En herlig dag på arbejdet, skulle blive endnu bedre, da en kollega hev denne flaske frem fra sin private kælder. Den blev serveret 100 % blindt, ikke dekanteret, blot direkte fra flaske til glas.
2004 Rene Rostaing, Cote Blonde, Cote Rotie, Rhone – Transparent i glasset, som en mørk Pinot Noir umiddelbart. Begyndende brun kant, men ikke meget. Meget ekspressiv duft med tydelig animalsk bacon karakter der straks hev mig til Nordrhone. Derkom mørk sort frugt rullende med blommer og sorte kirsebær som mest dominerende elementer. Læg hertil en note af skiffer og krydderi fra fadlagring, så har du kompleksiteten lige i skabet.
Smagen var så fin og elegant. Tanniner der var smukt udviklet og gav modspil til den fornuftige frugtsyre. Smagsnoterne var elegant balancerede bær med sorte nuancer som mest dominerende. En herlig kølighed gav stor friskhed i vinen. 9 år gammel var denne allerede nu utrolig drikkemoden, hvilket til dels kan skyldes den ikke helt store årgang.Finessen og elegancen i stilen fik logisk nok flere til at gætte Bourgogne, jeg var i mit heldige hjørne og holdt fast i mit bud på Nordrhone 2006.
93 point og et stort tak til en altid gavmild kollega.
Blev smagt igen 2 timer senere, efter at flasken havde rejst med bil, cykel, tog og cykel. Her havde den tabt en del af sin intensitet og fremstod om muligt endnu mere Burgundisk.
Hej Frederik
Jeg smagte selvsamme vin sidste sommer og jeg synes ligesom dine kollegaer også, at vinen fremstod meget burgundisk. Dog uden bourgognes nuancer, og prisen i betragtning så synes jeg egentlig, at Cote Rotien er lidt uinteressant i sammenligning med bourgogne i tilsvarende prisniveau. Så hellere en C-M fra Bertheau (som du sikkert kender) som kan have samme animalske nuancer.