En herlig aften, hvor slænget var samlet hos den Lang’e. Temaet var som vanlig moden vin, underforstået med minimum 10 år på bagen for de røde og en hvis accept af yngre hvidvine. Alle vine blev serveret blindt og hvor jeg har husket at notere det, kommer jeg gerne med mine fejlskud fra aftenen.
Vinene kommer på bloggen løbende i denne uge, med ca. 2 om dagen. Dette sæt bød på hvad jeg synes var aftenens bedste vin.
2002 Michel Gros, Clos de Reas, Monopole, 1’er Cru, Vosne Romanée – ekstrem Pinot Noir. Er lukket helt inde I store mængder fad til at starte med. Er fadet for meget og kan man lide det eller ej? Svært for mig lige at blive klog på.Smagen er også på steroider med orangeskal og høj frugtintensitet. Jeg synes den er balanceret, der er bare ekstremt meget af det hele i den og jeg mangler luftighed. Mit umiddelbare gæt gik til: 2002 Dom Laurent, Gevrey Chambertin 1’er Cru mark. Gættet var baseret på at Laurent tidligere brugte op til 200% ny eg og stadig kunne have en fornuftig frugtkoncentration i glasset. Jeg har ikke smagt mange modne versioner af Dom Laurent, men DENNE fra Grand Hotel Lund husker jeg stadig. Lo længere tid denne flotte vin stod i glasset, jo mere harmonisk fremstod den. Fadet lagde sig ned og frugten fik lov til at spille førsteviolin.
Michel Gros er blot en af parterne fra den store Gros familie i Bourgogne. Kopieret fra Theis Vine: Historien om Gros familien starter i 1804 med Alphonse Gros, som grundlagde domænet. Han blev efterfulgt af Louis Gustave, Jules og Louis. Domænet var faktisk samlet som en vingård frem til 1963. På det tidspunkt blev domænet splittet op i tre forskellige. Francois grundlagde Domaine Francois Gros. Jean grundlagde Domaine Jean Gros og Gustave grundlagde Domaine Gros Frere et Soeur. Herefter sker der igen en opsplitning. Francois Gros’ datter, Anne, starter i 1996 Domaine Anne Gros. Jean Gros’ børn Michel, Anne Francois og Bernard starter henholdsvis Domaine Michel Gros og Domaine AF Gros, og Bernard overtager Domaine Gros Frere et Soeur.
”Monople” på etiketten indikere at det er en mark med kun én ejer, derfor ser man ikke Clos de Reas fra andre producenter.
1995 Gallet, Cote-Rotie – en flot vin i glasset der udfoldede sin charme med en god sjat sødme. Herlig balanceret smag, hvor elementerne var i fin balance. Frugtsyren var flot, men tanninerne sluttede lidt tørt. En vin hvor den lille rene bærfrugt hev mig i retning af Bourgogne. Igen fejl, men en dejlig vin.
Gallet er en yderst traditionel producent, se bare på den etiket!? De bruger ca. 5 % Viognier i deres endelige blend for deres Côte Rotie. Lagringen foregår hovedsageligt på gamle egetræsfade. De ejer 3 hektar med vinmarker hvor vinstokkene er op til 50 år gamle.
Her er link til aftenens første 3 afsnit:
Fredag kan du forvente en afslutning med fremragende rød Bordeaux og et par søde perler…