En fantastisk weekend, der er sluttet med en yderst nervepirrende håndboldkamp. Weekenden har budt på et bombardement af interessante vine, senest søndag frokost med en flaske:
Klassisk gammel etiket - 2009
2009 Château Maligny, Fourchaume, 1’er Cru, Chablis – strågul i glasset med sprød duft af sommerens første våde græsplæne – uha den glæder jeg mig til. Derefter grønne æbler og frisk citrussaft – citron og lime i skøn forening. I munden strammer syren til og viser at vi absolut har at gøre med en ung vin, der gerne ville holde lidt mere fast i sin prop. Selv efter 2 timer på karaffel er her ikke meget voldsomhed. Intensitet og mineralsk kalk og flint. Citrus og grønne æbler, men inde bagved ligger der noget og rumler. Den glæder jeg mig til at følge, det plejer at være en af de bedre udgaver fra Jean Durups Château Maligny.
Lørdag bestod af flere timer i køkkenet end normalt. Min fætter og jeg gik til stålet og endte vist med 14 serveringer for fruerne og ungerne. Nogle kun hapsere, andre lidt mere seriøse.
Tomat-brushetta - saltmandler - peber - selleri - raiki - ostetærte - dadel i midten
Torskerogn, ser bare ikke lækkert ud på billeder
Vi smagte en håndfuld spændende tyske vine, her er indtryk på dem der var ok, og de andre vine der røg på bordet i løbet af aftenen:
1976 Weingut Karl Stein, Oberhauser Selsenberg, Nahe – orangeskal, abrikos kerne, fokuseret frugt, elegant med lidt oxideret karakter a la kælder og halv våd papkasse. Fin frugt, men skal drikkes hurtigt uden den store tankegang…
Gammel tysker
2009 Peter Lehmann, Classic Riesling, Barossa Valley – citrus, frisk æble, medium plus syre, lille sødme, kabinett agtig. God balance, lidt bitter æbleskal. Hvorfor skal den være sød? Det her er den nye stil fra Lehmann med lidt sødme i deres klassiske Riesling, det kan jeg ikke helt tilslutte mig, men det behøver jeg jo heller ikke. Er mere vild med deres stramme, mineralske, stålsatte udgave i ældre årgange. Denne var fruerne pænt tilfredse med, så flasken blev tømt uden de store sværdslag.
En frækkert, med glimt i øjet
1979 Martin Seul, Binger Osterberg, Spätlese, Rheinessen – super blød saft med melon/ananas saftig stil. Ristede pinjekerner og mandler, pæn sødme/syre balance og en eftersmag der spillede fint.
1979 Spätlese
Smuk farve i glasset
Efter 4 andre tyskere røg i vasken endte vi med en test af to danske vingårde.
2008 Annisse Vingaard, Orion – sprød frugtsyre, limesaft, friske krydderurter, meget grøn og umoden i det. Umodne stilke, alligevel en medium tyngde, men uden hold i. Hvid peber dukker op til sidst. Denne vin kan ikke anbefales.
2009 Annisse Vingaard, Or, ”Sur Lie” – lidt gær og brød i duften fra sur lie lagring, flad i smagen, igen limeskal, grøn og umoden karakter. Hårde pærer. Heller ikke en stor fornøjelse.
Annisse
2009 Degnemosegaard, Solaris – flot duft og smuk stråfarve. Duft a la Sauvignon Blanc, hyld, græs og mineralitet. Levende i munden med god frugtsyre, næsten frizzante. Flot intensitet og i det hele taget en vin der virker som om den er lavet på moden frugt. En oplevelse, der er i orden. Prøv den hvis du søger fornuftig dansk vin med lidt liv.
2009 Degnemosegaard, Vinbondens Hvide Cuvée – blød og med noget mere sødme, fine grønne frugter, æble og pærer i mere moden karakter. Fin vin, men knap så flot fokuseret som den rene Solaris.
Degnemosegaard
Klart en sejr til Degnemosegaard, som jeg også har smagt tidligere
Aftenens røde islæt var mine to sidste flasker Ten Spoon, se mere om vineriet og min forbindelse dertil her. Jeg gav vineriet deres navn i en konkurrencei 2006 gennem WineSpectator, en sjov historie der har resulteret i 24 meget interessante flasker gennem årene.
2005 Ten Spoon, Moonlight Pinot Noir, Montana – lys tegl, animalsk duft med fine hindbær, læder, blød, let saft, rabarber, bolche, lidt sødlig, men fuldt i balance. Klassisk fin PN stil og virkelig flot udvikling. Husker denne som en pæn lille Pinot Noir, nu er den absolut faldet flot på plads i denne sidste flaske.
2 x Pinot Noir
2005 Ten Spoon, Silver Spoon, Reserve, Pinot Noir, Montana – meget lys, men klart rød hele vejen. Ekspressiv duft med muld og multebær, brombær og læder. Stor varm fylde, intens, fad i baggrunden, uden det bliver for meget. Herlig lille sødme fra modne bær der holdes på plads af fin skiffer mineralitet. Nice wine – I want more…
Tak til Søren og hans pragtfulde familie for en dejlig dag og aften.
Her et par ekstra billeder af nogle af retterne…
Tomat bruschetta
Rejer med hvidløg og chili
Ostetærter bagt i muffin form
Asparges - uden for sæson men ok med skinke
Hej Frederik & Co.
Tak for en lærerig aften – bliver der en næste gang, ved jeg , hvad jeg er “oppe mod” – og er i hvert fald garanteret en god aften, hvilket værdsættes
Hej Lars
Lad os endelig håbe på en næste gang… Hyggeligt at møde dig under disse afslappede former.
Sjov historie om Ten Spoon! Men “a case every year for life” siden 2006 er ifølge min hovedregning mere end 24 flasker? Gik de ned pga. navnet? 😉
De er ikke gået ned, Ten Spoon lever i bedste velgående. De har nogle problemer med at eksportere fra Montana. Kommer med en forklaring om at de ikke må eksportere ud af staten. Så det skal lige koordineres med at nogen skal til Europa. Sidste gang modtog jeg et ægtepar i Kastrup, der havde 24 flasker med som ekstra bagage.
Tro mig, og håb at du får chancen, 24 flasker er rigeligt til 4 år…
Mvh
frederik
PS: Hvis nu vi laver et moderne regnestykke, så passer det med 6 flasker i en kasse?
PPS: Nu har de meldt ud at de vil prøve at få næste sending afsted, når nu jeg har drukket det sidste.