Vinblog – Vinkreutzer i glasset

”Det er i hvert fald IKKE Bordeaux!” Udtalelser som denne hørte vi et par gange i løbet af aftenen. Jeg selv, var ikke bedre end andre, men sjovt er det i godt selskab at smage blindt. Man bliver hver gang så meget klogere når man ser etiketten. Vi mødtes den hårde kerne; 6 drenge og én ny pige i flokken. Én der ikke dukkede op? Det kan kun undre mig når man kender niveauet af vinen. Det kan være svært at få serveret alle vine i den rigtige rækkefølge, uden at nogen kender andet end deres egen. Det er hver gang en kamp, men en sjov én af slagsen.

Vi mødtes endnu engang med stor glæde på Enomania, et fantastisk sted der tiltrækker en masse gode mennesker, denne aften os og flere andre fra mad og vin branchen. Vi fik pragtfuld mad, især sad risottoen som altid lige i skabet, denne gang med blæksprutte og ærter. Mine noter denne aften blev kun fokuseret på vinen, men Enomania kan anbefales til alle der kan lide hyggelig stemning og god italiensk mad.

Manden med boblerne var ikke kommet til tiden, så vi skyndte os at pille fra kortet:

Billecart-Salmon, Brut Réserve, Champagne – rigtig flot og lækker kraftfuld stil. Pænt bid og frisk citrus. Det var en herlig start på aftenen.

Så begyndte de blinde vine at komme på bordet:
1990 Veuve Clicquot Ponsardin, vintage reserve, Champagne – helt utrolig flot med stor kompleksitet og masser af rugbrød, fine elegante bobler og pænt fadpræg i baggrunden. Kompleksiteten fik budene til at gå i retning af Krug med årgang, eller en gammel Krug NV. Jeg var sløv i optrækket og nåede aldrig rigtig at komme med et fornuftigt bud.
De 2 første hvide havde været lige lang tid i køleskabet og taget ud samtidig, men alligevel var der nok 4 -5 graders forskel i temperaturen. Mærkeligt, men sandt.

1997 Prager, Grüner Veltliner, Smaragd, Weisenkirchner Ried Achleiten, Wachau – lidt lun og flad, pæn syre, men lidt rigelig våd papkasse. Jo længere tid den stod, jo mere sikker blev vi på fejlen i vinen.

1995 Alzinger, Dürnsteiner Hollerin, Smaragd, Wachau – herlig duft af gule blomster og fersken. Stram og fokuseret syre holdt smagen lidt nede, men duften var rigtig flot. Med lidt varme åbnede den rigtig godt op. Mit gæt: tør Tysk Riesling med 15 år på bagen.

2000 Vocoret, Blanchot, Chablis Grand Cru – flot dyb farve og herlig toffe duft med smør og ristede mandler. God syre i munden med noter af honning og tørt hø. Grapefrugt og grønt æble. Mit gæt blev Chassagne, andre skød på Meursault og Puligny. Den virkede mere bred og fed end man ville forvente af en Chablis.

Så begyndte de røde at komme på bordet, først disse to:

1966 Château Ville George, Grand Cru Exceptionnel, Haut Medoc – smuk teglfarvet med animalsk duft og blommer, cedar og solbær. Dyb og intens duft der var bedst de første 10 minutter. Rigtig guf i smagen; moden Bordeaux der tørrede lidt ud med læder. God ren solbær til at starte med. Mit gæt: 1983 Pauillac – forkert igen…

1982 Château Lynch Bages, Grand Cru classé, Pauillac – wow hvor flot dyb rød farve med meget tæt kant. Herlig ekspressiv duft med lilla frugt og brombær. Nogen insisterede på blyant, men den fandt jeg ikke. Lækker fed cremet struktur med masser af liv og glade dage. Virkede som om der var alder, men ikke så meget. Denne kan helt sikkert ligge 5 – 10 år endnu inden den er på toppen. Jeg har ikke noteret det, men jeg mener at mit bud lå i Napa ’97 …

Næste 2 vine, der var et meget umage par:

1998 Gaja, Sori Tildin, Langhe (næsten Barbaresco) – en hørm af malerbøtte og oregano balndet med stor fedladen fadbrug. Rå og voldsom med høj syre og tannin. Æterisk i sit udtryk nærmest og bare slet ikke min kop the. Retfærdigvis skal det siges at ”nogen” syntes det var en lækker vin…

1981 Château Latour, Grand Cru Classé, Pauillac – min vin og med lidt nervøsitet medbragt. Købt for ganske nylig og jeg håbede på det bedste. Proppen smuldrede, så der blev dekanteret med sigte. Lidt lys i farven og vandig kant. Stor stor duft med alt det gode; mokka, chokolade og dybe mørke røde bær. Pæn ren og fokuseret smag. Lidt elegant, ikke en power vin. Helstøbt balance og utrolig finesserig. Den viste sig perfekt og blev af mange omtalt som aftenens vin, det var det i hvert fald for mig.

Og minsandten om vi ikke skulle have endnu en Bordeaux 1’er Cru:

1980 Château Mouton Rothschild, Grand Cru Classé, Pauillac – lidt mere rustik karakter med god rød frugt. Meget moden i frugten med læder og lidt bittert bid. Rigtig flot vin og for årgangen imponerende. Jeg mindes ikke mit eget bud, men heller ikke at nogen gættede den.

Så var det tid til noget andet end Bordeaux, Jan diskede op med disse to saftbomber:

1999 Pierre Damoy, Gevrey Chambertin – indkogt rabarber/jordbær frugt i næsen, men mere hindbær i smagen. Finesse og pæn lille sødme. Meget ren frugt der stod flot i glasset.

1999 Pierre Damoy, Chambertin Clos de Bèze – lækker frisk frugt med samme sprøde hindbærkompot i smagen, dog her maskeret bag store mængder fad. Med+ syre og lidt god fadtannin. Begge vine var dejlig saftige og ret mørke i farven. En god afveksling fra Bordeaux samlingen vi lige havde været igennem.

Endnu et umage par kom på bordet:

1999 Weinert, Estrella Merlot, Argentina – sveske og blomme i næsen, indkogt fond og brombær. Lidt varm, men styret af en god tæt høj syre. Virkede udviklet, men ikke for gammel. En flot oversøisk vin, som ikke faldt helt igennem i dette frankofile selskab.

1978 Clos Mont Olivet, Chateauneuf-du-Pape – what a treat med så gammel Chateauneuf-du-Pape. Meget fin frugt med hindbær præg og en anelse krydderi. Klar fokusering i munden med behagelig syre og lav tannin. En god ren rød frugt der afsluttede lidt bittert. En flot vin, der ikke bliver bedre.

Da vi ikke følte at vi selv havde vin nok, bad vi restauratøren om at servere en vin fra kortet blindt for os:

1997 Ceretto, Bricco Rocche, Brunate, Barolo – en af de bedre Baroloer jeg har smagt. Dejlig sprød og ikke så voldsom i fadet som da den var ung. Stadig høj syre og tannin, men så tilpas koncentreret frugt at balancen blev holdt. Guf.

Så kom der et par løse glas ind fra højre … tak til de herrer ved det andet bord:

2006 Rousseau, Clos St jacques, Gevrey Chambertin – fantastisk koncentreret duft med kolde friske hindbær. Den lille mundfuld fyldte hele mundhulen med blød syre og velvære.

1996 E. Rouget, Vosne Romanée, Cros Parantoux – igen kun en lille mundfuld, virkede stadig meget ung med enorm koncentration og fokus. Så moden i frugten at den næsten fik et sødligt præg. Denne her ville jeg gerne nyde en MG af over en hel aften… Tak for skænken.

Som afslutning på vores lille aften havde vi:

1994 René Mûré, Clos St Landelin, Gewürtzraminer, Selection grains noble – klodset og ude af balance. Svagt oxidativt præg med underlig spicy elementer. Abrikos og figen. Enten var vi for trætte, ellers var dette her bare ikke særlig lækkert. Ærgeligt, den havde jeg ventet mig meget af.

Tak til alle for en god og hyggelig aften. Gad vide hvor og hvornår vi holder næste aften.