En fabelagtig aften på Le Sommelier, hvor vores tjener Simon styrede slagets gang med en fast og rolig hånd. Må sige til Simons ros at hans måde at være på gør oplevelsen så meget større hver gang på le Sommelier. Når en tjener nyder sit arbejde, så kan man som gæst mærke det. At Francis Cardenau så tryllede i køkkenet denne aften, gjorde kun helhedsindtrykket så meget større.
Som vanligt var konceptet at vi skulle medbringe et par flasker hver, alle med mindst 10 år på bagen for rødt, dispensation kan gives til 5 år for hvidt. Gruppen består af gode glade venner fra vinbranchen, et par stykker lige uden for branchen og én journalist denne aften. Beklageligvis må vi nok indrømme at journalisten var i sit gode gættehjørne og ramte pænt på et par af vinene. Alle vine afleveres til Simon ved ankomsten og han sætter så en menu og vinene sammen i sæt. Altså ved man aldrig hvis vin der er på bordet, eller hvornår ens egen vin kommer. Fantastisk sjov måde at gøre det på, hvilket også gjorde at jeg gættede mine egne vine flere gange i går.
De fleste noter er skrevet inden afsløring af vinen og point tildelt inden afsløring. Dog er nogle blevet rettet lidt op og det vil også blive forklaret nærmere.
Vi startede i baren med et glas bobler:
2000 Louis Roederer, Blanc de Blancs, Champagne – meget flot syre og fin balance. Lidt citrus og mango i frugten. Fremstod blød og behagelig, med pæn kompleksitet uden at blive for tung på nogen måde. Blev absolut ikke gættet af undertegnede, der troede det var ældre og med Pinot Noir i blandingen. Der var dog aldrig tvivl om Champagne 😉 92 point ud af 100.
2002 Perrier Jouet, Belle Epoque, Champagne – aldrende, oxidativ med en sjov sødme på siden. Friske bobler der talte imod alderdomstegnene. Ved afsløring blev vi i tvivl om den flaske er i orden, jeg mener nej. Denne Champagne, i denne årgang, bør performe meget bedre og med mere friskhed i stilen. Ingen point
1995 Kloster Eberbach, Domäne Steinberg, Steinberger, Riesling, Spätlese, Rheingau – uha det var lækkert. Rimelig mørk farve – gylden. Sødme present i munden, men tørrer ud og indikerer lidt alder. Duft af petroleum, mineralitet i form af våd kalk. Lyche mest dominerende af de gule frugter. Medium (+) syre og flot struktureret med god balance og balance i eftersmagen. Gæt: Rheingau, Spätlese. 93 point. Holdt sig flot i glasset og voksede sig bredere i staturen.
2001 Dönnhoff, Niederhäuser Hermannshöhle, Riesling, Spätlese, Trocken, Nahe – meget lille i næsen, lidt slat, hvid peber og tør mandel. Klinger helt rent i munden som en streng på en guitar, men… den vil ikke rigtig lege? Der ligger en masse flotte elementer nedenunder en genert lille frugt. Virker som meget høj intensitet og mineralsk. Viser for mig meget godt hvorfor man ikke lige bliver charmeret af disse stramme ”nye” tørre tyske rieslinger. De lukker ikke rigtig op for de sidste ventiler. Gæt: Nahe trocken i højt niveau, men ikke Dönnhoff. 93 point. Så lod jeg ellers det glas stå et stykke tid og så skete der noget… den lukkede op efter ca. én time i glasset. Kom med stor modenhed og saft i næsen og smagen blev fyldt ud til sidste kindtand. Intens og alligevel balanceret på et frisk pust fra havet. Fantastisk flot glas vin, der enten skal gemmes 10 år mere, eller dekanteres fra morgenstunden for at vise sig ordentlig nu.
Disse 2 første hvide blev ledsaget af årets bedste rejemad i forklædning: Nederst en bøftomat, herpå Rømø Rejer og en lille forårsrulle med rejer, overhældt med lidt hindbæreddike. Eddiken havde jeg frygtet, men den spillede maX sammen med rejer og mineraliteten i vinene. En flot start fra køkkenet…
Alene, som mellemvin kom:
1988 Leon Beyer, Vendange Tardive, Riesling, Alsace – mørk gammel gylden, fed olieret i glasset. Duft af petroleum, riesling blomster, liljer, melon og mango. Meget flot duft. Fuldfed i smagen med en markant alkohol, der sendte bud i retning af Alsace frem for Tyskland. Ananas sødme, med syren lagt pænt på plads på hylden bagerst i butikken. Meget intens og højt niveau. Gæt: Alsace, Riesling, midt ’80erne. Udmærket ramt synes jeg selv. 91 point.
Så blev vi ramt at 2 karafler der allerede på afstand så mere kraftfulde ud end de 3 meget flotte Riesling vine. Vi var allerede nu i højt humør og kunne egentlig have stoppet her og været glade. Men køkkenet havde mere i ærmet til os, men først de 2 vine:
1998 Domaine Leflaive, Puligny-Montrachet, Bourgogne – ekspressiv duft, der dog stilner lidt af i vinden. Ristet fad, gule blomster, figner. Smagen er meget intens og kraftfuld. Frugten er for fuld skrue gennem munden, velbalanceret alkohol og fadet fint integreret. Virker her fra start lidt hul i midten og samler sig ikke rigtig sammen? Gæt: Chablis. 92 point. Efter tid i glasset samler indtrykkene sig sammen og giver en anden tyngde og tæthed. Stadig er dette ikke en vin med mange lag, men virkelig god tæthed. Opgraderet til 94 point efter tid i glasset.
2004 Domaine d’Auvenay, Lalou Bize Leroy, Puligny Montrachet, 1’er Cru, Les Folatieres, Bourgogne – så blev det bevist. Der er noget om snakken, det er bare så meget bedre – pokkers! Uha en duft, ristet smør, nødder, hasselnøde olie. Så stor i duften at den nærmest river en ud på en sommermark med blomster, hvor ord blive knappe og man bare nyder momentet. Smagen er intens, med en vild kompleksitet! Gule frugter i næsten moden stand, blomster, anis og fadets sødlige noter nedenunder. Så imponerende sat sammen. Ultimativ balance hvor fedmen i vinen balanceres af intens frugtpower. Jeg løber tør for ord, når følelserne smages i glasset på denne måde. Gæt: Mit bedste bud var 1’er Cru Meursault fra Coche Dury, da det er den eneste Bourgogne jeg har smagt med den samme flotte balance mellem de ristede fade og frugtintensiteten. 98+ point, da den bare blev ved med at arbejde i glasset. Og ja, den voksede sig kun større i glasset gennem et par timer. Aftenens vin, tak Niels.
Hertil havde vi et stykke bagt torsk på kartoffel, med små asparges og carotter. Den sauce var bare så intens og torskens fedme spillede perfekt sammen med vinene. Tak for endnu et skarpt match til Simon og Francis.
Så et lille mellemspil, med en flaske udenfor temaet.
2005 Revello, Le Radici, Barolo, Piemonte – fed moden frugt, duft af hindbær sorbet. Raberber og fadsødme. Fed smag, med moden blød stil og et godt tanninbid der ikke overdominerede smagsbilledet. Især balancen mellem den søde/bløde frugt og så det rensende tanninbid, var rigtig god. Charmerende luftig vin. Gæt: Monferratto, balnding af Nebbiolo og Barbera. 93 point. Konklusion:et super godt køb i Barolo og med en rigtig god historie om deklassificeret frugt fra bedre marker er der ikke et øje tørt. Køb og nyd hen over sommeren.
Time for Red Burgundy!!
1999 Jean Tardy, Nuits St. Georges, 1’er Cru, Les Boudots, Bourgogne – prop og en rigtig kedelig start på vores Bourgogne rush…
Herefter 3 serveret sammen:
1999 Dom. Henri Gouges, Nuits St. Georges, 1’er Cru Clos des Porrets, Bourgogne – startede med en Brie de Meaux agtig hørm. Ændrede duft til svag rød frugt med lidt urter i hjørnet. Tør smag, kraftig men uden fokus. Hvor skal vi hen du? Tæt opbygget og åbner lidt op med en anelse charme til sidst. 86 point. Skuffet, mindede på ingen måde om Bourgogne.
1999 Bouchard Pere et Fils, Vosne Romanée, 1’er Cru, Aux Reignots, Bourgogne – tør og støvet duft med små tørrede røde bær. Meget moden og nærmest lidt fedladen i smagen, indkogte bær og rabarber saft. Lidt peber… Uinspirerende. 85 point. Tænk hvis man havde købt sådan en ”stor” Bourgogne og nu troede at man skulle se lyset? Så er det nemt for lægmand at beholde lysten til at købe oversøisk ”sikker” Pinot Noir…
1999 Armand Rousseau, Gevrey Chambertin, Bourgogne – ahh – duft af Bourgogne! Meget ren duft med hindbær og jordbær. Fin luftig i munden med brombær og den samme rene røde stil. En elegant Pinot med lidt klasse over sig. Gæt: Bourgogne ’93. 91 point.
Utroligt så skuffende det sæt var, måske var vi stadig oppe og ringe over de fantastiske hvide vine, men det her var bare ikke godt nok.
Serveringen fejlede til gengæld ikke noget: Stegt Foie Gras med rabarber og lidt salat. Perfekt stykke i den helt rigtige størrelse.
2 vine uden mad kom ind her:
1977 Weinert, Malbec, 1 star, Mendoza, Argentina – en nærmest mytisk vin, der er tappet af flere omgange om som stadig står som noget af det største fra Argentina . Robert Parker har oprindeligt udtalt: “..reminds me of a hypothetical blend of a super-concentrated vintage of La Mission-Haut-Brion and Cheval Blanc.” I august 1992. Det siges at de senere aftapninger er af lidt mindre god kvalitet end den første. Denne flaske stammer fra den første og oprindelige aftapning som H.J. Hansen importerede. Tung i duften med sorte blommer. Fyldig smag, moden stor vin med god karakter. Fedladen, men uden at virke meget oversøisk. Bly og sorte blommer som de dominerende noter. Gæt: Napa Cabernet, start ’90erne. 93 point.
1986 Felsina, Fontalloro, Vino da Tavola, Toscana – moden duft af Cabernet Sauvignon med solbær og lidt læder, orangeskal og smuk fadnote. Åbner flot op i smagen med roser, lavendel og masser af kølig frugt. Frugtintensiteten signalerede på ingen måde en 25 år gammel vin. Her var god tæthed og lidt mokkanoter der ledte mig til mig gæt på Saint Estephe, tror ikke jeg nævnte en årgang? 94 point. Foldede sig ligeledes flot ud i glasset, imponerende af så gammel en vin. Kunne være sjovt at handle et par flasker af ny årgang hos Brandis?
Så kom mine 2 vine på bordet til aftenens hovedret.
1998 Château de la Gardine, Chateauneuf-du-Pape – åben og fri i glasset med charmerende stil. God balance med garrigue, bacon og en dyb rumlen. 92 point.
2000 Vasse Felix, Shiraz, Margaret River, Australien – stor sort tung frugt, der signalerede Aussie Shiraz, i hvert fald for mig der vidste det. Der kom ingen gæt på det? Meget mørk, men alligevel med god kølighed og en balancerende frugtsyre. 89 point, men til maden et par stykker ekstra – det spillede godt sammen.
Hovedretten denne aften var braiseret og stegt lammebryst med hvide og grønne asparges. Hallo – det smagte mega godt! Vi kunne have stoppet her, da vi ikke havde flere vine med, men Le Sommelier ville det anderledes.
Først et lille stykke ost; gedeost fra en lille producent i det nordsjællandske; Bo Jensen, fremstillet på råmælk og utrolig intens i smagen. Vi fik blot et lille stykke, men smagen var stor og intens.
Desserten der røg på bordet var en drøm med rødvinsmarinerede jordbær og jordbær sorbet på toppen. Og her spillede vores fantastiske tjener Simon ind med:
2007 Joh. Jos. Prüm, Wehlener Sonnenuhr, Auslese, Mosel – super balance og med en perfekt afstemt syre/sødme. Intens frugt og en sødme der blev holdt så meget i skak at jeg gættede Spätlese, Mosel 08, Molitor, men det var det ikke… 94 point.
Endnu engang tak til alle for en fantastisk aften.
For dælen da en misundelsesværdig smagning!
Hvad er det torsken ligger ovenpå? En fondbaseret sauce?
Ja Kasper, både en sauce og så noget kartoffel har jeg noteret mig. Den sauce smagte som en drøm og torsken var perfekt bagt, med bid og saftig.
Det var gode vine, især de hvide denne gang. De røde må tage revanche næste gang…
Hej Frederik,
Lyder som et sjovt koncept og en super aften. Sig til hvis der bliver en ledig plads engang 🙂
/Anders