floral karakter. Så flot balanceret og moden stil på vej. Kan sagtens gemmes et par år mere.
De to sidste til en dessert symfoni med brombæris, chokolade kage og friske bær.
Hold da helt op en aften, så var man fyldt til randen med mad og vin. Tusind tak til alle for en fremragende aften! Det kan altid gøres igen!