Vinblog – Vinkreutzer i glasset

En eventyrlig aften skulle udspille sig på Frederiksberg denne lørdag. Programmets højdepunkt var de røde Bourgogne vine, men derudover spillede de hvide Bourgogner stort med, samt en perlerække af Riesling.

I løbet af sådan en aften, så får man skrevet meget vekslende kommentarer til vinene. Nogle gange bliver det meget teknisk med bud på restsukker, filtrering og høstudbytter. Andre gange, og det er måske de vigtigste, så er det følelserne der ryger ned på papiret. Den fornemmelse vi kan få når vinen i glasset taler til os. Fordrukkent sludder? Nej, det mener jeg ikke.Jeg mener

at vin er lavet for at påvirke vores følelser og vi må gerne lade os styre af glæden og passionen ved disse dråber. Vi der er så privilegerede at blive budt på så store fantastiske vine, vi bør være glade og smile hele vejen frem til glasset. Jeg er træt af at høre på at folk kun kan lede efter fejl i vinen og tale om hvordan det kunne have været så meget bedre hvis bare vinbonden havde skåret to blade mere af, så druerne havde opnået en minimalt større modenhed. Slap af og nyd vinen og lad den fortælle sin historie. Tak, det nyder jeg…

Her kommer første del af en fantastisk aften, læs her om et par Riesling vine med svingende niveau, samt 3 store hvide Bourgogner.

H. Billiot Fils, Brut, Grand Cru, Ambonnay, Champagne – en producent ingen af os havde hørt om før, men som endnu engang beviser tesen om at der ikke laves særlig meget Champagne der ikke smager godt. En glimrende balance, med en anelse høj dosage. Fin frugt og en dejlig renser. Der var en del udviklede noter, der tydede på at den har været degorgeret for et par år siden.

2005 Dönnhoff, Oberhäuser Leistenberg, Riesling Kabinett trocken, Nahe – en vin hvor den hverken er det ene eller det andet. Jeg indrømmer det; jeg kan godt lide sødme i tysk riesling. Denne havde lidt sødme og medium fylde med relativ lav syre. Virkede ikke balanceret og jeg endte på 87 point.

2001 Selbach Oster, Bernkasteler Badstube, Riesling Spätlese, Mosel – en Riesling lige som jeg bedst kan lide den. Smukt balanceret, med høj frugtintensitet, bred palet med fokus på gule frugter og hvide blomster. Meget ung og stram i betrækket, gem denne 10 år mere og så skal den nok lukke op. 93+ point.

2005 Reinhold Haart, Piesporter Domherr, Riesling Spätlese, Mosel – over bolche sød, helt uden modbalancerende syre. Et klart islæt af Botrytis der ikke gav bedre balance. En svær vin. Hvad vil der ske i kælderen med denne? Er tingene lukket lidt sammen, så skal dette nok blive stort. Umiddelbart tror jeg dog ikke på den. 84 point.
___________________________________________________________________

Så blev det tid til et sæt med hvid Bourgogne. Når vi snakker hvid Bourgogne kan kvaliteten stige til noget nær uanede højder. Denne aften var der linet op med 3 vine fra Antoine Jobard, der af mange regnes som en af de bedste producenter i Meursault. Fra ham fik vi så mulighed for at smage hans bedste vin, fra Genevrieres marken, i 3 årgange. Det her var en opvisning i hvor flot man kan lave Chardonnay og hvor fint den kan afspejle årgangens kvalitet.

2008 Antoine Jobard, Genevrieres Meursault, 1’er Cru, Bourgogne – en voldsomt ekspressiv udgave med høj intensitet, masser af mineralitet. Klart brug af nye fade, der endnu ikke har integreret sig i vinen. En god frisk syre, der holder tingene oppe. En meget stor vin, med stort potentiale. For mig var denne rigtig lækker med sin sprøde friske karakter, sammen med den fine Meursault cremethed. 94 point.

2005 Antoine Jobard, Genevrieres Meursault, 1’er Cru, Bourgogne – stor og voldsom massiv i glasset. Starter med at rydde bordet fuldstændig, men falder til ro efter 15 minutter i glasset. Voldsomheden i start blæste mig lidt omkuld, i den mindre positive grad. Det blev dog rettet voldsomt op senere hen. Fadet var her i smuk harmoni med ristede nødder, appelsinskal og en kompakt frugt kerne. Super mineralsk med nærmest hvid kalk og en bred smagspalet. Mega lang eftersmag, der bare holdt hele vejen. 96 point og samlet set min favorit i feltet.

2002 Antoine Jobard, Genevrieres Meursault, 1’er Cru, Bourgogne – sød og charmerende udgave. Her var et epicenter af harmoni, hvor frugt og fad gik i spænd med den bagvedliggende frugtsyre. Intet her stikker af og vinen stod bare og udviklede sig flot i næse og mund. Efter et stykke tid fader den lidt i duften, men smagen bliver ved med at vokse. At denne ”kun” får 92 point skyldes nok mere konkurrencen fra de 2 mere intense årgange. At få denne serveret alene en aften ville gøre de flest vindrikkere glade.

Endnu engang en dejlig lektion i hvor fantastisk Bourgogne kan være og udtrykket er så forskelligt i de enkelte årgange.

___________________________________________________________________

Læs i næste omgang om de røde Bourgogne vine vi fik denne aften. 1969 – 1996 var årgangsspændet.

Læs part 2 her.