Portvin er en drik for guder og denne aften blev vi trukket med helt op i himlen. Ofte drikkes portvin ungt, og fred være med det – det smager jo godt. Denne aften havde vi dog en noget nær enestående mulighed for at smage modne portvine, i forskellige typer. Stor tak til Mr. R. for det store detektivarbejde og indsamling af flasker. C. havde sammensat en herlig 7 retters menu, som dette indlæg slet ikke vil yde retfærdighed. Jeg vil sætte fokus på portvinen.
Forventningerne var i top med denne serie af vin
Alle flasker blev rejst op én uge i forvejen i kælderen. På dagen blev de stillet udenfor og blev derved serveret kolde fra terrassen. Ved servering målte jeg omkring 8 grader i glasset, men det steg alt for hurtigt til +14 grader. Det var vores helt klare vurdering at al portvin bør drikkes koldt, jeg siger tak til Dirk Niepoort for at have lært mig lektien for en del år siden. Alle portvine blev åbnet dekanteret, for at klare dem fra bundfaldet, lige inden servering. Flere af dem, kunne have vundet ved dekantering god tid i forvejen. Mener dog at vi gjorde det bedst mulige for at opleve disse giganter og gav os god tid til hver enkelt.
Vi startede aftenen med Champagne – naturligvis!
Grand Cru Champagne
2002 Maurice Vesselle, Brut, Bouzy Grand Cru, Champagne – en rigtig flot og frisk Champagne og så fik vi nulstillet smagsløgene. En tæt frugtkomposition med æbler og små fine røde hindbær i eftersmagen. Meget elegant, taget 85% Pinot Noir i betragtning.
Herefter begyndte portvinen at rulle.
Den smukkeste lille tykke flaske
1970 Niepoort, Vintage Port – smagt en enkelt gang før og mine forventninger var høje til denne, hvilket ikke var et problem da den kom i glasset. Tæt rød med lille brun kant. Duft af blomme, syltet hindbær, træ og sød lakrids. Utrolig cremet i strukturen med modne tanniner i fin balance med syre og sødme. En elegant frugtprofil, der var meget intens og insisterende. Balance og harmoni var klart nøgleordene. 94 point.
Stram engelsk stil
1970 Cockburn’s, Vintage Port – dyb rød og mere sort end brun. Duft af hårdt ristet kaffe, peber og sorte kirsebær. Virker allerede på næsen meget rustik i stilen, hvilket kun bekræftes i smagen. Lakrids, mandler og en hård intens stil. Lidt kantet i syren, men meget intens. En mere engelsk stil og på mig knap så tiltalende, men vil nok udvikle sig smukt de næste mange år. 90+ point. ”+” tildeles her på potentiale kontoen.
Aftappet i Danmark
1966 Niepoort, Vintage Port – heraftappet af Skjold Burne, aftappet på original Niepoort flaske. Flot klar i glasset, meget brun. Duft af ristede svampe, syltede jordbær og lys chokolade. I smagen er dette ikke en stor vin, finesse vil være et positivt ladet ord at bruge. Kort i smagen og hurtig overstået. 84 point.
Pudsig etiket, måske fordi den er omproppet
1960 Niepoort, Vintage Port – en pudsig etiket? Viste sig at være recorked i 1973, iflg. proppen der næsten kom op i hel stand.
Recorked 1973 on the cork
Ren rød farve, som hindbær saft. Udvikler sig i glasset og giver stor animalitet, mint, frisk rød frugt og sort mineralitet. Stor kompleksitet i duften, som blev understreget af smagen. Bløde tanniner og god sødme giver stor balance. En mild, men meget flot vin. 93 point.
Power og struktur, men så flot udviklet. En stor årgang
1955 Cockburn’s, Vintage Port – hold da helt op en duft! Det væltede bare op af glasset med tørret frugt, våd tobak, ristede mandler og gammel syltet rød frugt. En helt anden lige end hidtil. Nu blev det ”gammelt” og noterne skiftede markant fra frisk frugt, til syltet frugt og tørrede nødder. Stor volumen i smagen med frisk frugtsyre og understregning af figen og daddel i smagen. Voksede så længe den stod i glasset, tætheden i frugten blev mere udtalt, men balancen bibeholdt. En meget stor vin, der trods sin alder, stadig har et langt live foran sig. 97 point.
Her skete et markent skift i smagningen. Vi havde hidtil kun drukket Vintage Port, der lagres i 2 – 3 år på flaske. Nu skulle vi i gang med en serie af Colheita portvine, der alle havde ligger lang tid på fad og udviklet sig der, inden aftapning. Om udviklingen er sket på fad eller flaske er meget afgørende for de nuancer der er i den endelige port. Generelt vil jeg sige at Vintage er mere frugtfyldte og de gamle Colheita er mere nøddeagtige. Se mere om forskellen på de forskellige portvinstyper her.
Finesse prinsesse
1952 Niepoort, Colheita, tappet 197X? – desværre ikke muligt at læse sidste ciffer på bagetiketten. Helt orange farve med en let acetone duft, der går over i orangeskal og hasselnødder. Knivskarp i munden med en frugtsyre så frisk som en riesling. Der kommer noter af ristede mandler og hvide blomster. Stadig en god frisk rød frugttone. Utrolig lang eftersmag, der bare holder stilen. 94 point.
Og det var året hvor krigen sluttede
1945 Adriano Ramos Pinto, Vintage Port – ja da vi holdt os skarpt til at følge årgangene, kom der lige en enkelt Vintage mere. Når man ser årstallet på etiketten kan man ikke lade være med at tænke på at 2. verdenskrig sluttede, samtidig med at druerne udviklede sig på stokkene. En vild tanke, der sætter alderen på denne i perspektiv. Flot dekanteret og derfor ren i glasset. Sjov krydret stil med lidt spidskommen, sirup og lakrids sammen med den modne frugt. Utrolig friskhed i smagen med ren hindbær og nærmest grenadineagtig sirup struktur. Blev hurtigt en anelse kort og endte på 91 point.
Fine Tawny
1937 Kopke, Tawny – Finest old tawny, matured in wood – ingen oplysninger om tappetidspunkt, eller direkte Colheita på etiketten. Kun brun, ristet duft med figen og abrikos. Smag aftørret abrikos, høj syre og meget intens i den smalle frugtprofil. Manglede fylde og personlighed i dette selskab. 87 point, der nok også blev tildelt et par stykker pga. alderen.
Så smuk og balanceret
1937 Quinta do Noval, Colheita, tappet 1977 – har ligget trygt og sikkert i Helsingør Vinkompagni frem til for nylig. Brun, men med en god dybde. Ren duft af sveskesaft, caramel, vanille og blommer. En levende smag med herligt liv. Et indspark af tomatblad, der gav en sjov stil. Flot tæt med brombær og god balance. Igen en meget lang eftersmag. 96 point. En forrygende flaske.
Toppen og en perfekt afslutning
1937 Niepoort, Colheita, ukendt aftapningsår, men vi gætter på slut 1970erne baseret på banderole og smag. Helt klar med en voldsomt ekspressiv duft. Her når vi helt op til toppen! Abrikos, ribs og friske figner i skøn harmoni med fadets indvirkning. Meget kraftfuld i smagen, tager fat i hele mundhulen med en balanceret symfoni af modne røde bræ og ristede nødder i flere varianter. Helt fine tanniner og en luftighed der fik den til at hænge som en drøm i munden. Helt ekstrem lækker og kunne virkelig formå at skille sig ud, selv her sidst på aftenen. 98 point.
Endnu engang tusind tak til kokken, vært og værtinde og resten af det gode selskab! Denne smagning satte virkelig nogle begreber helt på plads i mit hoved om hvor stort og komplekst portvin kan være. Jeg burde jagte flere af disse skatte på auktioner rundt omkring, de giver nogle helt unikke oplevelser.
Maden som vi fik under vejs var:
1. servering: Italiensk lufttørret skinke i 2 variationer, direkte leveret fra Milano. Hertil jordskokker i vinaigrette og asparges. Skinken og det syrlige element fungerede rigtig godt sammen og gav godt modspil til de første flasker.
2. servering: Jomfruhummer i cassoulet med hvide bønner og østershatte. Virkelig velsmagende og en sjov kombination.
3. servering: Kødboller i tomatsauce a la Espana. Virkelig smagfuld kødsauce og så kunne man da godt nuppe et par boller mere.
4. servering: Oksemørbrad, grillet. Hertil hassebackkartofler og frisk porre fra haven, samt en porremayonnaise. Super flot stykke kød, mørt og velsmagende. Porremayo er en sjov ting, der gav et godt syrligt modspil til både kød og kartoffel.
5. servering: 3 slags ost, der hver især gav et godt modspil til portvinen. Manchego, Vesterhavsost og en blåskimmel der hed Valdeon.
6. servering: dadler i meget høj kvalitet, hjembragt fra UAE. Utrolig lækre, men med et overtræk der gjorde dem absurd søde. Det var virkelig en dårlig kombination til portvinen.
7. servering: Fantastisk hjemmelavet vanilleis med en sprød mandelkage. Det var en dessert der passede flot til de modne Colheitaer.
Tak til kok og medhjælper.
Hej Frederik
Jeg er en fast læser af din blog, og jeg må sige, at det ikke er sjældent, at en vis form for misundelse strejfer mit tankecenter 🙂 Stor tak fordi du deler dine oplevelser med os andre.
Wauw, hvor lyder denne portvinsaften, som out of this world. Har ikke den store erfaring med port, men synes det er forrygende og noget som jeg helt sikkert skal stifte mere bekendtskab med. Min største portvinsoplevelse har været Burmester Colheita 1957, som var fantastisk, så kan kun forestille mig hvordan 1937 Niepoort’en har smagt.
Nu til mit spørgsmål, som ikke kun omhandler portvin, men vin generelt, det være sig bordvin/mousserende/dessertvin. Du slutter af med at konstatere, at du skal holde øje med port på auktioner rundt omkring.
Det kunne være spændende at få fingrene i sådan nogle gamle flasker. Derfor vil jeg høre, om du kan anbefale nogle af de auktionssites du benytter dig af? Og evt nogle enkelte tips til hvordan man gebærder sig på disse sider?
/Rasmus