Sidste weekend bød på undervisning på WSET Advanced for en passioneret samling vinglade mennesker. Vi skulle gerne nå halvdelen af pensum, men da undertegnede, samt den anden lærer var meget snaksagelige/grundige, nåede vi ikke alt. Det var dog 2 meget interessante dage, med gode kommentarer til materialet og god diskussion blandt alle. Endnu engang må jeg understrege hvor meget jeg nyder disse kurser og tiden sammen med andre passionerede mennesker.
At arbejde med WSET materialet er en fornøjelse, især hvis man tager de lidt stive engelske briller på. Det vigtigste redskab, og det vi fokuserede mest på var Systematic Approach to Tasting. Dette er hele grundstenen i materialet og drejer sig, med store ord, om at gøre smagningen objektiv, frem for subjektiv. Dette havde stor fornøjelse med og jeg er sikker på at alle “elever” vil nyde at arbejde dette system ind under huden endnu mere. Jeg lærer hver gang jeg bruger det seriøst og jeg nyder det.
Vi smagte en hulens masse forskellig vin, alt fra billig australsk til til tysk Riesling. Søndag aften tog jeg et par sjatter med hjem og her er billede og indtryk af de vine.
Er dette den grimmeste, eller den mest fantastiske etiket? Efter at have kigget på den et par dage, tror jeg faktisk godt jeg kan lide den. Vinen:
2007 Weingut Knoll, Kreutles, Grüner Veltliner, Smaragd, Wachau, Østrig – en meget flot vin i fuldendt balance. Byder på en herlig sødme og penetrerende syre, der kommer lidt mere i skak efter et par dage åben. Dette er absolut en vin der skal gemmes. Rigtig god intensitet og tæthed i smagen, der giver sprød æble, citrus og lidt græsnoter. En af de bedste østrigere jeg har haft i glasset og virkelig interessant at følge den over et par dage. Vokser sig kun større.
2008 Albert Boxler, Riesling, Alsace – jeg var vild med denne da vi smagte den til kurset, men hjemme var det ikke lige hvad jeg huskede. Sådan falder tingene nogle gange ud. Glæder mig dog til at smage den igen, da jeg husker den som fornuftigt bygget med god balance.
2008 Battenfelder, Riesling Trocken, Rheinessen – god sprød syre og herligt modstykke til en sen bid ost og pølse.
2007 Shäfer-Fröhlich, Felsenberg, Riesling, Grosses Gewächs, Nahe – helt ærligt og hånden på hjertet; jeg er solgt. Jeg har længe kæmpet med begrebet stor tør tysk riesling. Det smager sjældent rigtig godt når det er ungt, virker for stramt og benet. Men her med godt 24 timers luft, så lukkes der op for godteposen og alt den herlige søde tropiske frugt pakkes ind i den smukkeste silkepose af frugtsyre. Tingene bliver holdt stramt og lækkert på plads, men giver alligevel så meget at man bare vil have mere. Intensiteten er nærmest slående og længden perfekt til en aften gåtur. Dette minder mig om at man bør gemme alt det gode tyske tørre man kan komme i nærheden af for penge. Jeg tror kun dette vil bliver endnu større med et par år i kælderen.
Endnu engang tak til alle jer nye på WSET uddannelsen, jeg tror og håber at i vil læse og studere vin i mange år fremover.
Åh ja, Weingut Knoll. Sønnerne har vist heddet Emmerich i generationer tilbage.
Jeg er på linje med dig, hvad angår etiketten. Rædselsfuld og dragende på én og samme tid. Jeg er også landet på, at jeg godt ka’ li’ den.
Indholdet i flaskerne lige så. Fantastiske vine over hele paletten fra de “billigste” til de dyreste. Har en flaske Riesling Pfaffenberg Selection liggende, som jeg glæder mig voldsomt til at smage, men det bli’r nok først om en fem-ti år…
Alt godt,
Kasper