Vinblog – Vinkreutzer i glasset

Jeg elsker at blive overrasket af vin. Det viser blot endnu engang at man ikke skal lade sig styre af sine forventninger. Denne flaske havde jeg helt klare forventninger til. Den er fra vores sortiment hos Otto Suenson  Vin og dermed en nyhed for mig. Min erfaring med Cannonau di Sardegna er relativt begrænset, men mine forventninger til denne top-cuvée var at jeg ville få en kraftig vin. Der er her tale om Italien og klart et varmt område. Druen Cannonau er Grenache, blot stavet på italiensk. Altså hed mine forventninger noget i retning af Chateauneuf-du-Pape stil, sikkert kraftig og så i Riserva. Altså kunne jeg forvente en røvfuld fad oveni en voldsom frugt. Ikke noget der normalt ville tiltale mig, derfor røg proppen også blot af på en torsdag med pasta bolognese på menuen. Lidt ekstra chili sauce og godt med hvidlæg, så regnede jeg med det rigtige modspil. Etiketten på vinen, vil jeg også kort nævne. Tung rød, med brun nuance – ser tungt og klodset ud i mine øjne. Alt sammen talte for en tung vin… I glasset var der dog noget andet:

2009 Gabbas, Arbòre, Riserva, Cannonau di Sardegna – funklende klar farve, uden den store intensitet. Ligner næsten er Pinot Noir med den klarhed. Vinen røg en tur på karaffel i en times tid, inden maden var klar. Duften startede ud med fine røde kirsebær og lit rabarbersaft. Med tid er der kommet et mere krydret element, nærmest tørret oregano. Fadet kan anes, men kun som en kontrolleret medspiller her i næsen. I munden er her elegance og en fin tørhed, a la friskristet kaffebønder. En spillevende frugtintensitet i den høje ende af skalaen åbner op for den fineste kombination af kirsebær og rabarber igen. En vin der blot vokser i intensitet, uden at leve op til mine forventninger om tung og klodset vin. Her er den friskhed som gør at man vender tilbage til glasset.