Nyt Nordisk Køkken får en hulens masse opmærksomhed i øjeblikket, grænsende til hysteri. Man skulle tro at det eneste man kan servere, hvis man vil være god og moderne ved sine gæster, er Nyt Nordisk Mad. Jeg kan nogen gange blive lidt skræmt, for kan vi ikke bare slappe lidt af? Finde ind til det vi godt kan lide og ikke altid jagte det nyeste nye?
En ret jeg har værdsat i mange år er rødspætte med nye kartofler, ganske simpelt og ikke spor moderne. Efter at have tilbragt sommeren i Sydeuropa, men herlige store mængder frisk fisk i Kroatien, så er det rart at komme hjem til denne sommerklassiker. For at tviste måltidet en anelse, så satte jeg en dansk hvidvin på bordet, så er man hjemme igen.
2009 Degnemosegaard, Solaris, Sjælland – smagt tidligere, med god succes. Nu har den fået lidt mere alder i flasken er så er resultatet markant anderledes, uden at være dårligt. En markant duft med hyldeblomst, lime og stikkelsbær i tydelig grad. Duften gav lovning på god smag, som desværre ikke blev helt opfyldt. Meget blød, med kontrolleret syre, men lav frugtintensitet. Falder fra hinanden, men var en udmærket ledsager til denne fisk.
Vi afsluttede aftenen med et køligt glas portvin:
2001 Barros, Colheita, Douro – tappet 2011 og viser rigtig dejlig stil med en kombination af ristede nødder og frisk kirsebær saftighed. Vil stå fantastisk godt til en tung chokoladeballade med en frisk citrus-sorbet.
Nu kan vi godt hoppe off-line igen et stykke tid – vildmarken kalder!!
Prøv endelig den flotte hvide 2010 “Buteo” fra Glenholm Vingård. 148kr for 37,5cl er selvfølgelig lidt af en mundfuld, men det er en vin der blindsmagt vil narre og ikke mindst tilfredsstille de fleste. Stilmæssigt lidt svær at sætte i bås, men mine associationer bevæger i retningen af Rueda (lime, carambolefrugt), Marlborough (passionsfrugt)samt Sylvaner Kabinett Trocken (11,5% alkohol, æblesyre samt en vis mineralitet). Druesorter: Ortega (vitis vinifera), Madelaine Angevine, Orion, Siegrebe.
Madeleine Angevine og Siegerebe er vistnok også rene vinifera-sorter…
Tak for indspark, en dansk vin der vil ryge på listen over hvide der skal smages i fremtiden.
Hyg dig