Vinblog – Vinkreutzer i glasset

Nytårsaften 2010 udviklede sig til lidt af en gastronomisk rejse. Planen var naboer og na-na-naboer, samt alle vores dejlige børn. I alt 6 voksne og ca. lige så mange børn. Alle bidrog med et par retter fra skabet og så endte vi med denne tour de force menu. Vin var også planlagt til fingerspidserne og jeg fik lov til at bidrage med alt, undtagen 2 flasker Champagne.

Til at starte med kørte vi 4 flasker Champagne:

Hvad skulle man med isspand denne aften?

2004 Comte de Marne, Charles Mignon, Grand Cru Champagne – god frugt med en lidt røget tropisk tone. Mild og cremet mousse, meget nem at gå til og ganske indsmigrende. En god fylde i munden med blød moden eftersmag. En vin der er klar til at drikke og som giver meget fra sig.

2004 Leon Launois, Brut Prestige, Mesnil-Sur-Oger, Grand Cru Champagne – fokuseret og meget mere forfinet i sit udtryk, men samtidig mindre fyldig. En fantastisk floral duft med hvide liljer og grannåle. Citrus og lidt kandiseret sødme. En intens Champagne med fin balance.

On ice

2004 Pierre Moncuit, Brut Millesime, Mesnil-Sur-Oger, Grand Cru Champagne – et anderledes modstykke til Launois. Fin og endnu mere citrus. Fokuseret og mere lukket i stilen. Mere tør og nok lavere dosage. Flot balance og med så meget mere inde bagved. Den her skal nok udvikle sig smukt.

2002 Pierre Moncuit, Brut Millesime, Mesnil-Sur-Oger, Grand Cru Champagne – så var den hjemme. Fuldendt balance, citrus, modenhed der havde givet lidt mere krop. Blomsterbutik og duften af en frisk græsplæne.

Nice bubbles

Det var en perfekt serveringsrækkefølge, hvor hver enkelt Champagne fremstod super flot og den næste var lige nummeret bedre hver gang. Herligt.

Hertil en stor mængde hapsere fordelt på to fade.

Blinis, peberrodstomat, kammusling, fiske-delle, laksecreme og blæsprutter i midten

Første fad var med havets gode udvalg og bød på laksecreme på toast, fiske-delle på rugbrød, røget kammusling, rogn på blinis, blæksprutte og peberrods-tomat.

Salami-cornichon, skinkerulle, pate, svin/æble, tomat og oliven i midten

Andet fad var fra marken, uden jord, og bød på tørret svin omkring ostecreme, rådyrpaté, pølse om cornichon, røget mørbrad med æble, samt oliven og bagte tomater.

Så endelig lidt Riesling på bordet fra 2 af mine Mosel favoritter. Begge flasker dekanteret dagen i forvejen, da jeg ved det tangerer barnemord at drikke så ung Riesling.

Dobbel Riesling

2008 Dr. Loosen, Graacher Himmelreich, Riesling Kabinett, Mosel –  ganske nydelig balanceret med en ren fugt og sødme lige netop underspillet nok til at det gav balancen. Virkede som en god start. Intensitet var ok, men blev blæst af banen af:

2008 Fritz Haag, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Riesling Spätlese, Mosel – her var hele orkesteret på plads i orkestergraven. Violinen spillede med små nydelig klimt og celloen gav dybden med pæn bas. Stortrommen tilførte kompleksitet og bredde i billedet og dirigenten holdt alle de enkelte individer på plads. Perfekt vin, som bliver bedre for hver gang. Nu må vi springe 2011 over med at smage mere på denne og gemme de sidste flasker til engang efter 2018.

Hertil fik vi 2 glimrende serveringer, den ene med kylling og den anden med kalvekød. Hver med deres sauce og det viste sig at kalven var god med Loosen og kyllingen passede bedst med Haag. Anrettet i nogle spøjse tallerkener…

Kalv og kylling

De røde vine var ventet efter denne rundtur i verdens 2 bedste distrikter for hvide vine. (Schhh… nævn ikke Bourgogne!! Red.) Rhonedalen fik lov til at byde ind med et par perler fra kælderen.

Nord- og Sydrhone

1998 Château de la Gardine, Chateauneuf-du-Pape – tegl, dyb brombær,garrigue, læder, fyrretræ, græs? Blød og varm moden frugt, danser over tungen og smører den flot ind i creme. Hindbærsyltetøj og fin finesse. Vokser sig dejlig balanceret frem og giver med god lang eftersmag lige netop det forventede udtryk af god moden Chateauneuf-du-Pape i den mere klassiske stil hvor balance er at foretrække frem for tyngde.

1998 Marc Sorrel, Hermitage – lys klar, bacon, animalsk svedig hest, sort frugt. Oliven, skiffer mineralitet. Bang – den rammer mundhulen som et ekspresstog. Her er dyb rumlen og intens sprød frugt. Skiffer og mineralitet ligger i front og den sorte frugt ligger nedenunder som et tungt beat. Sprød og frisk i stilen med masser af personlighed. Arrogant ville nogle måske sige, byder sig ikke til med det hele på én gang. Vokser sig stor i glasset og stråler over bordet. Aftenens bedste vin for mig og en af de bedre rødvinsoplevelser i 2010.

Hertil fik vi irsk oksekød med foie gras, serveret på toast.

Kød

Osten kom på i sidste øjeblik, da vi var i tvivl om der var mad nok?

Brie, Tomme de Savoie, Manchego og Mont d’Or – tilpas modnet og stinkende. Jeg kan lige så godt sige det som det er: Mont d’Or lugter ikke godt, men hvis du aldrig har smagt denne ost, så storm ned til ostehandleren og køb den straks!! Den fremstilles på upasteuriseret mælk mellem 15. august og 31. marts. Lige på grænsen til Schweiz. Nyd den ved stuetemperatur med en god fed hvidvin til.

Mont d'Or

Her fandt jeg hurtigt en:
2007 Saint Clair Estate, Chardonnay, Marlborough, New Zealand – viste absolut ikke fra en behagelig side. Parfumeret og bolchesød. Blev hurtigt kaseret. Vi ville nok hellere have haft en riesling mere….

I stedet snuppede vi en specialitet fra Alsace, hvor jeg for første gang er stødt på udtrykket ”les premieres gelées”. Det betyder den første frost og hentyder til at vi her har en vin hvor druerne er høstet ved den første frost i marken. Iflg. Laurent Wehrlé lader han dog vinen gære længere ud og får højere alkohol og mindre sødme end man umiddelbart ville forvente.

Alsace

2000 Wehrlé, Gewürztraminer, les premieres gelées, Alsace – flot gylden i glasset, næsten ravfarvet. Intens duft af typisk modnet Gewürztraminer karakter. Gule blommer, ananas og nedfaldne pærer. Smagen var fyldig med en lidt lav syre og en sødme der ikke helt skar igennem. Den havde en lidt bitter tone, som nogle ikke brød sig om. Jeg matchede den med Manchego osten og så var balancen fuldendt. Her arbejdede bitterheden og mineraliteten godt sammen med den tørre salte ost. De 13 % alkohol blev ikke gemt særlig elegant, men det var sjovt at smage denne.

Herefter til en aldeles velproportioneret Tiramisu fra mesterens hånd:

Tiramisu

2003 Sanctorum, Passito, Verdicchio dei Castelli di Jesi, Colonnara – herlig fin vin med god intensitet og lige netop det bitre bid der gav modspil til den cremede dessert. Herlig citrus og grøn karakter.

Passito

Vi afsluttede med værtsfamiliens bedste hjemmebagte kransekage, hertil, i mangel på sød Champagne, drak vi:

Kransekage

2009 Bosc d’La Rei, Batasiolo, Moscato d’Asti – perfekt sødmefuld og god frisk frugtsyre der friskede det hele op på dette tidspunkt af natten. Det var nok det bedste til os, vi havde fået rigeligt indenbords denne aften.

Tak til nogle dejlige mennesker for en fantastisk aften. Gad vide hvad vi finder på at narrestreger i 2011. Det er sikkert at det inkluderer god mad og vin!