Vinblog – Vinkreutzer i glasset

Så løb første program af ”Cecilie og Madklubben” over skærmen og jeg tænker; hvad fik jeg ud af det? Personligt, så smiler jeg. Jeg blev først og fremmest underholdt, dernæst så blev jeg inspireret af nogle dygtige kokke der legede sig frem i køkkenet. Der var helt sikkert elementer på de tre serveringer som du aldrig kommer til at se mig lave, men helt sikkert små detaljer der brændte sig fast og gav mig lyst til at lege i mit køkken. Gæsterne på lørdag kan overveje hvad pokker vi skal med al den persille!

Bo Jacobsen fra Restaurationen var i centrum, og hvilken mand vi fik præsenteret! Her er en mand der vil have god smag, ordentlige råvarer og nok mad på tallerkenen.

Som vinmand, så kan jeg dog ikke lade være med at savne det vinøse indspark i dette program, men det har jeg så mulighed for at gøre på min egen måde her. Jeg vil hver uge komme med mine uforbeholdne bud på hvilken vin der vil passe til de enkelte retter, på baggrund af min opfattelse af ugens hovedperson og hans/hendes forhold til vin.

Forret: Rødspætter – østers – spinat – fløde – persille. Her er opskriften.

Mine tanker går på at vi har at gøre med en meget kraftigt smagende ret. Spinaten i farsen spiller ind og syren i saucen er vigtige elementer, samt det bitre bid fra den fritterede persille. Jeg søger en hvidvin med fedme, uden for meget fadpræg, men alligevel med et lille røget element fra fadet. Chardonnay er mit første valg, og når Bo Jacobsen er dagens hovedperson, så skal det naturligvis være fransk.

2010 Merlin, Terrroir de Vergisson, Pouilly Fuissé – rigtig flot styret hvid Bourgogne, hvor fadet er nyt og hårdt ristet. Der er stadig fokus på frugten i vinen og derfor bliver den heller ikke for meget i forhold til den elegante filet fra rødspætten. Syren i retten, vil spille flot sammen med frugtsyren i vinen og persillens bitre element fungerer sammen med det toastede fadpræg.

Hovedret: Lever – hjerte – nyre – rodfrugter – sauce – persilleolie. Her er opskriften.

Med udgangspunkt i indmaden vil jeg holde mig til en vin med stor kompleksitet og frem for alt frugtintensitet. Da vi besøgte Bo Jacobsen inden programmet på  R Vinbar, fik vi serveret hans egne vine, importeret fra Italien. Den røde var fra Toscana og det vil jeg lade mig inspirere af her.

2003 Il Poggione, Brunello di Montalcino – en super intens og velsmagende Brunello, hvor frugten har masser af nuancer. Den relativt lange fadlagring som en Brunello får giver vinen sekundære nuancer, der vil passe fint til indmadens lidt metalliske stil. Den kraftfulde sauce og persilleolien vil få perfekt medspil af frugtsyren i rødvinen.

Dessert: Kræmmerhus – rabarber – æble – citron – vanille. Her er opskriften.

Kombinationen af sødme, syre, bitterhed fra Søren Gerickes marmelade og det sprøde ristede kræmmerhus nærmest skriger til mig at denne skal have en hvid Portvin.

Niepoort, 10 Years White Port, Douro – her er stor kompleksitet, samt alle de smagselementer der skal til for at spille sammen med denne dessert. Det er ellers ikke den nemmeste opgave, når der er så voldsomme elementer af syre, sødme og bitterhed. Det er min helt klare opfattelse at denne portvin vil passe forrygende til.

Dette er blot mine forslag og idéer til hvilke vine der kunne passe til. Baseret på mine tanker og idéer og den mad der blev serveret i går aftes i køkkenet.

De fleste vine vil naturligvis tage udgangspunkt i sortimentet hos Otto Suenson Vin, hvor jeg arbejder og kender vinene bedst, samt min tidligere arbejdsgiver Skjold Burne, hvor jeg også har et ingående kendskab til vinene.