24 timers bøf lød som et sjovt eksperiment. Her i landet er det naturligvis et fænomen der omtales grundigt på Gastromand.dk, hvor jeg også havde fundet opskrift og inspiration. Så godt at der var et videoklip med den originale opskrift fra Heston Blumenthal, men jeg er stadig ikke blevet fan af videoklip på nettet.
Det lyder umiddelbart som en svær opgave at stege en bøf i 24 timer, det er det ikke. Det er enkelt og det mest overraskende var hvor utrolig smagfuldt kødet blev af denne behandling. Velkomst Champagne og forret bliver behandlet i seperat indlæg.
2 kilo oksefilet af Irsk afstamning blev hentet hos slagteren. Fredag eftermiddag blev det brunet af med gasbrænderen, der burde blive brugt til creme brulée. Herefter i et ildfast fad i ovnen ved 50 grader i 24 timer. Det kan næsten ikke være nemmere, vel?
Efter afkøling skar jeg ud til bøffer og allerede her så det fantastisk ud. Den røde farve i det gennemstegte kød. En kort smagsprøve afslørede at man kunne spise det allerede her, men opskriften bød at det lige skulle vendes på panden, hvilket kun gjorde det endnu bedre. Jeg gav bøffen 30 sekunder på hver side, ved høj varme i rigeligt smør – perfekt!
Serveret med Michaels hjemmepiskede bearnaise , rodfrugter og kaninfoder.
Hvad skal man drikke til af vin? Jeg valgte for en sjælden gangs skyld at gå oversøisk, på hjemmebane. Jeg fandt 2 vine fra samme årgang og fra 2 vidt forskellige lande.
2011 CARO, Catena / Rothschild, Mendoza, Argentina – hovedsagelig Cabernet Sauvignon, tilsat ca. 30 % Malbec. En flot struktureret smag og duft. Frugtsyren holdt denne helt på plads i glassetog frugtintensiteten er helt i top. Da Barons de Rothschild fra Chateau Lafite startede dette samarbejde op, så de helt rigtigt i at lavedet med Nicolas Catena, der om nogen kender vinmarkerne i Argentina. Flot vin, der absolut også var aftenens bedste.
2001 Peter Lehmann, Eight Songs, Shiraz, Barossa Valley, Australien – så gik vi all inn med denne blockbuster af en vin. Super cremet struktur, hvor tyngden mangler noget syre til at give balance. Sødme fra fadet, som kun understregede sødmen i frugten. Jeg er sikke på at mange ville nyde denne vin, betydeligt mere end undertegnede gjorde.
Peter Lehmann laver 2 forskellige top shiraz vine fra Barossa Valley, Eight Songs & Stonewell. For mig har Stonewell altid fremstået som den mest stramme og kontrollerede af disse. Eight Songs spiller mere på den fede cremede struktur, som Australien også er kendt for.
Ser super lækkert ud! Smuk farve i kødet:)
Tak, det var overraskende så indbydende det så ud allerede på dette tidspunkt.
Jeg har efterfølgende tænkt over at det kunne være sjovt at lave med noget oksekød med mere fedtmarmorering, fx rib eye eller lignende. Har du prøvet det?