Så blev det lørdag aften og fætter Søren havde meldt sin ankomst. Der skulle masser af mad og gode vine på bordet. Her er korte kommentarer til billederne.
1999 Ruinart Vintage Brut, Champagne – herlig moden og med god balance. Havde udviklet en perfekt mousse der stod rigtig flot i én søjle op i glasset. Blev serveret til små laksehapsere.
Tid til blinis med 2 slags rogn; almindelig ørred rogn og nogle svenske økologiske ørred rogn. Hvordan rogn kan være øko vil jeg ikke tænke nærmere over, men smagen var rigtig flot.
Hertil begyndte vi med den første hvide riesling:
2004 Wittmann, Westhofener Riesling trocken “S” –så gik det op for lille Kreutzer hvorfor tør riesling kan være fantastisk. Denne havde efter 6 år smidt overfrakken og var slet ikke genert. Charmerende og med en fabelagtig charme. Trådte ind på scenen som en gammel hvid med dyb gylden farve, men lukkede op for sluserne med en ekspressiv duft af syltede frugter og tør mineralitet. I munden fik vi en vin der nok var tør, men så dejlig afstemt af en herlig moden frugt. Det her var virkelig godt.
Herefter fik vi lidt bruschetta med gedeost, tomat og hjemmelavet pesto. For sjov skyld pressede vi tingene lidt og smagte 2 forskellige Sherry hertil.
Herlig smag og vidt forskellige.
Barbadillo, Oloroso, Full Dry – mørk og meget kraftfuld med lidt for komplekst niveau til dette.
Lustau, Manzanilla, Papirusa – bedre afstemt og en vin det er herligt at lege med. Sprød frisk og pennetrerende syre og tørhed.
Herefter vendte vi tilbage og fik lidt melon/løgsuppe:
Den var lækker og passede fint sammen med:
2007 Weingut Laurentiushoff, Bremmer Calmont, Riesling Spätlese – en herlig læskende drik med god syre og sødme balance. Dette var umiddelbart sidste flaske hos forhandleren, men jeg glæder mig til at følge mit lager de næste år. Så smuk at flasken blev tømt for hurtigt og vi måtte spæde op med:
2009 Eser, Trocken Riesling – mere tør, men en glimrende ledsager til næste ret. Asparges med lød i dressing og en anelse smeltet gedeost på toppen…
Så var det ved at være tid til hovedretten og alle var efterhånden blevet godt sultne af alle de små hapsere. Grillen blev tændt op og vi fik ribben, ostepølser (mest til børnene) og nogle underlig lyserøde spanske pølser jeg var faldet over. Hertil kartoffelsalat og almindelig sprød salat.
Hertil 2 meget forskellige vine:
1998 Chateau la Casenove, Francois Jaubert, Cotes du Roussillon – helt igennem flot udviklet vin med stor hørmende bouquet af stald og læder. Der var også noter af skovens mørke bær og lidt peber. Udviklede enorm dybde i glasset og havde en herlig kompleksitet. Nice, men desværre sidste flaske hos mig.
1999 Robert Mondavi, Cabernet Sauvignon, Reserve, Napa Valley – perfekt poleret vin uden kanter. Stor ekspressiv solbær duft og fadet pænt integreret. Smagte rigtig flot, men kunne tangere forudsigelig.
Herefter slukkede vi den sidste sult med 7 små oste, alt fra brie til gorgonzola. Det skule jo også skylles ned, og hvad er bedre end et glas portvin?
1982 Taylor’s Quinta de Terra Feita, Vintage Port – utrolig friskhed i vinen, men ikke hos undertegnede. Smagte fantastisk og var god til ostene.Meget rød frisk frugt og fadet lidt i baggrunden.
Desserten var det blevet for sent til og vi lukkede og slukkede aftenen her. Tak til fætter og familien for en god aften!!
Det er dæleme ikke tosset at være din fætter, lyder det til.
Tak for god formidling af hvad der må have været en dejlig aften i vinens (og madens) tegn. Den første riesling og Languedoc’en lyder rigtigt interessante!
Alt godt,
Kasper, som desværre først har oplevet din blog i dag — men så er der noget at indhente!
Hej Kasper
Velkommen til, det var en super aften. Fætter klagede ikke rigtigt..
Hej Frederik,
Det ser da bare megalækkert ud, og jeg har fået mod på at kaste mig ud i noget lignende. Jeg er på vej til Sverige, og vil lige spørge dig, hvor har du købt de økologiske ørred rogn?
Jeg er i øvrigt selv stor fan af tyske vine på Riesling. De sidste år har jeg været meget begejstret for vinene fra Mosel, hvor de gode producenter, som du skriver, mestrer den berømte balance mellem syre og sødme. Mine favoritter er Fritz Haag, Dr. Loosen, Löwenstein og Müller Cartoir, men der er jo også mange andre gode. Men de tørre tyskere er også helt fantastiske. Den anden dag fik vi en stor fed laks med en Riesling Trocken fra Fritz Haag, og det var spitzenklasse 😉
God sommer
Simon Færch
Hej Frederik,
Under gennemtrawling af gamle afsnit faldt jeg over dette…., og ikke mindst Cazenoves Commandant Jaubert, som jeg har et særligt forhold til. Har smagt netop denne årgange et utal af gange gennem de sidste 12 år og har altid fundet den svinelækker. Flere gange i selskab med den usædvanligt sympatiske ejer Etienne Montés. Og har faktisk en enkelt 98´er liggende hjemme i skabet…. Sammen med en 2000 magnum og, ikke mindst, stadig 4-5 flasker af Etienne´s flagskib: Pla del Rei 2000. Hvis ikke du har smagt denne, så har du noget til gode. Syrahfrugten er simpelthen så ren, selv 13 år efter….
Nå, rart med lidt nostalgi.
Hej Lars
Herligt at få kigget på lidt gamle indlæg, glæder mig at det stadig er værd at læse.
Cazenove har altid kørt en dejlig stil, med god intensitet. Lyder som et par gode kopper du har liggende der i kælderen. Kan kun forestille mig at du har gode oplevelser til gode.
Hyg dig