Vinblog – Vinkreutzer i glasset

Herreklubben havde sat hinanden i stævne hos Karsten. Temaet for smagningen var enkel:

1990 Bordeaux

Vi mødtes 9 mand til enkel mad og fuld fokus på vinene foran os. Vi blev enige om at prøve at tildele vinene point efter 100 point skalaen. Selv om jeg principielt er imod dette, så er der meget sjovt at blive presset lidt ud i at vurdere tingene lidt mere hårdt op mod hinanden. Mine point står til sidst i noten i parentes. Desværre fik jeg ikke noteret hele gruppens point.
Dem der kom før tid fik et glas:

2006 Wolfer Goldgrube, Riesling Spätlese, Mosel – nydelig og læskende lækker riesling med god syre til balancen. En ganerenser som passede perfekt.

Så blev det seriøst, gruppebillede og bobler i glassene…

1990 Ruinart, Dom Ruinart, Blanc de Blancs, Champagne – puha, hurtigt nede på jorden igen. Flad og med prop… så håbede vi på at det var overstået for i aften!

1990 Bollinger, Grande Année, Rosé, Champagne –the real deal. Tørret frugt, figen og rosiner, abrikoser og soja sushi. Dejlig intensitet med sød harmoni i smagen. Virkelig en stor Champagne og utrolig smuk i farven. (91)

Herefter en enkelt hvid i selskabet. Både Champagnen og denne hvide blev serveret med Foie Gras og frisk salat.

1990 Domaine de Chevalier, Grand Cru Classé, Pessac Leognan, Blanc – så smuk som guld i vand. Herlig ekspressiv duft med abrikoser og vanille fra fadet. Lidt botrytis, eller bare lidt støv fra lang tid i flasken. Dejlig frisk med intens charme og gode florale noter. Klingende ren syre der ligger højt og holder den godt oppe og sødmen fint spillende nedenunder. Virkelig en flot vin, der mindede om alt fra Chenin Blanc til Chassagne. (92)
Så til maden. Vi fik serveret en herlig Coq au Vin – tak til Chef Henrik og snitter Karsten.

Søren bød ind med en flot Magnum:

1950 Château la Conseillante, Pomerol – så vidt vides perfekt opbevaring med kun et ejerskift for nylig. Fantastisk duft der bød på bred frugtpalet. Lidt sødme og trøfler blandede sig smukt med røde kirsebær. Smagen var lidt mindre og endte med en metallisk tone. Flot ren og med god karakter. Vandt mange point på sin charme. (egentlig ingen, for skulle den have for det rent tekniske, så blev det i midt 80erne, men charmen og herlighedsværdien fik denne et sundt stykke over 90)

Første sæt vin kom på bordet og viste to vidt forskellige stilarter. Diskussionen gik mest på om man bedst kunne lide den åbne charmerende klare La Lagune, eller om man var mere til kraften og intensiteten i Sociandoen. Jeg var klart mest til tilgængeligheden i La Lagune denne aften.

1990 Château La Lagune, Grand Cru Classé, Haut Medoc – tæt, men åben bouquet med brombærkrat og lidt toffeesødme. Harmonisk i munden med åben rød frugt og relativ lav syre og tannin. Medium intensitet, men super flot og ligetil. Giv mig gerne en MG og god musik en aften! (93 (måske lidt højt set i bakspejlet))

1990 Château Sociando Mallet, Haut Medoc – tæt rød power med blommer og råt rustikt præg. Blackcurrant leaf og lidt urtet duft. Utrolig intens i smagen med stor moden tannin og moden sort frugt. Sorte kirsebær og solbær. Igen denne svagt krydrede urtetone. En imponerende vin der ikke lige talte til mig, men nok heller ikke er i nærheden af fuld modenhed. ( 88+)

Så kom Morten på banen med den første af 2 fremragende blindere:

1990 Château Smith Haut Lafitte, Pessac Leognan – sjov og lidt funky næse med bitter grape blandet med små friske røde bær. Pæn sprød syre i munden der også bød på chokolade, solbær og en ren finesse. Ikke nogen voldsom vin, men herlig moden. (87)

I næste sæt rykkede vi klart niveauet en hak op:

1990 Domaine de Chevalier, Grand Cru Classé, Pessac Leognan – så klar og åben, bær der vokser ud af en våd skovbund, læder og ren rød frugt i munden. Herlig saftig guffer der ikke rigtig kom videre, men bare var lækker. (92)

1990 Château Pape Clement, Grand Cru Classé, Pessac Leognan – in your face attitude! Brænd i bærfadet, vanillesødme fra fadet, cremet struktur og god dybde. Flot moden blød tannin og godt bid i syren. Helstøbt og god. (94)

Halvvejs gennem programmet og vi bladrede om til næste side. Det havde været nogle flotte vine hidtil, men nu skulle de helt store forventninger indfries. Det blev de nok ikke helt. Så kan man spørge om forventningerne var for høje, eller vinene bare ikke var ”gode” nok.

Først et lille sæt med Saint Julien med al dens charme og en enkelt ”Saint Estephe Punk”.

1990 Château Leoville Barton, Grand Cru Classé, Saint Julien – Shit open! Solbær, vanille og søde jordbær, the? Næsen lukker lidt i. Kompleks smag med enorm dybde og tæt bygget struktur. Meget lang og blød tannin. En komplet vin der talte mit sprog. (93)

1990 Château Gruaud Larose, Grand Cru Classé, Saint Julien – tung og fedladen, krudt og våd muld. Søde bær i næsen. Stramtandet bidsk, våd hund. Vokser sig større i glasset og giver god tung fadsødme fra sig. Meget mørke bær nedenunder et dominerende fadpræg. Ok, men ikke min favorit. (91)

1990 Château Cos d’Estournel, Grand Cru Classé, Saint Estephe – skæv med en underlig yoghurtet funky lilla malerspand. Nok ikke prop, måske nærmede dårlig opbevaring. Leverandøren havde da også købt den billigt af ukendt kilde.

Så blev det alvor: Pauillac heatet vi længe vil tale om. 2 åbne og en blind fra Morten i midten. Hvem der vandt dette heat var der voldsomt delte meninger om – heldigvis!!

1990 Château Lynch Bages, Grand Cru Classé, Pauillac – frisk og syrlig med lidt friskristede kaffe og chokonibs. Tobak og lidt fyrtræ. Tæt power, lilla frugt på den rene fede måde. Knivskarp fokus og thehus, svedig læder. Flot flot balance med en frisk syre der spillede pænt med/mod tanninen. En langdistancevin der holdt en meget flot stil! (95)

1990 Château Pichon Longueville Comtesse de lalande, Grand Cru Classé, Pauillac – lidt skimmel ost, blåbær, tæt opbygget duftpalet, skiffer. Finesse! Her kunne man sidde med næsen i koppen hele aftenen, hvis der ikke havde været andet. Smagen bød på samme finesserige balance, silkerobe. Kompleks med alt fra mokka og chokolade, over ribs, brombær og solbær. Fadet lå som en rød løber nedenunder og bød det hele velkomment. Dette er ikke power, men hold da op det er finesse og længde på et pragtfuldt plan. (96)

1990 Château Pichon Longueville Baron, Grand Cru Classé, Pauillac – dyb og mørk, mokka, brombær, sød chokolade. Klart den tungeste af de 3 vine. Tyk fed struktur i munden, sorte bær og en dyb mørk rumlen. Denne voksede sig bare mere kompleks i glasset. Utrolig lækker vin i den tunge ende. (95)

Så var det tid til 2 af de store tunge drenge, 1’er Grand Cru Classé giver altid store forventninger.

1990 Château Mouton Rothschild, Grand Cru Classé, Pauillac – SMAK, hestestald og mørk læder, blomme, sort choko, mørk ganache, åben lille frugt. Klar og åben i spyttet og virkede som om den gav alt i duften! Tæt i smagen med høj syre og tannin pakket ind i fløjlsblød intens frugt. Søde brombær, blåbær og bladløv. Cremet på den rigtig rare måde. Fyldig, uden at blive for tung. En meget flot Mouton (95)

1990 Château Latour, Grand Cru Classé, Pauillac – krudtpulver og rå intense bær aromaer. Var mere lukket i næsen, med lidt rugbrød. Der blev dog ved med at dukke nye nuancer op i strejf fra glasset. Først det ene bær, derefter det næste. Blev hele tiden holdt stramt i tøjler af hårdt ristet fad. I munden eksploderede den med frisk peber og krydderufter lige fra haven. Lidt stram i betrækket, krævede at man ”gad” at arbejde med den. Så kom det hele snigende; blåbær og brombær, kogte rabarber og jordbær. Tanninen var blød som fløjl og harmonerede perfekt med den næsten helt høje syre. Tak og absolut aftenens vin for mig. (98+) + fordi jeg tror denne bare vil fortsætte derudaf og bliver endnu mere kompleks og perfekt. Server den gerne for mig med 5 års mellemrum, de næste 50 år.

2 røde tilbage og med trætte smagsløg var det vist meget heldigt…

1990 Château Troplong Mondot, Grand Cru Classé, Saint Emilion – funky purple paint, og ymer – dårlig flaske igen med samme karakteristik som Cos… ærgerligt. Husker at jeg smagte denne for mange år siden op mod Château Clinet. Dengang var det stort, men ikke i aften.

Og så ellers årgangens vin, som jeg glædede mig til:

1990 Château Beausejour (Duffau Lagarrosse) Grand Cru Classé, Saint Emilion – med Beatles: Dizzy Miss Lizzy i øregangen… næse af stramt ristet fad, intense solbær aromaer, ribena sødme på det nærmeste. Lidt tilbage holden og absolut ikke færdigudviklet. Meget kompakt i munden med intens syre og en meget blød og moden tannin. Merlot brombær skrevet med store bogstaver. Sødme mere end stramhed og finesse. Stor tyngde og cremet struktur. Hvor er balancen? Hvor er den lille ting der piller dig bag øret, hvor er det der gør denne vin så stor? Jeg fandt det ikke. Bevares, den var da flot lavet, bare uden x-faktor. (91)

Sticky time og en mængde gode oste. Jeg tænkte på madbilleder, men kan se i mit kamera at det aldrig skete.

1990 Château Lafaurie Peyraguey, Grand Cru Classé, Sauternes – herlig elegant med kandiseret orange og tørret abrikos. Lidt botrytis. Intens og fed med lækker frisk citrus syre. Ikke så lang, men nydelig i munden.

1990 Château de Fargues, Sauternes – sjov duft af noget vaskepulver til at starte med, støvbold? Fes af og viste mere klassisk botrytis karakter derefter. Abrikoser og orange. Tæt og voldsom i munden med en alligevel rensende syre. Lidt kanelkrydring. Tungbasse med dejlig charme. Absolut den bedste af de to Sauternes vine.

Så sluttede vi af med Stevens specialitet, vanilleis overhældt med tysk eiswein. Første og anden gang syntes jeg også at det virkede forkert eller perverst, nu har jeg prøvet det så mange gange så jeg ved det virker 110% herlig kombination – prøv den gerne derhjemme. Bedste ”opskrift” Long Ball glas fyldes ½ op med vanille is og så hældes der lidt (endelig ikke for meget) Eiswein over og det piskes sammen med en lang ske til den herligste guf is.

2007 Jakob Sebastian, Udenheimer Sonnenberg, Riesling, Eiswein, Rheinessen – pisket med vanilleis. Sjov og dejlig harmoni mellem sødme og syren fra vinen.

Tak til alle for en fantastisk aften! Jeg glæder mig til flere smagninger i Jeres hyggelige selskab.