Rosmarinbrød er noget jeg altid har nydt. Husker en middag hvor vi fik det sammen med et par skiver trøffel-salami og lidt olie. Enkel, flot og god servering. For nylig var jeg så til middag i basketklubben, med buffet og her stod så pludselig et rosmarinbrød der var bedre end noget jeg havde fået tidligere. Fik fundet bage-mutter og lokket opskriften ud af hende. Dejlig underspillet var hun: ”Nej det er ikke noget særligt.” Herligt, jeg noterede heftigt ned på telefonen og i baghovedet og gik i gang dagen efter. Her er så nogenlunde den opskrift jeg fik,og resultatet var næsten lige så godt, allerede i første runde.
10 gram gær
7 dl. Koldt vand
1 spiseskefuld sukker
2 Spiseskefulde salt (Ikke Læsø som på billedet, der er Maldon i skålen)
700 gram hvedemel. ”Nej det behøver ikke være noget fancy italiensk 00 eller noget” Jeg brugte dog 00 alligevel.
½ dl Olie
Det hele blandes sammen og stilles på køl i 10 – 18 timer overdækket.
Herefter hældes det i en form der ”fores” med bagepapir smurt med olie. Lad det temperere i 1 time ved stuetemperatur. Herefter hældes en god del olie over med rund hånd og der drysses med rosmarin og havsalt.
200 grader i ovnen i ca. 30 minutter. Vigtigst at brødet har en flot gylden sprød skorpe.
Et herligt nemt brød, der ikke giver snavsede fingre og ikke tager meget mere end 2 x 10 minutter.
Håber at ovenstående giver mening for jer.
Opdatering:
Det er lavet mange gange siden denne opskrift blev skrevet, håber at I også har haft held med det. Naturligvis kan dette også laves som foccaciabrød uden rosmarin
God weekend og god fornøjelse med brødet.
Ledte LÆNGE efter en opskrift på lige netop et sådan brød – glæder mig så meget til at prøve det af på til min datters fødselsdag i week-enden.
Hvor stor er formen du bruger?
Det er en standard bradepande til ovnen. Ca. 20 x 30 cm.
God fornøjelse med brødet.
Kommer du både salt i brødet og ovenpå? Og i så fald hvor meget til hver?
Hej Jane
Jeg smider du 2 skefulde i dejen og så drysser jeg rundhåndet ovenpå brødet inden ovnen. Man skal ikke frygte al den salt, det giver god smag 😉
Hyg dig
Frederik
HejFrederik
1000 tak for en dejlig nem opskrift, på et rigtig godt brød. Har lavet det med stor succes til flere arrangementer herhjemme. Jeg er stor tilhænger af hurtig tilberedning af lækker hjemmelavet mad, så denne opskrift faldt lige i min smag 🙂
Maria
Tak Maria
Glæder mig at du kan lide det. Jeg er også tilhænger af god mad, der er nem at tilberede.
Tak for en god og nemt udførlig opskrift!
Er i gang med 2. omgang, hvor jeg dog blover nødt til at skippe den times temperering efter dejen har hævet. Er spændt på om det bliver modtaget lige så godt som da jeg bagte det første gang.
Ungerne rå-spiste det.
Så ti point herfra 🙂
Hej Tina
Tak for en dejlig positiv kommentar, glad for at I kan lide brødet. Må indrømme at jeg efterhånden er begyndt at variere lidt over temaet. Nu ryger der også lidt mørkere mel i og alligevel bliver det modtaget med et smil og spist p kort tid. Det vigtigste er rigeligt med olie, salt og rosmarin.
Hyg dig
Frederik