En herlig aften, hvor slænget var samlet hos den Lang’e. Temaet var som vanlig moden vin, underforstået med minimum 10 år på bagen for de røde og en hvis accept af yngre hvidvine. Alle vine blev serveret blindt og hvor jeg har husket at notere det, kommer jeg gerne med mine fejlskud fra aftenen.
Vinene kommer på bloggen løbende i denne uge, med ca. 2 om dagen.
Første og eneste hvidvin blev smagt iskold fra køleskabet, og stod derefter i 20 minutter og fik varmen, inden jeg smagte på den igen.
2009 Georges Vernay, Coteau de Vernon, Condrieu – startende med hvide blomster og bolchebutik, stram i betrækket hvor fadet spillede en stor rolle i både næse og mund. Havde allerede som kold en ret flot mundfylde. Som varmere var der stadig stor mundfylde, men mit første bud på hvid Bourgogne må siges at være i skoven, som et resultat af at jeg ikke koncentrerede mig om hvad der reelt var i glasset. Med et lille diskret hint om at gensmage syreniveauet, så kom jeg på rette bane. Jeg blev som så mange før mig, snydt af høj mineralitet, men absolut ingen syre. En Condrieu i den absolut bedre ende af skalaen.
Condrieu er en vin der fremstilles id et nordlige Rhone og en stor specialitet. Den er fremstillet på Viognier druen, der fra naturens side har et nærmest forsvindende lavt syreniveau. De bedste producenter formår at høste druerne med stor mineralitet, hvilket giver vinene en vis friskhed. Som regel skal disse vine drikkes helt unge, men de senthøstede udgaver kan sagtens ligge i en del år. Georges Vernay er en af de større producenter i Nordrhone og har altid, med rette, været berømt for sin Condrieu.
1979 Giovannini Moresco, Podere del Pajori, Barbaresco – en herlig duft hvor fin rød frugt blander sig med skovbundens fine nuancer. En stor kompleksitet hvor det kan være svært direkte at sætte ord på nuancerne. I munden strammer denne lidt sammen og bliver ret tør. Frugten er ensidig og fylder ikke ud som forventet. Klart en vin hvor næsen vinder over smagen. Den flotte høje syre og stadig levende tannin trak budene i retning af Piemonte, jeg mener jeg gættede Barolo, en anden fik gættet rigtigt på Barbaresco.
En vinmager der har solgt sine marker og netop denne mark har han kun fremstillet i 4 årgange. Derefter belv marken solgt til en ung og fremadstormende Angelo Gaja. Barbaresco er som Barolo altid fremstillet af Nebbiolo og derfor vil de i de fleste tilfælde fremstå rimelig tydelige i en blindsmagning hvor både syre og tannin altid vil være i den højeste ende af skalaen.
1991 Domaine Rapet, Grand Cru, Corton – meget mørk i glasset og med en åben næse af sorte bær, brombær og blåbær. Fin sødme umiddelbart i smagen. Meget tæt med intens frugtsyre. Noter af violer og lavandel. En vin med en smagsintensitet der slet ikke fik mig til at gætte på gammel Bourgogne. Jeg holdt på Chateauneuf-du-Pape, andre ville hellere gætte Nordrhone. Lad os bare sige at Rhone-elskeren der havde medbragt denne vin, grinede lidt i sine skægstubbe.
Corton er som altid med rød Bourgogne fremstillet af Pinot Noir. Corton er en af de 32 Grand Cru appellationer i Bourgogne.Domaine Rapet er en virkelig god producent omkring Corton højen og laver generelt meget intense vine.
Hej Frederik,
Herligt med nogle afsnit om blindsmagning, det ser man generelt alt for lidt af. Er det mon fordi de såkaldte eksperter er bange for at vise sig menneskelige med bud, der er helt ude i skoven?
Dine, og dine medsammensvornes, bud, viser også med al tydelighed, hvor herlig og svær en sport, det er. Og efter min mening gør I det ikke lettere ved at servere så tilpas aldrende vine, som i hvert fald jeg kan have meget svært ved at sted- og druefæste.
Synes generelt vine i 5-10 års alderen er de “letteste” at pinpointe. Så har de lige fået lov til at sætte sig, oftest med primær frugt, syre osv, der afslører, hvor de kunne være fra, og på hvilke druer.
Synes det er svært med de helt unge vine, navnlig hvis det er lige fra flasken uden ilt.
Keep it up, dejlige afsnit – og dejlige vine.
Kan sagtens følge Nordrhone buddene. De minder på mærkværdigvis om hinanden. Måske er det kompleksiteten i vinene der gør man forveksler dem? Jeg gør i hvert fald.