Første sæt vine ved at være tomt
Roussillon er et rent skatkammer af fantastiske vine. Både hvidvin og rødvin fra området fortjener mere opmærksomhed end de får til dagligt. Denne dag var dog allokeret til de søde udgaver fra området. Sopexa havde inviteret til en interessant og meget bred smagning. Vi skulle smage 8 forskellige vine, der skulle dække emnet bredt. Forskellige tper af producenter, både små familieejede domainer og store kooperativer. Alle 4 appellationer og årgange fordelt over et bredt spekter.
De 4 appellationer for sød vin i Roussillon er:
Rivesaltes – i mange forskellige variationer. Grenat er den røde friske udgave og så spænder de ellers over let fadlagrede udgaver til meget fadlagrede udgaver. Stor variation, især på hvor oxiderede de enkelte typer er. Se dig for og stol på din vinhandler når du køber disse – eller gå på opdagelse og lad dig forføre.
Muscat de Rivesaltes – friske ikke oxiderede søde vine på Muscat i 2 varianter: Muscat d’Alexandrie og Muscat a petits grains. En stor appellation og derfor også meget stor variation i kvaliteterne.
Maury – verdensklasse sød rød vin fremstillet mest på Grenache noir. Intense vine og nogen vil mene de bedste ledsagere til chokolade og chokoladedesserter. Kan minde lidt om Portvin, men er lavere i alkohol og dermed også lidt nemmere at gå til.
Banyuls og Banyuls Grand Cru – her er vi på grænsen til Spanien, helt ude ved middelhavet. Intense vine der påvirkes af kystklimaet. Grenache er igen hoveddruen. Mange udgaver er oxiderede og meget delikate i smagen. Kig efter ”Rancio” på etiketten for varianter der er lagret i store glaskrukker ud under solen. Fantastiske vine.
Vi fik et glimrende foredrag af Eric Arrasil fra området der fortalte lidt om klimaets indflydelse og hvor vigtig terroiret er i de enkelte områder. Det mest interessante kom dog frem i glassene, her er mine kommentarer. Jeg er begyndt at tildele vine point når jeg smager i disse grupper, mest som en rettesnor for mig selv. De er på og følger stort set den oprindelige 100 point skala, dog i en lidt mere moderat udgave.
Med disse årgange kan man ikke lade være med at tænke lidt på historien undervejs. For mig var første milepunkt 1969, der er ældre end mig. Derefter blev det kun vildere med historiens vingesus.
1996 Muscat de Rivesaltes
1996 Muscat de Rivesaltes, Domaine Cazes – klar ravgylden med duft af ristede nødder, frisk gule frugt og blomsterbutik. Høj sødme i munden der blev holdt let i skak af en over medium syre. Noter af hasselnødder, modne pærer, ingefær og lidt bitter grape. Ikke så intens, men ren i sin stil. 83 point.
1989 Banyuls
1989 Banyuls Sélect Vieux, SCV Banyuls L’Etoile, 15 års lagring inden aftapning – mørk brun med duft af hasselnødder, støv, frisk peber. Sødme der træder frem i munden med en medium plus syre der balancere billedet. Noter af bitter mørk chokolade, sorte blommer og oxidative noter med læder, træ og gammel kælder. Tør i stilen, hvor frugten lå og gemte sig lidt bag hjørnet. Noget sort skiffer holder måske igen på noget af det charmerende? Udvikler lidt toffee karamel og kaffetørhed. 89 point.
1975 Maury
1975 Maury, Domaine Mas Amiel, udendørs lagring i ét år på glasballoner efterfulgt af 32 år på foudres (350 hl) fransk egetræ – dyb brun og dejlig tyktflydende. Intens ekspressiv duft med ristede nødder, kirsebær friskhed, lidt animalsk og kaffebønner. Fadet til stede nedenunder i duften, men frugten dominerer klart. Smagen viser en fin elegant stil med frisk frugtsyre og en citrusfriskhed der spiller godt op mod sødmen. Virker stadig meget ung med et potent overskud. Her udvikler sig smagsnoter af hvid peber, marinerede figner og kandiseret orangeskal. Virkelig en vin i dejlig balance og med god friskhed som kendetegnet. 93 point.
1969 Rivesaltes
1969 Rivesaltes Ambré, Grande Reserve, Les Vignerons de Baixas, 30 % Macabeu, 60 % Grenache Blanc & 10 % Grenache Gris. Lagret 40 år på fad I oxidativt miljø – smuk orangegylden farve med brun kant. Duft af ristede fyrenåle, kandiseret orange, lyse blommer, abrikos og rigtig meget gammel fad. Godt tryk på både syre og sødme i munden, men ikke så fyldig igen. Her er citrus, mandler og fadtanniner der giver lidt modstand. En frisk og pænt fokuseret vin med lidt mineralsk bid. Balancen var i orden, den var bare ikke rigtig sjov. 91 point.
1959 og old school label
1959 Rivesaltes Tuile, Marcel Vila, Domaine Sainte-Jacqueline, ren grenache noir og lagret i fyldte fade. Dyb chokoladebrun. Frugtig næse med tørrede frugter, bacon og lidt finsk sød lakrids. Smagen gav mere karamel og grill røg. Bitter chokoladebønne og blødt læder. Selve frugten fader i eftersmagen, men frugtsyren holder ved. 89 point.
1945 og så sluttede krigen
1945 Rivesaltes Ambré, L’Amédée, Domaine de Besombes Singla. 40 % G. noir, 40% G gris og 20 % G blanc. Her kommer man til at tænke historie, denne årgang er fremstillet af kvinderne der var tilbage i landsbyen, alle mænd var stadig ikke kommet tilbage fra krigen. Samtidig et år hvor klimaet var fantastisk i det meste af Europa til vin. Lagret i gamle egetræsfade frem til tapning i november 2008.
Lys orange, ligner lidt the. Fine små bær i næsen der åbner sig op og giver nødder, abrikos og orange – som små mandariner lige pillet fra træet. Krydderier fra posen med ingefær, kardemomme og lidt støvet gammel kaffe. Fantastisk lækker duft der virkelig bød på mage nuancer. Vanillesødme med lidt karamel og smør. Fin balance med de oxidative toner der underbygger den friske frugt. Meget flot balance mellem sødme/syre og alkohol. Slutter af med tørrede frugter som sultanarosiner og røde kirsebær. Super elegance på flaske, der bare holder og gør mig rigtig glad! 94 point.
1925 Maury med frisk frugt
1925 Maury, Domaine Coume du Roy, 24 måneder på vinificeringskar, derefter på store foudres indtil nylig aftapning. Historisk er jeg helt sat af, hvad skete der i 1925? Min nu afdøde morfar var 16 år og ved at lægge an på min mormor, fantastisk vi har alle været unge engang.
Brun i glasset, lidt tåget. Chokoladefondant i næsen med figner og dadler, karamel og hvide lækre smør småkager. Lang intens smag med mørk figensaft der vokser op fra en bund af citrus. Fin frisk syre der spiller på tungen og udvikler sig i hele mundhulen. Intens og i live! Krydderier og chokolade kommer snigende og arbejder sammen med de sorte blommer der modsiger den flotte lyse farve. 93 point
1875 og man kan mærke historien klappe i nakken
1875 Rivesaltes, Cuvée Puig-Parahy, Domaine Puig-Parahy. Lagret på gamle fade og sidenhed på kastaniefade indtil tapning i december 2010. Historisk måtte jeg have fat i google, utroligt. Broen over Nyhavn, nyt møntsystem (kroner og øre), første pålæsmaskine og meget mere af det gode… 135 år på fad, det er da helt vildt at tænke sig? Forventningerne var skrut højt op, men de blev indfriet.
Helt mørk i glasset, som en PX Sherry. Vild næse! Først et strejf af acetone som forsvandt, herefter frisk ristede mandler, sorte kirsebær og en stor dybde. Utrolig charmerende duft, som udviklede sig i glasset. Smagen var stor og meget fyldig, intens frugtkoncentration med stefrugt og abrikos. Nedenunder dukker så den mest overraskende røde frugtpalet frem. Så gammel vin og stadig med rød frugt – utroligt. Figner og dadler i stor stil. Lang eftersmag og en vin der satte de små grå i omdrejninger. 99 point.
1875 informativ bagetiket...
En absolut utrolig smagning, som nok ikke bliver overgået i årstal i nær fremtid…
Tak til Sopexa for at sætte dette på benene.
Så kom Puig Parahy på banen til sidst, fedt. Jeg var til en Sopexasmagning for et par år siden hvor vi smagte samme hus tilbage til 1937 (og fik en sjat med hjem). Derudover havde George også en flaske med hvis indhold var rester fra de sidste 200 års produktion – en fed ting, men ’37-eren var bedst…
Jeg ville virkelig gerne have været med til denne smagning.