Gennem mange år har mine drenge elsket Spaghetti Carbonara, en af de mest klassiske og samtidig varierede Italienske madretter. Min opskrift på Carbonara, varierer en del fra den klassiske udgave, uden fløde og med pancetta, som jeg elsker. Årene har bare vist mig at min familie, som er mine hårdeste kritikere, bedst kan lide den endnu mere sovset ind. Derfor har jeg udviklet opskriften,
så den i dag ikke minder om en klassisk carbonara, men smager som de vil have den.
Personligt kan jeg rigtig godt lide begge udgaver.
Her er dagens opskrift på en pimpet Carbonara, som mine drenge kan lide den.
Ingredienser:
500 gram frisk pasta, eller hvad du nu lyster af pasta. Ofte bruger jeg tagliatelle, andre gange Linguine.
150 gram bacon, eller mere hvis du også er et ægte bacon-svin. Skæres i tern.
En bøtte rejer, brugt i dag, men kan sagtens udelades.
2 hele æg – lad os ikke starte diskussionen, men aldrig buræg.
¼ piskefløde.
150 gram revet Parmagiano Reggiano eller prøv med peccorino ost
2 – 3 fed hvidløg.
Salt og peber efter behag.
Olivenolie.
Pisk æg, tilsæt fløde, pisk, tilsæt revet ost samt salt og peber efter behag. Kog pastaen i rigeligt vand, med salt. Rist bacon på panden, tilsæt hvidløg til sidst, så det ikke brænder på, på med rejerne i sidste øjeblik. Sigt pastaen, hæld bacon og fedt over, vend rundt, tilsæt æggeblanding og rørt rundt. Server straks det begynder at blive tykt, inden det klumper.
Anret på tallerken med lidt ekstra revet ost, et skvat olie, grønt krydderurt her er brugt brøndkarse, samt fiskerogn.
BUM – så er minfamilie glad.
Vinvalg: Søren Frank har engang anbefalet rosévin til Carbonara og det passer faktisk rigtig godt. I dag nød vi var der var og kan konstatere at stor hvid Bourgogne også passer fint.
2010 Benjamin Leroux, Meursault – en flaske der var åbnet på arbejdet, hvor jeg skyndte mig at tage resten med hjem. Her på dag 2 var den åbnet så flot op. Stor intensitet i frugten og et pudsigt element af selleri i næsen. Sammen med den fede fløde, røg fra bacon og osten, så var det et perfekt match i aften.
Hej Frederik,
Der er ikke meget der kan skille vandene som Carbonara og du nævner selv det klassiske spørgsmål: Fløde eller ikke fløde i Carbonara. Det fik til at tænke på et helt fantastisk punkt i Carlo Merolli’s FAQ, der lyder således:
Spg: Hvorfor har du som regel lukket om lørdagen? Er du ortodoks jøde?
Svar: Det eneste jeg er ortodosk med er, at der ikke skal være fløde i carbonara’en. Ellers er jeg ofte sammen med venner og familien fredag aften, spiller noget der ligner fodbold om lørdagen og har medarbejdere, der helst vil holde fri om lørdagen. Til gengæld er jeg få timer på min pind om søndagen.
Og tak for tippet med hvid bourgogne til – vil du mene det også ville spille, hvis den havde været lavet uden rejer?
/Kasper
Enig Kasper
En rigtig Carbonara, der læner jeg mig voldsomt op af Carlo Merollis version, som er fantastisk. Den kræver lidt øvelse at lave, men jeg gør det når drengene ikke er hjemme.
Ja, det der fik Meursaulten til at matche var kombinationen med det salte fra bacon og reje, samt det fede fra fløden og sidst men ikke mindst røgen fra baconen der gik sammen med fadet i vinen. En kombination der spillede, lidt uventet.
Hyg dig
Frederik