Vinblog – Vinkreutzer i glasset

Fætter havde inviteret til den store påskefrokost med alt for mange retter. Når man kender hans evner ud i at lave små portioner, så vidste man at man ville blive mæt. Jeg havde fået de store linjer at vide på forhånd, så jeg kunne levere vine der passede til maden. En del af konceptet i år var at få ”de sarte” til at spise noget de ikke havde regnet med. Det lykkedes til fulde. Selskabet var afslappet og super hyggeligt, børnene havde gang i mange aktive ting, både inde og ude.
Lad os se lidt på hvad vi fik på bordet i løbet af en lang eftermiddag og aften:
Til starter fik vi små snegle, i sprød butterdejsudgave med pesto.
NV Ernest Rapeneau, Carte Bleue, Demi-Sec, Champagne – god moden stil med lidt autolytiske toner, gær og lidt tung melon. Smagen var ok, med lidt kant. Sødmen kom lidt skævt ind i eftersmagen og balancen var ikke helt i orden. Stadig havde den noget charme som gjorde at dette var folkets favorit i modsætning til den mere ”perfekte”:
NV Moet & Chandon, Nectar Imperial, Demi-Sec, Champagne – ren og nydelig med gode citrus noter og kandiseret orangeskal. Perfekt integreret sødme, men uden den store wow faktor. Lidt eksotisk frugt; lychee og ananas. Ok, men kedelig.
Interessant at smage 2 sødlige Champagner, det sker sjældent. 

Så kom der små fiskebørn på bordet fra stenbider. Fantastiske rene og nydelige æg, perfekt tilberedt, med yoghurt og rødløg i rå mængder og pandekager. 

 

De 2 næste vine blev trukket op 5 timer i forvejen og smagt semi-blindt inden frokosten.
2008 Dr. Loosen, Gracher Himmelreich, Riesling, Kabinett, Bernkastel, Mosel – klar stil med behersket syre og egentlig en god sødme for en Kabinett. Masser af grøn karakter; æbler og pære, samt lidt lime. Herlig intensitet og balance. Dr. L giver god valuta for pengene i øjeblikket.
2008 Fritz Haag, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Riesling, Spätlese, Brauneberg, Mosel – meget ren stil med lidt tropisk karakter, lychee og ananas og citronskral. God mineralitet/flint i både duft og smag. God ren høj syre der balancerede den fede sødme i god stil. Var virkelig flot balanceret med sprød intensitet og god længde. Stadig super ung, med kun et strejf af petrol. Virkede næsten spritzig først i glasset, men det fes af. Super ren og perfekt balance mellem sødme og syre. Lækker vin, det bliver sjovt at følge over de næste mange år. 

Ganerenser fra en galakse langt herfra, var en sorbet med hyldeblomst. Friske og klar til næste attack på gummerne. Den første sjove ting; svinehjerte, kogt og serveret i skiver med tomat/rødløg/grenadine kompot. Smagte godt og selv de skeptiske spiste med glæde. Hertil én enkelt flaske, men hvilken én!!! 

 

2001 Louis Jadot, Clos Saint-Jacques, 1’er Cru, Gevrey Chambertin, Bourgogne – super flot i glasset med god teglfarve og god dyb kerne. Fin ren jordbær karakter med fin fokus på syren og fadet balancerende smukt i baggrunden. Lidt orange karakter og god intensitet.
Lige en Bourgogne efter min bog. 

Herefter blev der serveret kalvetyktarm med rabarber og løgkompot. Indrømmet, det havde jeg ikke smagt før og ville nok heller ikke selv have købt. Ikke desto mindre, så smagte det fint. Hvad sætter man af vin til det? Mit valg faldt på Portugal:
 

2001 Quinta da Terrugem, ”T”, Caves Alianca – Single Estate, Alentejo –  rød farve med tawny kant. Rå og rustik i duften med lidt fad, læder og rå brombær karakter. Herlig kraftfuld smag med lidt frisk fyrretræ og røde kirsebær. Dyb og mørk rumlen der passede fint til den kraftfulde mad. Pæn høj syre og lidt mindre blød moden tannin der gav en god balance. En god vin, som jeg glæder mig til at smage igen. 

Næste ret var kænguru og derfor hoppede jeg til Australien for at finde vinen:
– fed og cremet struktur og mørk lilla i farven. Ekspressiv duft med eukalyptus og mint, trukket ind i en bombe af mørke frugter; blommer og sorte kirsebær mest fremherskende. Høj i syre og tannin, men stadig i god balance med frugtintensiteten. Kaskader af sort frugt og eukalyptus i smagen, som gav balancen. Varm og høj i alkohol, men alligevel behagelig.
2000 Peter Lehmann, Stonewell, Shiraz, Barossa Valley – JUHU mere stram og tæt i strukturen. Mere tørstof og tørt træ. Dejligt, lidt mere min stil. Masse mørk frugt og roser, lidt vanille fra fadet. Høj intensitet med masser af syre og tannin. Friske røde bær og sorte roser i smuk forening. Lidt bitterhed, som egentlig lå meget godt i balancen med den sorte frugt. Et strejf af mint, men ikke så voldsom som i den forrige vin. What a Wine! Glad for at jeg stadig har lidt af denne i kælderen. Minder mig smukt om vertikal smagning af 20 årgange, denne var klart én af mine favoritter. 

2000 E & E Black Pepper, Shiraz, Barossa Valley Estate, Barossa Valley

Så trængte vi lige til at få renset vingummerne:

2008 Wente Vineyards, Riva Ranch, Chardonnay, Arroyo Secco, Californien – herlig frisk og virkede lige efter ønsket; frisk og opkvikkende. Når den kommer efter sådan et par tunge vine, så er det friskheden og frugtsyren der træder mest i karakter. 

Så kom den traditionelle ret, endelig, lammekølle med masser af lækkert på siden. Super godt, men jeg bør stoppe efter 3. omgang… Naturligvis skal vinene stige i intensitet og kraft og efter de Australske Shiraz’er, så var der kun en vej:
2000 Fabiano, Amarone della Valpolicella Classico – et par år i kælderen havde gjort denne vin godt. Herlig harmoni og hindbær i smuk balance med tørret læder. Fadet lå nederst på skalaen og holdt frugten pænt i skak. Vinen havde udviklet nogle smukke sekundære aromaer og virkede som om den vil udvikle sig flot mange år endnu. Dette er for mig en herlig Amarone, fordi den har frisk rød frugt til at give balance og den ikke bliver for medicinsk og overdrevet. Note til mig selv; køb flere og læg hen.
2000 Tommaso Bussola, Vigneto Alto, Amarone della Valpolicella Classico – WOW for s**** en vin. Den kunne og ville det hele. Malerbøtte og reduktive noter dominerede i starten, gummi, tjære og sorte blommer. Eksplotionsagtig i munden hvor den rev i gummer og fyldte så meget af den pressede på kinderne. Røde kirsebær og sorte blommer i skøn forening med de medicinske udtryk. Meget høj i alkoholen 16,5%, som brændte mere end godt var. Tørrede figner og lidt kølig mint holdt den lidt i skak, men alligevel blev det nærmest for meget. Helt klart en af de kraftigste vine jeg nogensinde har smagt, men ikke en ren fornøjelse. 

Som afslutning på dette festmåltid fik vi en god mørk chokolade muffin og tre slags is – nice! Det var egentlig lige det man trængte til. Afsluttende vine var:
1995 Barros, Colheita, Porto – pæn nøddekarakter, røde hindbær og balanceret syre. Levede absolut op til mine forventninger. Fadet var pænt integreret i frugten og længden var kølig med god stil. Serveret afkølet og det passede skeptikerne ved bordet rigtig godt.
2007 Hans Nittnaus, Beerenauslese, Welschriesling Premium, Burgenland – funklende gylden i glasset med ananas og kandiseret orangeskal og masser af sukkerkrystaller. Tropisk juice og pæn balancerende syre. Købt pga. en god anmeldelse, 6 stjerner er absolut velfortjent til så stramt og flot styret en dessertvin. 

Tusind tak til fætter for en god aften med fantastisk mad. Stor tak til resten af selskabet for en hyggelig eftermiddag og aften: