Vinblog – Vinkreutzer i glasset

Kanalen viste sig at være lige så hyggeligt og rart at komme ind i, som det så ud til. Her var en dejlig atmosfære og et par meget opmærksomme tjenere, der sørgede for en overordnet set, god aften.

Vi havde købt billetter gennem det super gode initiativ Copenhagen Dining Week og Pellegrino var allerede klar på bordet da vi ankom.

Menuen var valgt og så var det bare op til Kanalen at levere kvaliteten og stemningen. Utroligt at se så mange borde der ikke blev fyldt op i løbet af aftenen. Vi spurgte til det, og fik at vide at nogle bare ikke dukker op? Så send mig lige en mail, hvis du har købt og betalt bord og ikke har tænkt dig at møde op!

På vinsiden har Kanalen et imponerende kort, som jeg havde kigget lidt i hjemmefra. Der er alle de rigtige vine, men ingen køb hvor jeg tænkte: ”Det må jeg bare prøve til den pris!” Kun hvis vi passerede 1000,-, men når man køber en 3-retters til 200,- pr. næse, så balancerer tingene ikke med 1000,- på vinen. Heldigvis havde Kanalen tænkt det samme, så de tilbød en vinmenu til 255,- eller et udvalg af flasker til lavere priser. Rødvinen på vinmenuen var Santa Cristina fra Antinori, en vin til 75,- detail og absolut ikke det jeg havde lyst til. Så jeg valgte os en flaske:

2006 Prunotto, Fiulot, Barbera d’Asti, Piemonte – vi betalte omkring 300,- for denne flaske og den var ok til prisen. Første flaske vi fik havde en anelse prop, og blev byttet uden nogen diskussion. En perfekt håndtering og god service. 2. flaske viste sig klart bedre i glasset. En duft med lidt kogte jordbær, jord og lidt rustik i sit udtryk. Smagen var blød og med intensitet nok til at følge hovedretten, som blev det primære formål for den. Stilen i vinen var meget rustik og ikke så ren i sit udtryk, ikke en Barbera stil jeg er særlig vild med. Jeg synes denne drue normalt giver meget mere saft og renhed fra sig. Prissat tilpas højt til at restauranten har tjent nok… 85,- detail.

Første ret var Laks med jordskokke chips, peberrodscreme, æblebidder og lidt salat. Laksen var super, så blød som smør og perfekt letsaltet og elegant i smagen. Æblerne lækre, chipsene var lige hårdt nok ristet, men peberrodscremen var god. Peberrod er en af de meget få ingredienser jeg ikke er så glad for, men her spillede den rigtig flot i det samlede billede.

Anden ret var 3 skiver kalveculotte, 1 firkant braiseret bryst, en slice bagt knoldselleri og en kartoffel ting med ost på toppen. Culotten var perfekt rosa og velsmagende. Det braiserede bryst viser hvorfor denne fremgangsmåde bare bringer god smag i tingene. Selleri, på den ene eller anden måde, er ikke særlig sjovt. Kartoffel-tingen (pommes savoyard) havde en yderst kedelig ost på toppen. En af mine medspisere overbeviste mig om at det ikke var skoleost…

Desserten var super godt tænkt. Kogte blodappelsinskiver med en kugle gulerodssorbet og revet lakrids på toppen. Appelsinen var tilberedt så det bitre element var væk og det syrlige afstemt – så lækkert. Sorbetten smagte ikke så meget af gulerod. Vi diskuterede hvad vi ville have gættet, hvis vi ikke vidste det. Mit bud blev melon. Lakridsen på toppen gav et rigtig dejligt bid til retten.

Overordnet set en god aften, med især stjerner til forret og dessert. Hovedretten var godt lavet, men måske bare lidt kedelig i min optik. Vinsiden er for dyr og det er desværre ikke et særsyn på danske restauranter. Lokalet var en anelse køligt, men vi var heller ikke mange til at varme det op. Vi satte os 17.30 og desserten var på bordet kl. 19.00 – hurtig og præcis servering. Jeg fik set lidt af hvad køkkenet her byder på og kunne sagtens have lyst til at vende tilbage.

God fornøjelse til dig der har bord her!