Jeg var et smut på Oslofærgen sidste weekend. En tur jeg havde købt til skarp pris på et Take-Offer. 495,- for 4 personer var til at overskue og så kunne vi få set Oslo endnu engang. Det er mange år siden vi sidst var afsted og det er mest gode minder vi har fra den tur. Dette var en hyggelig tur i familiens gode selskab.
Rygtet var løbet i forvejen; der skulle være et yderst fornuftigt udvalg af vin om bord, til rimelige priser. Det lyder nærmest som utopi, men det skulle vise sig ganske sandt. Som ofte, denne type steder, så var der få leverandører der overskyggede de sjove indslag. Ikke dermed sagt at store leverandører ikke kan have god vin, men når man kender deres sortiment, så vil man også gerne prøve noget andet. Jeg kunne konstatere at Kjær & Sommerfeldt stod for mere end 90 % af vinen og ikke overraskende havde Moet Hennesy koncernen købt Champagnebaren. Altså var Veuve Clicquot eneste mulighed på denne tur på glas. Vi var 2 voksne og 2 børn på turen, så det var begrænset hvor stort udvalg vi kunne nå at prøve på disse to aftener, men vi gjorde et ihærdigt forsøg.
Første aften bød på middag i 7 Seas Restauranten, med den store buffet, glade mennesker og larm. Jeg gjorde hvad jeg kunne for at larme lidt, så vi ikke faldt for meget udenfor. Maden var acceptabel. Vinen var:
2009 Fonterutoli, Mazzei, Chianti Classico, Toscana – en vin som K&S sælger detail til 169,- og vi på båden betalte ca. 250,- for. Sjovt forhold mellem de 2 priser, andet kan jeg ikke tænke. Enten er den markant for dyr i butikken, ellers sejler DFDS med lave avancer? Som altid vurderede jeg ud fra om varen havde en fornuftig pris, der hvor jeg skulle købe den En restaurantvin til 250,- af denne kaliber var jeg godt tilfreds med.
Masser af frisk frugt, kirsebær og små fine hindbær. Meget blød og cremet stil og knap så syrlig. En fremragende Chianti som vi nød til vores mad. Efter maden måtte jeg lige se hvad de havde i Champagnebaren:
2004 Veuve Clicquot Ponsardin, Vintage Champagne – jeg så ikke flasken, så jeg matte stole på den ældre norske mand/sommelier der skænkede. Kan godt undre mig på årgangen?
Sjov lille episode her: Jeg kigger grundigt i kortet og beslutter at tage et glas af denne bedre cuvée og får den serveret i et dødsygt standard Champagneglas Så ankommer et beruset større larmende selskab og bestiller en Magnum af den almindelige udgave. De får naturligvis stillet de bedre Champagneglas til rådighed? Det giver ingen mening og da jeg bestiller mit andet glas (af den samme) beder jeg pænt om et af de bedre glas, hvilket aller nådigst kunne lade sig gøre.
Hysteri? Nej, det hjalp betydeligt på Champagnen at komme op i dette bedre glas. Pris: 79,- pr glas i forhold til standarden til 75,- pr glas. Svært valg? NEJ.
Fint stil her fra Den (udskældte) Gule Enke. Ren citrus, grønne æbler og pæn intens mousse. Lidt høj dosage, men de vil også gerne ramme et bredt publikum. Min holdning er at dette er glimrende Champagne nu og slet ikke levet op/ned til deres gamle udskældte image.
Vi fortsatte i Vinbaren, hvor Peter tog sig godt af os. Herligt at møde godt uddannet personale fra WSET/Solera Danmark. Ungerne var efterhånden godt op at ringe på sukkerchok af alle deres sodavand og alkoholfrie drinks, så et enkelt glas til fruen og undertegnede blev det hele.
2010 Dr. Thanisch, Bernkasteler Graben, Riesling Spätlese, Mosel – snorlige og rigtig flot Spätlese, mængder af gule tropiske frugter og en høj frugtsyre som man kunne hænge det hele op på. En fantastisk ganerenser med god struktur. Jeg kan ikke huske hvad vi betalte for glas af denne, men 185,- detail er ikke helt skævt.
2001 Clos d’Agon, Negre 2001, Catalunya – en rigtig bulderbasse fra Spanien. Virkelig lækker intens frugt, brombær, blommer og fedt integreret fadbrug Smagen fin, uden for meget udstikkende syre eller tannin. Lidt kedelig måske og som man ofte ser i disse spanske vine i øjeblikket; uden den store typicitet. Hvad i denne vins smag skulle lede mig til Catalonien? Den smager som en moderne velkomponeret vin, som kunne komme fra Californien, Australien eller Spanien. Flot smag og mange falder på halen for denne polerede stil. Tror hellere at jeg vil have en lille kedelig Barbera i morgen, så det gjorde jeg…
Dag 2 startede med en smuk indsejling til Oslo og en dobbelt espresso fra Baresso kaffebar.
2010 Rinaldi, Barbera d’Alba, Abbona, Piemonte – så fresh. Skulle igen passe til lidt blandet på tallerkenerne. Rensdyr til forret og hhv lam og svin til hovedret. Det klarede den ganske fint. God saftig Barbera frugt med levende frugtsyre der gav et godt modspil. Igen pudsig sammenhæng mellem priserne, ca. 250,- på restauranten, 135,- i butikken på land. Jeg var yderst tilfreds med mit køb.
Sprang Champagnebaren over, der var ikke andre interessante glas… En tur på natklub og en stempelkande tørre kedelig bønner Etiopien Yigarcheffer. Utrolig så dårligt de var blevet opbevaret, de havde mistet al karakter og smag. Kun støvede og kedelige. Peter bød på et enkelt godt glas i vinbaren:
2006 Val di Suga, Brunello di Montalcino, Tenuta Angelini – pivlækker vin med stor kompleksitet. Her var alle de noter jeg havde håbet på med store fede sorte kirsebær og et vildt fadpræg der lå flot i baggrunden. En klassisk Brunello producent der holder niveauet.
Tak for en dejlig tur på båden. Der er stadig masser af flasker man kunne nyde her…