En pragtfuld aften på Restaurant Umami udvidede min horisont på Alsace området. Sopexa havde inviteret til smagning af Grand Cru vine fra Alsace, med mad til. Først en smagning af 11 vine, fra forskellige marker. Ønolog Thierry Fritsch gennemgik og fortalte om nye regler. Alsace er et område der i gennem de seneste mange år har rykket fokus helt ensidigt over på druerne, som har været næsten unikke for Alsace distriktet.
Denne aften havde vi besøg fra Alsace af ønologen Thierry Fritsch der fortalte at en ny EU anordning nu gør at man selv må bestemme hvilke druer, man planter hvor i Frankrig. Det kommer til at gøre op med en masse gamle traditioner og fastbundne regler. Det har altid været sådan at Riesling og Gewürztraminer kun har været dyrket i Alsace, og Bourgogne har næsten rent været forbeholdt Pinot Noir og Chardonnay. Med de nye regler, og klimaforandringerne i mente, så kommer vi nok snart til at se en populær drue som Syrah i både Bourgogne og Alsace. Så nu taler også det officielle Alsace om terroir og især de 13 forskellige jordbundstyper der findes i Alsace. Visse producenter, især Marcel Deiss, har i mange år talt om at terroir er vigtigere end druen. Jeg glæder mig til at se hvordan Alsace vil udvikle sig i de kommende mange år. Jeg må over en bred kam konstatere at vi smagte nogle meget flotte vine, med stor forskellighed. Hvad Thierry Fritsch fortalte om jordbund, passede fint med udtrykket i glasset.
Største problem i Alsace er dog stadig at gøre vinene forståelige for forbrugeren. Hvor sød er vinen? Det er det evige spørgsmål, når du står med en flaske Alsace. Det være sig riesling, sylvaner, gewürztraminer eller en af de andre druer. De vine vi smagte vekslede voldsomt i både restsukker og syreniveau. Det væsentlige for hvordan vinen opfattes, er balancen mellem disse to faktorer. I fremtiden kunne man ønske sig at det blev oplyst på bagetiketten. Se, det er et forslag til lovgivning, der gavner forbrugeren!
For at illustrere dette vil jeg nævne to vine fra smagningen, hvor dette blev tydeliggjort.
Kuehn – Paul Kubler – Dirler-Cade
2010 Paul Kubler, Breitenberg, Riesling, Alsace – en sandstensholdig mark, der i denne årgang har produceret en vin med:
2,00 gram restsukker pr. liter
6,90 gram syre
I glasset er denne vin knivskarp med stor koncentration og masser af citrus. Den har meget lav fylde, men er domineret af den høje syre. For mig smagte denne super lækkert.
2011 Kuehn, Mambourg, Grand Cru, Riesling, Alsace – fra en mergel holdig mark kom denne vin med:
3,90 gram restsukker pr. liter
4,60 gram syre
Helt anderledes udtryk med cremet struktur og større mundfylde. Tydeligt en vin der fremstod tør, men hvor den lavere syre og større sødme, gav en mere blød vin. Stadig ikke på den søde side, men i fin balance.
Begge vine var absolut tørre i deres udtryk, men balancen mellem sødme og syre, afgør hvordan vinen opfattes. Det er min opfattelse at de fleste vinfolk, der godt kan lide syre, foretrækker den første, hvorimod de fleste forbrugere nok vil foretrække den mere balancerede.
Her er de resterende vine til smagningen, hvor jeg kun tog korte noter, så derfor slipper I med billeder.
3 x Pinot Gris, hvor Clos Saint Landelin var niveauer over de to andre.
3 x Riesling, hvor jordbunden forskelligheder blev udtrykt flot.
2010 Wehrle, Pfersigberg, Riesling, Alsace Grand Cru – kalk og sandsten gav en stram og lukket vin, men med potentiale til lagring.
2010 Fernand Engel, Praelatenberg, Riesling, Alsace Grand Cru – granitholdig jordbund gav et mere åbent udtryk med bolcher og gule blomster.
2010 Dom. Bott-Geyl, Mandelberg, Riesling, Alsace Grand Cru – mergel og kalksten gav en floral karakter med høj frugtintensitet og nyslået grønt græs.
2 x Gewüztraminer, hvor de begge havde højt sukkerindhold. Flot balancerede, men Albert Mann klart den bedste af de to.
Tak til Sopexa for en yderst interessant vinsmagning, hvor vi fik flyttet vores fokus i Alsace fra druer til jordbund. Herefter fortsatte aftenen med en yderst interessant middag, hvor 3 store Alsace vine blev kombineret med maden på Restaurant Umami. Indlæg om denne middag er på vej, her på bloggen.
Flot indlæg og meget spændende smagning du har været til der. Jeg har kun haft fornøjelsen af at besøge Kuehn, af alle de vine du beskriver. Ganske gode vine vi også hjembragte nogle stykker af.
På vores sidste besøg i Alsace fik vi også for alvor udvidet vores kendskab til deres vine, og ikke mindst til hvordan de laves. Hos den absolut bedste vinbonde, vi handlede hos – også en grand cru indehaver – fik vi meget stof til eftertanke. Han havde ikke meget til overs for de vinbønder, der jagtede den bedste jord langt fra deres ejendom. Hans filosofi var, at det betyder mindre, hvilken jord man dyrker vinen på, men at det betyder alt, at vinen bliver behandlet på den rette måde i forhold til den jord, den er dyrket på. Om manden havde ret, er svært at sige, men alle de 10-12 flasker, vi smagte hos ham, var fremragende.