For nylig holdt jeg en vinsmagning hvor vi pillede lidt ved smagernes fordomme og forud indtagelser. Vi satte traditionelle vine fra Frankrig op mod ligeværdige modstandere fra den nye verden. Dette er en øvelse som det altid er sjovt at deltage i, og jo flere gange vi udfører den, jo mere enige kan vi blive om at mange laver god vin. Når jeg laver denne form for smagning, så plejer jeg at sætte 4 – 5 sæt vine op sammen. Med lidt afstemning når man frem til at forsamlingen hælder mest til den franske stil, eller den oversøiske. Denne aften havde vi kørt 3 sæt: Chardonnay, Pinot Noir og Syrah, inden vi kom til disse 2 giganter i Bordeaux blend sættet med fokus på Cabernet Sauvignon.
Duhart Milon Vs. Opus One
Begge vine trukket op og smagt første gang 3 timer før endelig servering. Begge vine fremstillet på omkring 75 % Cabernet Sauvignon med mindre mængder Cabernet Franc og Merlot. Nogle vil mene at den franske vin har godt af lidt mere alder, så 3 års forskel vurderes her som rimeligt.
Stor klassisk Bordeaux med typisk Rothschild etiket
2003 Château Duhart Milon, Grand Cru Classé, Pauillac – en flot 4. Cru, ejet af Rothschild familien fra Château Lafite-Rothschild. Dette slot har de seneste mange år levet i skyggen af storebror Lafite, men har siden denne årgang været i fuld fokus, både som investering og som et slot der laver en meget original stil. Meget typisk Pauillac med blyant og solbær som bærende elementer. Lafite gruppen har postet mange penge i rekonstruktion af både marker og kældre, så man her på Duhart Milon i dag har de bedste betingelser for at fremstille topvine fra et fremragende terroir. 2003 årgangen var den første årgang der brød den magiske 90 point grænse hos Robert Parker med 92+ point i bogen. En vin jeg har smagt en del gange tidligere og som jeg havde store forventninger til.
Ved åbning var denne vin nærmest sky. Ikke meget næse, lidt grafit og fine røde bær, ellers ikke det store væsen. Efter 3 timer var denne vin virkelig kommet sig, havde den set en karaffel havde det måske stillet kampen anderledes. Nu viste Duhart Milon flot struktur og en duft med mere kompleksitet og intensitet. Mørke bær, solbær, brombær og sorte kirsebær var i front. Smagen var intens, men med flot finesse. Det her er ikke en bulderbasse vin, men elegance på flaske. Man fornemmer nærmest den franske arogance og finesse i denne flaske. Den viser lige præcis det den vil, og ikke mere. Vil den tage kampen op mod den flabede Californier i det andet glas? Den beslutter sig om lidt. Den vil være sig selv, vil vise hvorfor stor Pauillac er uimodståelig. Dette er ikke en overraskelsesvin, det er bare smukt som en Picasso på lærred.
Californien med historisk vingesus. Mondavi og Rothschild i flot samarbejde
2006 Opus One, Mondavi/Rothschild, Napa Valley – en historisk vin. Den første virkelig store kultvin fra Californien hvor 2 store familier arbejder sammen. Robert Mondavi er et ikon i Californisk vinproduktion. Samarbejdet med Baron Rothschild fra Château Mouton-Rothschild startede i 1979 og hver årgang har skrevet historie siden. Denne 2006 er vurderet af Robert Parker til ét point højere end Duhart Milon ovenfor. 93+ point. Dette er en vin der altid har været meget fransk i sit udtryk, sammenlignet med andre Californiske vine. Og meget amerikansk i sit udtryk, i sammenligning med Bordeaux vin. Jeg har smagt flere forskellige årgange af denne vin gennem årene og altid været begejstret for dens umiddelbare charme og kraft. En vin der ligger fint i stil med både topvinene fra Robert Mondavi i ældre årgange og Mouton.
Ved åbning var Opus One ”ready for business”. Stor og volumiøs med masser af charme og varm moden frugt. Her var ærlig talt ikke tale om den store konkurrence, denne vin var bare bedst med flest nuancer og mest vilje til at være til stede. Efter 3 timer var der dog sket store forandringer, især med Duhart Milon og så var konkurrencen pludselig mere åben… Opus One var tæt rød i glasset med stor ekspressiv duft af solbær, blommer, sort skiffer og nye fade. Smagen var virkelig imponerende og meget charmerende. Stor kompleksitet; skiffer, blommer og en fantastisk flot tannin til at balancere den modne frugt. En stor del af selskabet blev dybt imponeret over denne vin – ganske forståeligt. Jeg synes det er en meget flot vin, på et meget højt niveau, men den mangler måske nok noget liv som jeg fandt mere af i Duhart Milon denne aften.
En dejlig aften og rigtig god smagning. Samlet set blev det denne aften uafgjort mellem de 2 kombattanter. Mig, jeg var som vanligt ganske frankofil og valgte fransk i alle heats…