Vinblog – Vinkreutzer i glasset

Copenhagen Dining Week er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor Cofoco drengene arrangere en god del restauranter. Disse restauranter udbyder så 3 – 4 retter for 200,- kr. inkl. S.Pellegrino mineralvand. Dining Week er endnu et koncept hvor vi igen som forbrugere trækkes til truget af løftet om store rabatter, fremfor at kigge på hvad vi reelt betaler for varen. Jeg selv er ikke bedre end så mange andre forbrugere og var da også klar kl. 6.00 en tidlig morgen for at få de bedste billetter. Jeg må indrømme at jeg ikke fik til min 1’ste prioritet, men jeg fik heldigvis til et par andre gode steder.
Hvad kan man så forvente? Jo, jeg kiggede lidt på de enkelte menuer der blev udbudt. I forhold til sidste år er der skruet fornuftigt ned for blusset på råvarer, så vi kan forhåbentlig forvente gode portioner der mætter, tilberedt med kærlighed og lyst af gode råvarer. Mange steder var der svinekæber på menuen og det kan købes ind til en yderst fornuftig pris. Dette ikke ment som kritik, blot en konstatering.

Velkommen

Mandag aften stod så på No. 1 Aarhusgade ved Morten Bech Køster. En restaurant jeg gerne har villet prøve længe, men ikke fået gjort. Vinmenuen er beskrevet længere nede. Menuen stod på:

• Fjæsing m/ rødkål, vild brøndkarse & sne af brøndkarse
• Braiseret Oksekinder m/beder & Marv
• “Citron & karamel”

Resultatet var super godt med pil op. Her var en restaurant som havde forstået at dreje konceptet på den rigtige måde. Måske ikke de dyreste råvarer, men tilberedning efter alle kunstens regler. Sous vide, støv, syltninger og sne. Der var lidt af hvert af de smarte udtryk på tallerkenen, så man gik derfra med følelsen af at man ikke lige kunne dreje den derhjemme.

Fjæsing sous vide, rødkål, brøndkarse som rå og støv

Fjæsingen var styret flot af med god pynt på tallerkenen. Desværre var den tilberedt med skindet på som sous vide, hvilket gjorde at man måtte kæmpe med noget meget sejt skind. Smagen af alle komponenter var godt afstemt og det samlede udtryk af forretten super lækkert.

Oksekinder m/beder & marv, syltede beder på radicchio-salat

Oksekinderne var præcis så møre som man kunne ønske sig, altså så de kunne tykkes med øjenvipperne. Enorm smagfulde og perfekt afstemt tilbehør, uden for meget grønt stads… En toplækker hovedret der var afstemt godt med vinvalget. Ofte er jeg gladest for forretten, i aften var det hovedretten der tog flest kegler.

Citron & karamel. syltede skaller, sifon kondenseret karamel, sne og isomalt

Desserten fremstod meget æstetisk i nærmest helt hvidt, men svage nuancer af brunt (karamel) og gult (citronskal). Virkelig sød og med god syre til at balancere. Pigerne var lykkelige, jeg var måske lidt mindre lykkelig. Måske er jeg ikke så meget til desserter som jeg har været? Men flot afstemt i elementerne.

Cremant i glasset

Vinmenuen blev jeg meget skuffet over sidste år på Restaurant Kanalen, i år på Aarhusgade skulle det være anderledes. Der blev tilbudt det vanlige vinkort på stedet, der var bredt og super dækkende. Der var også sat en vinmenu, som passede til aftenens menu. Prisen var 225,- og matchede dermed flot til madens pris. Herligt at se at der var tænkt over sammensætningen, ikke verdens dyreste vine, men interessante valg med en god historie. Hvad var det så og hvordan smagte det??

Tripoz Cremant de Bourgogne

Celine & Laurent Tripoz, Cremant de Bourgogne, Nature Brut – frisk og med herlig frugt. En dejlig gang bobler der var oplagt som velkomst uden at blive for tør i sit udtryk.

2010 Kestener riesling trocken

2010 Klaus Meierer, Riesling Kestener Trocken, Mosel – åbenbart en tidligere elev fra Fritz Haag og allerede her en god historie. En herlig åben duft med citrus og tørre abrikoser. Sprød smag med fin frugtsyre struktur og en ganske lille sødme bagerst i billedet. Passede rigtig godt til fjæsingen og brøndkarsen.

2005 Du Mazel, Cuvée Larmande

2005 Domaine du Mazel, Cuvée Larmande, Vin de Pays de l’Ardeche – 50% Syrah og Grenache. Biodynamisk dyrket og noget nær ”Vin Nature” hvis man skal tro historien. Uklar i glasset med en lidt upoleret duft af skovbær og våd skovbund. En af meddrikkerne fik associationer til gammelt fugtigt sommerhus. En typisk bio-vin med sit lidt uklare udtryk, men som udviklede sig flot sammen med elementerne fra maden. Frugten kom bedre til udtryk sammen med kødet, sammen med bederne og radicchio-salaten fik den mere friskheden frem i vinen. En vin, hvor man har taget en chance og fået et godt match ud af det. Så dog flere glas rundt om på bordene der ikke blev tømt. Er det et signal om at der blev skænket for meget, eller at vinen ikke smager som flest ønsker det?

Blå flaske - funky!

2010 Infinitus Moscatel, Consecheros Y Criadores S.A. – en Moscatel fra Spanien er ikke det mest interessante i min mund, men den passede ganske glimrende til denne meget søde dessert. Pigerne var ikke overraskende meget glade for den. Tørrede tropiske frugter og et lidt bittert element.

Konklusion: En herlig aften, hvor vin og mad levede op til vores forventninger. Tydeligt, at her vil man gerne komme igen. Man fornemmer køkkenets evner og tjenernes ønske om at gæsterne har det godt og hyggeligt. Stor tak til alle i restauranten denne aften. Og en dejlig stor tak til mine dejlige naboer for en herlig aften.