Vinblog – Vinkreutzer i glasset

En hurtig tur på Food Fair i Bella Centeret. Jeg indrømmer gerne at jeg intet mad smagte, så den del har jeg heldigvis ingen kommentarer til i år. Jeg gik direkte til vinafdelingen og sluttede af med en espresso.
Første gang i mange år jeg ikke har stået på messen, da vi fra Otto Suenson Vin ikke vælger at deltage på messen. Alligevel ville jeg da gerne se på hvad mine kære konkollegaer fra branchen havde fundet frem til deres kunder, og mit glas ikke mindst…

Jeg kan konkludere at vinområdet endnu engang er blevet mindre end tidligere. Der er en del importører der ikke vælger at vise deres ansigt frem, når den samlede Horeca branche indfinder sig. Det kan man tænke over, men det springer jeg over her. Jeg smagte en del vin hos nogle gode gamle venner. Jeg mødte Rasmus fra http://feinschmeckeren.dk/ en yderst sympatisk fyr, der helt sikkert har en god tid foran sig som journalist, med speciale i vin og mad. Vi fulgtes en del af tiden med Troels Bendix fra www.solera.dk som stod og udbød Danmarks Bedste Vinuddannelse. Her er korte indtryk, uden skrevne noter.

Kjær & Sommerfeldt brillerede med en flot stand, altid smilende sælgere og ufattelig varme vine. Rødvin der serveres ved 25 grader kan ikke udtrykke noget positivt for mig, så jeg gik hurtigt videre. Det ser ud til at der sker en masse i det gamle hus. Nye producenter i stor stil.

Vinea Nordic bød på lidt lækker ligetil Bourgogne fra Magnien, samt en rustik Crozes Hermitage jeg godt kunne drikke lidt mere af i fremtiden…

H.J. Hansen Vin havde heldigvis masser af kunder og ikke tid til mig og min fine bloggerven. Vi snuppede selv et enkelt glas Pinot Noir fra Hamilton Russell der som altid var det bedste glas Bourgogne, udenfor Bourgogne. Note til mig selv: få nu købt et par flasker til kælderen og smag hvordan det udvikler sig. Er også sikker på at et par andre frankofile fjolser ville falde i grøften på denne blindt.

Vinslottet i Greve bød på Champagne fra Ayala, men jeg her svært ved at finde glæden i denne stil. Smagte standard og Vintage 2005. Begge virker lidt endimensionelle med en underlig note af ananassaft. Det bliver ikke min hus Champagne lige med det samme. Så ud til at der også var lækker Brunello, som jeg desværre ikke fik smagt. Det må vi have til gode.

Philipson Wine var dagens bedste stop. Vi fik noget nær VIP behandling og smagte lidt blandet. Størst ros skal der herfra uddeles fordi de serverer vinen ved den rette temperatur!!! Ét køleskab til rødvin og ét til hvidvin, behøver det at være svært?
De har fået 2 nye Cava-producenter i stald og jeg må sige at min smag mere går mod Gramona, fremfor Recaredo. New Zealand synes jeg altid er lidt for parfumeret i den hvide stil, men Riesling gik ok for mig. Vi fik en herlig St. Laurent fra Østrig, den var fantastisk læskende med en fin elegant frugtsyre. Det er sådan et glas vin man har lyst til at drikke. Altesino Brunello var lidt voldsomt medicinsk for min smag. Clos Apalta er flot lavet ja, men en bulderbasse uden min foretrukne charme. Bedste vin var uden sammenligning:

2009 M. Guigal, Chateau de Ampuis, Cote-Rotie – pop and pour på sådan en vin burde ikke være muligt, den burde være stramtandet og lukket, men den var åben og charmerende. Masser af fedladen frugt og store mængder sød fad. Den udviklede sig så flot i glasset og den gav os en god snak over bordet. Husker stadig med glæde den 1998 jeg fik for nylig. Stor vin.

Oskar Davidsen & Co, mit gamle firma, kunne glæde mig gevaldigt med dagens hvide vin.

2011 Niepoort Fantasi, Branco, Douro – ja mit elskede foretrukne Portvinshus der laver så lækre brodvine. De bød ind med en billig hvidvin, jeg vil gætte på godt 100,- detail. Kombinationen at den fede frugt, lette oxidering og så den friskhed som frugtsyren bød ind med var så lækkert. Den skal jeg lige have smagt igen – snart! Hyggeligt at hilse på mine gamle kolleger igen, de så skarpe ud. Her et link til den norske version af vinen, da der vist endnu ikke er en dansk beskrivelse.

Excellent Wine nåede at skænke mig et par Champagner på vejen ud. Lanson har ikke det bedste navn i mit hoved, men jeg pakkede mine fordomme sammen og blev glad. Fin smag i de lidt bedre cuvéer, men lidt trist i standarden. Tror også at det er standard Brut der har skabt mine fordomme i tidernes morgen. Dem kunne jeg godt tænke mig at smage igen. Meget bemærkelsesværdigt var det en producent der har degorgeringsdato på alle sine bagetiketter.

Sluttede af med en herlig kop espresso på vejen ud. Må sige at Nespresso i deres store maskiner virkelig kan lave en god kop kaffe, meget enkelt og velsmagende. Jeg fik en lille kop med en fin crema på toppen og god balanceret smag. Det kan man på ingen måde være sikker på, på størstedelen af de danske restauranter. Der er en del varianter og jeg skal på ingen måde gøre mig til kender af deres varianter, men denne Ristretto Origin India var dejlig at køre hjem på.