Benjamin Leroux er en af de lysende stjerner i Bourgogne. 30 år gammel er historien stadig Hans historie er fantastisk og fortæller om en åbenhjertet ung mand, der har set forskellige vinerier, fra Bordeaux til New Zealand. Steder hvor han er blevet introduceret til at blande druer, til at gære på stål og egetræsfade. Han har set hvilken indflydelse det har hvis man binder vinstokkene op, efter forskellige forskrifter. Han har været åben og vil gerne prøve at overføre noget af den lærdom til sine marker og vine i Bourgogne. Han er yderst biodynamisk i sin tankegang og følger ikke kun Rudolf Steiner principper for at være moderne, men fordi han har testet af hvordan det påvirker vinen. Forskellen på at behandle vinen i en 18 dages cyklus, eller følge månens 28 dages cyklus som biodynamikken foreskriver. Ifølge Benjamins forsøg, så påvirker det tanninerne i særdeles positiv retning. Benjamin Leroux er stadig kældermester på Comte Armand, hvor han bl.a. laver fantastisk Pommard.
Vinene med Benjamin Leroux på etiketten er fremstillet på druer der er høstet delvist fra egne marker, samt marker hvor han arbejder tæt sammen med vinbønderne. Over halvdelen af markerne er dyrket økologisk, resten som minimum med respekt for naturen. Hvis du vil læse hele Benjamins historie, så kan det stærkt anbefales at besøge DETTE link. Sarah Marsh MW fortæller hele historien.
Jeg var så privilegeret at der forleden var et par åbne flasker på kontoret fra Benjamin Leroux. Midt i et hav af gode Bourgogne producenter, har han fløjet under min radar i min første tid i Otto Suenson Vin. Det skiftede med disse 3 vine. Der var flere vine åbne, men disse 3 fangede mig. De var fra forskellige appallationer og niveauer, men samtidig fortalte de hver deres historie. Det viser mig rigtig meget, endnu engang, at producenten i Bourgogne er vigtigere end så meget andet.
2011 Bourgogne Blanc – knivskarp med super fokus. Frugten er kølig med høj fokus på citruselementerne og en fantastisk mineralitet. Fadet er der, men kun lige netop. En frisk stil med god kompleksitet og smagsintensitet. Denne ville jeg gerne servere for dig der betvivler om almindelig Bourgogne kan være lækkert.
2011 Saint Aubin, Les Murgers des Dents de Chien, 1’er Cru – en klart mere seriøs vin I feltet. Her spiller fadet en anden rolle, men frugten er også skåret helt anderledes. Her er flere noter af tropisk frugt, med ananas og melon på paletten. En langt større fylde og en mere fedladen stil, men stadig med flot syre. En vin der viser hvorfor denne appellation får rigtig meget opmærksomhed i disse år. Har måske ikke helt samme finesse som man kan finde på et større terroir i Puligny eller Chassagne, men fylde og smagsintensitet er helt med.
2011 Gevrey Chambertin – den eneste røde jeg smagte denne dag fra Benjamin Leroux. Flot ren frugtstil med lidt fad i baggrunden. Primært fokus på de røde bær og så hængt op på en flot mineralitet. Den har typiske Gevrey træk med god friskhed i frugten, lidt appelsin og rigtig meget jordbær og rabarber. En rødvin der præg af at være ung og som helt sikkert vil have godt af minimum 2 år i flasken endnu.
Hej Frederik
Som god bekendt af Flemming fra Suenson i Roskilde så har jeg ved utallige lejligheder smagt vinene fra Leroux. Og jeg kan tilslutte mig din holdning ang. det høje niveau på vinene, dog med et lille MEN.
Jeg er enig så langt, at i klassiske årgange (2010 og 2008)er de hvide vine rigtig gode, til tider bliver Meursaulten næsten Chablis-agtig i stilen og det er rigtig godt. Men varmere år som 2009 og visse af 2007’erne synes jeg ikke falder nær så heldigt ud. Specielt 2009 er langt fra det niveau som man oplever i 2010 og det er synd for det er en god producent. Lidt mere stabilitet og fastholdelse af den kølige, faste stil og de vil bide Lafon i haserne.
Hilsen
Mikkel
Hej Mikkel
Tak for din kommentar. Som det forhåbentlig fremgår af indlægget, så har jeg ikke selv den lange erfaring med at smage vinene fra Leroux. Derfor yderst interessant med din betragtning, som jeg på ingen måde stiller spørgsmålstegn ved. Min eneste opgave herfra må være at smage yderligere Leroux, så jeg kan blive lidt klogere 🙂
Hyg dig
Frederik