En herlig aften, hvor slænget var samlet hos den Lang’e. Temaet var som vanlig moden vin, underforstået med minimum 10 år på bagen for de røde og en hvis accept af yngre hvidvine. Alle vine blev serveret blindt og hvor jeg har husket at notere det, kommer jeg gerne med mine fejlskud fra aftenen.
Vinene kommer på bloggen løbende i denne uge, med ca. 2 om dagen. Som fredagsafslutning tager vi de to sidste røde, samt 2 lækre søde vine. Samtidig vil jeg gerne sige tak til Frk. Lang for at lægge hus til denne hyggelige smagning. Alle noter er skrevet søndag og lagt op som føljeton, for at prøve noget nyt her på bloggen.
1998 Pensees de Lafleur, Pomerol – flot mineralsk intensitet og utrolig ren i sit frugtudtryk. Elegant, selv om den oser af stor Bordeaux. Noter hvor den mørke blommefrugt, følges af noter af cigarkasse. Fadet har virkelig integreret sig smukt og ligger i baggrunden. I munden er der stor kompleksitet. Kompakt så man næsten får et vip på tungen. Frugtsyren står knivskarpt, men balanceres af fedmen i frugten. Kæmpe godt glas vin! Mit første gæt gik til Saint-Julien. Da vi så fik at vide at det ikke var venstre bred, så gættede jeg forkert på Saint Emilion. Efter afsløring må vi blot konstatere at dette var en fantastisk vin, som mange producenter ville være stolte af at kalde deres ”Grand Vin”.
Pensees de Lafleur er en 2. vin fra Chateau Lafleur i Pomerol distriktet. En 2. vin er de rester der bliver tilbage når de bedste fade er udvalgt til ”Grand Vin”. Ofte kommer vinen fra de yngre vinstokke, der endnu ikke yder samme koncentration som de ældre stokke. Man kan ofte finde gode køb i disse 2. vine, men personligt sidder jeg altid lidt med følelsen af at det kunne nu være rart at smage 1. vinen. Derfor ender jeg altid med en lidt skuffet følelse med 2. vine. Chateau Lafleur er absolut at regne for et af de bedste slotte i Pomerol. 4 hektar med 50 % Merlot og 50 % Cabernet Franc.
2000 Robert Mondavi, Cabernet Sauvignon, Napa Valley – en dårlig flaske der ikke blev bedømt og smagt.
Robert Mondavi http://www.robertmondaviwinery.com/flash var i den grad en pioner for premium vinproduktion i Californien. Han ville i år være blevet 100 år og jeg havde håbet at denne flaske kunne være med til at fejre et stort ikon. Ofte holder hans vine fremragende. Min plan var absolut at have en Mondavi tribute smagning i år, men det når vi næppe.
2001 Domaines Schlumberger, Pinot Gris, Vendanges Tardive, Alsace – en vin der fra første snif fremstod helt klart for mig. Det er så smukt lavet, og jeg elsker når en vin udtrykker sin oprindelse så flot og klart. Duft af abrikos og kandiseret orangeskal. Smagen var styret af en perfekt frugtsyre, hen over den brede søde cremede frugtpalet. Gæt: Alsace V.T. Pinot Gris.
Schlumberger er en af Alsace distriktets bedste producenter. Arbejder efter bæredygtige principper hvor flere og flere marker omlægges til hhv. økologisk og biodynamisk landbrug. Druerne til denne Vendanges Tardives kommer fra Grand Cru marken Kessler. Vendanges Tardive er en omtale man må bruge i Alsace når druerne høstes sent og lever op til strenge krav på høsttidspuktet. Bl.a. et meget højt naturligt sukkerniveau, da det ikke er tilladt at tilføje sukker under gæringen. Denne udgave har et restsukkerindhold på 102,8 gram restsukker per liter, der balanceres af 4,62 gram syre.
1998 Estate Argyros, Vin Santo, 12 years, Santorini – nå, det var ikke nemt. Den skød i alle mulige, og umulige, retninger. Ekstrem kompleks, med noter af alt fra nødder til dadler og læder. Ind fra højre kom også noter af orangeskal og en intens oxidering. Smagen var absolut fyldig med samme vilde smagsindtryk som der også var i næsen. Jeg blev ved med at vende tilbage til en karamelagtig note, der mindede mig om PX. Hvilket også var et helt galt gæt. Dette var en flot og meget intens vin. For mig var den nok lige i overkanten og jeg ved ikke hvor meget jeg ville have lyst til at drikke af den. Smagsmæssigt var den yderst interessant.
Græsk vin, og i dette tilfælde dessertvin fra Santorini, er ikke min store styrke. Jungletrommerne har ellers i de seneste år sagt at man burde lægge mere opmærksomhed her. Jeg kunne høre på de mere erfarne grækere denne aften, at jeg går glip af en del interessante oplevelser, ved ikke at smage de græske vine. Det må ryge på kalenderen for næste år – måske. At læse om Estate Argyros gør kun at man bliver mere nysgerrig. Jeg elsker historien om gamle originale druesorter, der fremstilles efter gamle recepter. Tror dog nok at grækerne skal gøre deres navne lidt mere mundrette, hvis de ønsker en større kommerciel succes.
Det var så afslutningen på en Lang blindsmagning, afholdt hos Frk. Lang og navngivet derefter. Alle disse indlæg er skrevet søndag i weekenden efter og så blot lagt som følgeton på min blog. Håber du har nydt at læse med og måske har fået lyst til at smage endnu mere vin blindt.
Links til de tidligere afsnit af denne smagning: part 1 part 2 part 3 part 4
Tak for en dejlig intens og vedkommende føljeton. Det er jo en fornøjelse at kunne gå på bloggen på daglig basis og så finde et nyt indlæg…., men du sætter selvfølgelig forventnings-barren højt på denne måde, Frederik….:-)
Håber du har kræfter til fortsat at være så produktiv – på en højkvalitetsmåde.