2004 Domaine de L’Olivette, Bandol – i den røde og saftige udgave. Starter ud stille og roligt, sorte oliven og lidt kirsebærsten. Utilnærmelig, vil ikke lege. Stram i munden, bitre kirsebær og sort skiffer. Tør og kedelig i eftersmagen. Ved godt jeg har dummet mig, jeg er utålmodig, jeg vil smage nu! Jeg må vente… Sætter flasken i køleskabet, så den ikke bliver for varm. 15 % på etiketten får alarmen til at ringe: køl ned og få frugt, varm op og få alkoholisk væske uden balance.
Efter én time i køleskabet og jeg har tilberedt en lækker gang mørbradgryde, så er det tid til at lege og give modspil. Nemt skal det ikke altid være.
Helt rød farve, der holder tæt helt til kanten. Meget ungdommelig at se på for en 6 år gammel vin. Stadig varm sort duft med oliven, garrigue præg med varme krydderurter ude i haven, en lavendel mark i Provence. Solbær saft, eller nærmere som solbær sorbet. Åbner op for rosenblade og blommer. Når den hældes fra det store Riedel glas over læberne, så rammes jeg af en kraftfuld intens vin. Stadig stram i tanninerne, men med enorm sort skiffer mineralitet. Kølig i stilen, her er masser af sorte bær pillet lige af den våde sommerbusk. En lille mis-lyd fra fadet, der ikke er ordentlig integreret, men det skal nok komme om 10 år. Her er god frugt og balance holder. En vin der lever og får mig til at leve! Lækkert… Jeg må have et par flasker til kælderen af det sprøjt.
Børnene fik også lidt fest, fandt en flaske druesaft, uden alkohol, i det lokale velassorterede supermarked. Jeg fik kun lige smagt kort på den, umiddelbart var her lidt nedfaldne æbler og ren grøn frugt til drengene. Det vigtigste var at de bestilte resten af flaskerne fra hylden. Så skal jeg ud og handle igen i morgen…
Bandol er fantastisk – der er noget smukt over de sydfranske utilnærmelige vine. Jeg drak en flaske, godt nok fra den anden side af landet, Ch. d’Aydie ’97 fra Madiran i forrige weekend, den var også stadig krads i betrækket med lidt henkogte blommer i duft og smag lige efter åbning, som forsvandt efter lidt hvor den ellers stod på dyb sort frugt, tobak, cedertræ, grafit, meget Bordeaux-agtig og så en tonser garvesyre der lagde munden tør… Smukt. Mourvedre og Tannat er kongedruer på egen hånd og med ordentlig behandling.
Enig med Mouvedre og Tannat, men de kan også byde på nogle kedelige ting…
Tak for din kommentar.