Vinblog – Vinkreutzer i glasset

For nylig var jeg så heldig at smage en flaske af Spaniens bedste vin. Vega Sicilia Unico Reserva Especial. Det fik mig til at stille 2 spørgsmål om spansk rødvin, som jeg her vil besvare fra mit synspunkt.

Spaniens bedste rødvin

• Hvad er der gået galt med spansk vin? Det smager ens, uden terroir.
• Hvorfor er Vega Sicilia den bedste producent i Spanien? Min mening, men hold da op en track-record de holder sig.

Moderne spansk vin fra Bierzo – en vin der har typicitet

a) I de senere år har jeg set en klar tendens i rødvin fra Spanien. Mere renhed i frugten, mere intensitet, mere fad, mere internationalt fokuserede rødvine. Mindre terroir, mindre typisk spansk tørhed og gammelt fad. Denne forandring er sket meget hurtigt og bunder helt sikkert i en masse godt. Der er kommet mere teknik i kældrene og vinmagerne er blevet meget dygtigere til at lave vin. Koldgæring og rengøring er pludselig hverdag og ikke utopi.
Jeg synes vi ser gode vine fra en meget bred vifte af områder, nemt at nævne de store: Priorat, Toro, Ribera del Duero, Rioja, Penedes osv.
Mere interessant er det når vi kigger på helt nye små interessante områder, der buldrer frem på scenen: Bierzo, Cigales, Conca de Barbera, Terra Alta, Yecla osv. Det største problem, midt i denne positive fase, er at de fleste af disse vine mangler personlighed. De mangler terroir, typicitet, smagen af hvor de stammer fra.

Tænk tilbage på de sidste 10 gode vine du har smagt fra Spanien. Hvad gjorde dem typiske fra deres område?
Det er meget få vine der får denne personlighed med i glasset. Jeg håber og tror på at vi vil se en stor forandring omkring dette, i årene det kommer.

b) Vega Sicilia synes jeg er Spaniens bedste vin, fordi jeg ikke har smagt noget der rør mig på samme måde. Jeg har smagt de vilde vine fra Rioja, Priorat osv. Jeg husker med glæde en fantastisk Contino Olivo, en Priorat fra Alvaro Palacio og andre store rødvine. Også en del andre gode vine fra Ribera del Duero, fx. Pesquera fra Alejandro Fernandez.

3 topvine fra Alejandro Fernandez

De gange jeg har smagt Vega Sicilia står mejslet ind i hukommelsen. Hvem der var med til smagningen og hvad vi smagte den sammen med. Det er for mig en af de vine der skiller sig ud på himlen over store vine.

Vinmark i Ribera del Duero

Ribera del Duero er et område der stiller enorme krav til producenterne. Vi befinder os godt 200 km. Nord for Madrid, oppe på en slette i godt 700 meters højde. Det blæser og grundet højden, er der nogle helt specielle forhold omkring temperaturskift. Om natten kan der være temperaturskift på mere end 15 grader. Dette sammenholdt med blæsten, gør at producenterne her i Ribera del Duero, kun har et vindue på ca. 125 dage fra den sidste forårsfrost, til den første efterårsfrost.

Gammel Tempranillo vinstok

Her skal alt lykkes og druerne nå at blive perfekt modne.I mange tilfælde er det nemt nok; du skal bare plukke den sidste dag inden frosten kommer. Når man besøger området, som jeg gjorde i foråret 2012, så ser man vinmarker der er lavt beskåret, meget tætte vinstokke med tykke rødder. Ingen ukrudt og generelt marker der ser meget velplejede ud. Dette skyldes at man vil undgå sygdomme og så igen den kraftfulde blæst.

Bodega Vega Sicilia har en lang historie der kan dateres tilbage til grundlæggelsen i 1864, her blev der plantet Cabernet Sauvignon og Merlot, sammen med den lokale Tempranillo. I dag bruges alle druer stadig, men Tempranillo er absolut hoveddruen. De 2 importerede brødre tilfører kompleksitet, i forskellig mængde alt efter årgangen. Allerede få år senere begynder familien at modtage priser for deres fremragende produkter, i 1929 kommer de for første gang i guld fra verdensudstillingen i Barcelona. Stadig er Vega Sicilias vine kun godkendt som bordvin, da familien ikke tager kampen for at få et DO stempel til regionen. Ribera del Duero bliver først officielt DO godkendt i 1982, samme år som de nuværende ejere af vega Sicilia kommer til. De årgange vi kender i dag modtager alle de højeste ratings i samtlige publikationer i vinverdenen. Robert Parker har givet hele vejen til 100 point, Penin topkarakter, Decanter med store smil, og sådan fortsætter det hele vejen rundt i manegen. Naturligvis er point ikke en garanti, men her viser det i hvert fald, mange menneskers uforbeholdne positive meninger, omkring et enkelt vinhus. Her taler vi ikke kun om de seneste 5 årgange, som hos andre af de hotte navne fra Spanien, nej her taler vi de sidste 50 – 100 års historie. Jeg var så heldig for nylig at smage en flaske af husets måske bedste vin:

Med småt, de 3 årgange som denne Reserva Especial er sammenstukket af

Vega Sicilia, Reserva Especial Unico, Ribera del Duero. Denne udgave fremstilles for at vise husets bedste stil. En måde man traditionelt gjorde tingene på tidligere. Sammenblanding af flere årgange for at få det bedst mulige resultat. Se på Champagne, de har stadig stort held med denne procedure. Den flaske jeg smagte er sammenstukket af 1985, 1990 og 1994. 3 årgange der i sig selv er fantastiske, men her alle tilføre storhed til denne enkelte flaske. Min smagenote fra aftenen siger:  Balance mellem alle instrumenter, men højt var det. Det vildeste ved denne vin var den høje smagsintensitet, der nemt skjulte nogle af de mere subtile komponenter i vinen. Når man ledte, så fandt man en bred vifte af røde bær, med god frisk frugtsyre. Sekundære aromaer der bare kom rullende, med chokolade, våd tobak og deciderede trænoter. En fantastisk kombination af ungdom og alder. Både den friske frugt og de modne udviklede aromaer, hvilket bidrog til en stor kompleksitet i både duft og smag. Klart aftenens vin for mig med 98+ point.

Det der så også er med til at gøre denne vin til noget særligt, er den måde man oplever at tankerne går tilbage til en god aften, hvor man fik Vega Sicilia. Ikke at vi ikke fik andre gode vine, men denne bringer minderne og smagen til live. Fantastisk…

Andre vine fra Vega Sicilia er egentlig hurtigt overstået:
Valbuena fremstilles i de fleste årgange, undtagen de værste som fx 2003. En vin der fremstilles med ca. 80 % Temperanillo (kaldet Tinto Fino) og resten som regel Merlot og Malbec. Efter en runde i forskellige fade, ca. 3 års varighed kommer denne på markedet når den er drikkeklar, men stadig med langt henlægningspotentiale. En stor vin, der absolut ikke skal undervurderes, blot fordi den her er lillebror.

Unico med årgang. Fremstilles i gode årgange, historisk set ca. 5 – 7 gange ud af 10. En fantastisk vin, som sætter skabet på plads. Af mange regnet som den bedste vin fra Spanien. Den lange fadlagring har altid været et kendetegn for Unico, men tidligere tiders 10 år er i dag skåret ned til godt 7 år. En kombination, hvor vinen starter på store fade, kommer en tid på nye fade og afslutter modningsprocessen på brugte fade. Alt sammen med til at give kompleksiteten. Opskriften i dag byder på ca. 80-90 % Temperanillo og resten Cabernet Sauvignon og merlot. Denne vin skal prøves, minimum én gang i det vinelskende liv.

Herudover ejer familien også Bodegas Alion i området, samt Oremus i Ungarn der fremstiller Tokaj dessertvin.

Mit råd til dig er: smag al den Vega Sicilia rødvin, som byder sig til på din vej. Hvis du er ved at arrangere en vertikalsmagning af Vega Sicilia, så ring venligst, for det vil jeg meget gerne deltage i.
Her er link til den danske importør, som ikke har haft indflydelse på denne artikel.

Mener du andre laver bedre vin i Spanien? Måske Pingus?  Læs evt. om mit besøg hos Pingus i foråret 2012.

Another vineyard in Ribera del Duero