Vinblog – Vinkreutzer i glasset

1870 stod der på kalenderen, det år druerne blev høstet. Portvin fra Borges familiens dybe kældre stod på programmet denne aften. Jeg elsker når man en sjælden gang får mulighed for at stikke snablen i så gammel en flaske. Man kan godt undre sig lidt i øjeblikket, da alle portvinshuse ser ud til at finde et par glemte fade bagerst i kælderen.

Vi åbnede 3 forskellige flasker til en smagning og jeg havde fornøjelsen af at smage alle 3. Jeg kunne konstatere at den første var flottest, mest blank i farven og mest levende i smagen. Den 2. flaske var mest træt, uden dog at fejle noget som helst. Den 3. stod et sted midt i mellem.
Konklusionen må være at der er voldsom flaskevariation, men andet kan man ikke forvente efter så mange år. Jeg vil på ingen måde betvivle alderen af denne portvin, ej heller at den stadig er en meget stor oplevelse at smage på.

1870, lad os kigge lidt på et årstal og se hvad der skete i det år:

• Charles Dickens døde.
• Partiet Venstre grundlægges.
• Christian den 10. bliver født.
• Kejser Napoleon III afsættes.
• Første uofficielle landskamp mellem England og Skotland.
• Udbrud af den Franks – Tyske krig, der varede til 1871.

Og så til en smagenote, der hovedsageligt er første mest perfekte flaske:

Borges, Tawny Muito Velho, V V V V, Douro – skulle være fra 1870, tappet i 1947 og omproppet i 2004, drukket i 2013! – Farven var utrolig, brun med intet rødt i sig. Blank og levende i glasset, den så moden men ikke træt ud. Duften var ekspressiv om noget med absolut flest brune noter. Læder og våd tobak stod forrest i køen, fulgt op af ristede nødder og mandler. Frugten kom ind over med modne blommer og syltede kirsebær. Smagen var en helt unik oplevelse, hvor jeg oplevede noget jeg ikke mindes at have prøvet før. Vinen var så moden at de sekundære noter kom før de primære noter. Forstået på den måde at de første indtryk var fra den brune pose med tobak og ristede nødder, våd cigarkasse og læder. De smøg sig rundt i mundhulen og så fra midten af tungen voksede en kerne af rød frugt frem. Pludselig var der kirsebær på banen, bakket op af hindbær og en utrolig renhed i frugtprofilen. Pudsigt hvordan denne rene røde frugt kunne skære gennem alle disse modne brune noter og så stå rent og rank i eftersmagen.

En helt igennem utrolig smagsoplevelse. Point kan nærmest ikke tildeles, da hele oplevelsen og forventningen kun tæller ekstra.

Fra importøren er der denne tekst med:

Baggrundshistorie: 
Borges familien havde i 1870 to vingårde; Quinta do Junco og Quinta do Roncao med A-klassificerede vinmarker i Douro. De havde også en lille bank på Rua das Flores i Porto, som blev omdannet til Banco Borges & Irmäo og senere (fra den 25. april 1974) til BPI. Dengang var det normalt for de gamle familier i Douro at gemme de bedste druer og vine til eget forbrug – og disse meget gamle Tawny’er er fra denne families reserve/skatkammer. Portvinene blev i mange år lagret i tønder mærket med VV – VVV og VVVV i henhold til portvinenes alder (jo flere V’er jo ældre portvin). Familien tog til Brasilien under 2. verdenskrig og da de kom tilbage i 1947 blev portvinene tappet. Derefter har portvinene været lagret på flaske i Borges Warehouse i Gaia indtil for nogle år siden, hvor flaskerne blev sendt til IVDP for certifikation. Ved samme lejlighed blev flaskerne re-korket og etiketteret og nu ønsker familien Borges at sælge nogle af flaskerne.

Der er tale om meget gamle portvine af meget høj kvalitet – på trods af alderen er de stadig friske og fulde af kraft og fylde.

• Kun de allerbedste druer fra familiernes reserver/skatkamre er blevet brugt til at producere disse portvine.
• Af certifikaterne fremgår det at IVDP ikke kunne fastsætte årgangene 100%:
• VVVV forventet fra før år 1870.
• VVV forventet fra år 1870.
• Portvinene er tappet i 1947 og har været lagret på flaske lige siden.
• Flaskerne blev re-korket og etiketteret, men selve flaskerne og indholdet blev der ikke gjort noget ved.