Weekenden nærmer sig og så er det altid perfekt timing for en god flaske Champagne!
2002 De Saint Gall, Orpale, Blanc de Blancs, Grand Cru, Champagne – smagt ganske åbent på kontoret, for at fejre en ganske særlig begivenhed. Flot lys i glasset med tydelige noter af grønne æbler og citrus. En anelse lys brioche, men ikke mange tunge autolytiske noter. Smagen er virkelig flot og dejlig charmerende. Moussen er frisk og intens med små bobler. Igen stor intensitet på gul frugt og grønne æbler. Efter lidt tid i glasset udvikler der sig røgnoter og mere tung mineralitet. Vi smagte af et Champagneglas, men det kunne være interessant at få denne i et større vinglas.
Endnu engang overbeviser De Saint Gall mig om at de leverer rigtig god kvalitet, i den stil Champagne som jeg foretrækker. Friskhed, høj syre og masser af smagsintensitet, uden at det bliver tungt.