Den Biodynamiske drikkekalender sagde at vi havde en dårlig aften til at drikke vin i går, den 24. december. Normalt læser jeg denne kalender bagud, for ikke at være forudindtaget, desværre havde jeg denne gang læst forud. Mine forventninger var derfor i bund til vinen, men de var dog valgt med omhu alligevel.
Denne biodynamiske drikkekalender kalender er en afstikker til den biodynamiske sy- og dyrkningskalender, der foreskriver hvornår man som biodynamisk bondemand må bearbejde sine landbrugsprodukter. Det er en kalender der hvert år udvikles af Maria Thun fra Tyskland, hvor en stor del aspekter tages i betragtning vedrørende månen, stjerner og andre planeter i forhold til vores jord. Ifølge de fleste biodynamiske producenter, så er der ingen tvivl om at dette har stor indflydelse på det endelige produkt. Dette gælder fødevarer generelt dyrket efter disse metoder, men i den grad også vindruer til vinproduktion. I de senere år har vi set en større og større andel af biodynamisk dyrkede vine på markedet. Er de bedre end konventionelt dyrlede vine? Da der ud over måne m.m. også tages voldsomt hensyn til naturen, ved at vi bevæger os i det økologisk spekter, så er det på mange måder bedre for jorden. Smagen, er den så bedre? Ja, det kan den være hvis vinbonden i forvejen var dygtig til at lave vin. Hvis manden ikke kan lave vin, så bliver det naturligvis ikke god saft, blot fordi det er dyrket biodynamisk.
Drikkekalenderen inddeler så årets dage i fem sektioner, frugt, blomst, blad, rod og ”undgå” dage. Påstanden er at de 2 første er favorable at drikke vin på, de sidste 3 bør undgås. Påstanden går på at væsken i glasset påvirkes af måner, stjerner m.m. Jeg var skeptisk til at starte med, men efter at have smagt og læst denne kalender baglæns i en lang periode, så er jeg overbevist. For mig er der ingen tvivl om at vi som mennesker opfatter vinen mere positivt på frugt og blomsterdage, end på de andre. Vinen lukker mere op for smagsspekteret og giver os en større organoleptisk oplevelse.
Hokus pokus? Nej, det tror jeg ikke. Brug 4 pund på Amazon og køb denne lille kalender for 2013. Test og lad mig høre hvad du synes.
Her kan du se en omtale af samme kalender fra Rasmus Holmgård
Disse vine drak vi juleaften 2012 i Casa Kreutzer:
I løbet af eftermiddagen til konfekt og småkager fra min mors hånd, nød vi et par gode portvine.
Niepoort, Senior Tawny, Douro – dejlig farve med typisk fadlagret karakter i duften med ristede mandler. Smagen herlig frisk med god syre og friske røde bær. Stadig gode fadnoter og en fin intensitet i eftersmagen. Et glimrende glas portvin, der dog blev blæst lidt af banen af:
Niepoort, 30 Years Tawny, Douro – så smuk i glasset at man kunne bruge det som farve på et billede. En stor kompleks duft med noter af alt fra nødder, til tørrede frugter og kandiseret appelsinskal. Smagen er en kontrolleret eksplosion. Først kom frugten, fine små skovjordbær, kirsebær og blommer. Så kommer alle de sekundære noter fra de 30 år på fadet; nødder, cigarkasse, læder og tørret stenfrugt. En stor vin, der med den lidt dæmpede frugt og større jordbundsnoter end normalt, bekræftede den dårlige drikkedag. Glæder mig til at smage denne, når månen står rigtigt igen i dag efter frokost…
NV Ruinart, Brut, Champagne – lagret i ca. fem år på flasken og derfor voldsomt udviklet karakter. Som tidligere nævnt mener jeg at Champagne er fortrinligt til julemad, hvilket igen blev bekræftet. Smagt inden maden var dette en tung rugbrøds Champagne, med en anelse frugt der klart blev overdøvet af de autolytiske noter. Sammen med den fede, mørke and og sauce. Gik dette op i en højere enhed med flot frugtbalance. Skal man drikke Champagne til julemaden, så skal den have tyngde. Det havde denne fremragende lagrede Ruinart i den grad. Et godt valg, hvor der står lidt tilbage der skal smages i eftermiddag.
2007 La Fagotiere, Dom. Palestor, Chateauneuf-du-Pape – for at bevare julefreden sammen med fruen og min mor, så er der naturligvis også rødvin til rådighed. Jeg nød et glas da vi pakkede gaver op og det her var et fremragende glas ’Neuf. Meget balanceret frugt med fin dybde og en anelse garrigue. Ikke den største ’neuf, men den passede glimrende til maden og var også dejlig alene.
NV Meinklang, Weisser Traubensaft, Gruener Veltliner, Austria – biodynamisk druesaft til drengene, så er de også glade. En herlig frisk sag med god druekarakter og dejlig balancerende syre. Til festlige lejligheder vil mine drenge også gerne have vin, og det kan de få på en god og fornuftig måde med denne.
Vi sluttede aftenen med et glas Cognac og så var alle glade, mætte og tilfredse…
Glædelig Jul til dig og dine!
Af en eller anden grund er det bare nemmere at kommentere på Facebook, så her er tråden fra FB klippet over her til:
Jesper Mansted Der er uden tvivl noget om snakken, jeg vil skaffe mig den kalender, og selv prøve den af i forhold til det vin jeg smager
9 hours ago · Like
Frederik Kreutzer God idé Jesper Mansted – glæder mig til at høre dine oplevelser.
9 hours ago · Like
Karsten Engmann Jensen Det forklarer rigtig meget ………!
8 hours ago · Unlike · 1
Christian Bandier Perfekt, CNP 2003…;o)))
8 hours ago via mobile · Unlike · 1
Jesper Mansted 03… et svært år, hvor producent er meget afgørende
8 hours ago · Like · 1
Steen Højgård Rasmussen Pladder. Herlig Clos St. Jean Neuf 2008 og Domaine de Cristia Les Garrigues VV CdR 2011 – begge smagte fremragende som altid (månekalender eller ej) ;9
8 hours ago · Unlike · 1
Henrik Lund Nim Interessant artikel. God jul. Er det officielt hvad du skal lave?
8 hours ago via mobile · Like
Jesper Mansted Godt vi har Steen der har større viden og indsigt, end resten af os
8 hours ago · Like · 1
Søren Kvist Vi drak en flaske bobler fra Bonville huset, En Camille selection blanc de blancs. Hjemmebragt selvfølgelig. Passede perfekt til julemaden og smagte fuldstendigt fantastisk. Måske bobler er fritaget for kalender fnidder??
7 hours ago · Unlike · 1
Mikkel Friis-Holm Ottosen Vi havde “dårlig” vinaften hos os, med vin vi havde smagt før, og virkelig godt kunne lide normalt, så med det in mente kunne jeg godt overbevises, selvom jeg må indrømme at min rationelle side synes der er for meget hokus pokus over teorien.
7 hours ago · Like
Søren Kvist Hvad siger kalenderen i dag?
7 hours ago · Like
Frederik Kreutzer På den anden side af frokost ser tingene godt udi dag Søren Kvist. Ja Mikkel Friis-Holm Ottosen det tager et par gange med den type oplevelser, før man bliver overbevist. Jeg var også meget skeptisk til at starte med.
6 hours ago · Like
Søren Kvist Er du overbevist Frederik Kreutzer?
6 hours ago · Like
Frederik Kreutzer Ja, det er jeg. Dette har absolut en kraftig indflydelse på hvornår vinene viser sig fra deres bedste side. Jeg startede med at læse denne kalender baglæns, gennem et halvt år. Jeg var yderst skeptisk fra start, men ikke mere.
6 hours ago · Like
Søren Kvist Gad vide om det også her en indvirkning på ens tømmermænd. Jeg oplever nemlig ekstreme udsving på hvilken effekt en vin har på mig dagen efter, og den er ret uafhængig af mængden.
6 hours ago · Like · 1
Jesper Mansted Meget spændende læsning, og det underbygger det jeg har oplevet flere gange med forskellige vine… og tømmermænd
6 hours ago · Like
Jon Frederik Capoul Høyrup hej Frederik – har ikke læst din blog endnu. Men reagerer bare lige på overskriften med den biodynamiske kalender. Nu har jeg ligesom du afprøvet den gennem længere tid på vores egen vin (den fra min/familiens vingård ml Bordeaux og Bergerac), som dog ikke er biodynamisk, men bare bio – eller øko på dansk. Jeg kender ikke omfanget af kalenderen. Jeg ved ikke, om der er tale om en mental effekt, om det kun fungerer på naturlige vine, eller om man også kan bruge den på konventionelle vine. Det repræsenterer i øvrigt nogle helt andre diskussioner. Nå, MEN: Jeg kender stort set alle hjørner af den vin, vi selv laver. Og jeg kan konstatere, at hver eneste gang jeg smager vores egen vin på en rod dag, er den ekstremt lukket. Når jeg smager samme vin, fra samme cuve og i øvrigt i præcis samme forhold, blot på en frugt dag, så er den langt rigere på frugt, dybde og i det hele taget liv. Det er temmelig fascinerende at eksperimentere med og peger vel også på lidt at årsagen til, hvorfor vin er så fedt og foranderligt at lege med Fortsat glædelig jul.
4 hours ago · Like
Frederik Kreutzer Tak for indspark Jon Frederik Capoul Høyrup. Det er lige netop pointen, læs roligt indlægget, der er intet farligt.
3 hours ago · Like
Tror man på den biodynamiska kalendern så är konsekvensen att man tror på astrologi. Tror man på astrologi…ja då är allt möjligt. 😉
God jul! 🙂