Vinblog – Vinkreutzer i glasset

En gammel vin fortæller en historie, og hvis du ikke vil lytte og være åben, så går du glip af pointen. Nogle gange er det blot en hurtig vittighed, når den kommer i glasset, andre gange må man være lidt tålmodig, ganske som med ældre mennesker. Denne flaske havde en historie, til ham der var tålmodig.

Denne fredag havde vi på kontoret hentet lækker frokost hos Slagter Broe og vores franske ven på lageret, havde taget vin med hjemmefra. Allerede inden vinen var kommet på bordet var der gættet på hhv. Sancerre og Bordeaux. Mit bud på Sancerre trak jeg, straks jeg så den mørkerøde væske i karaflen. Vinen blev serveret blindt og franskmanden var ikke smilende ved den duft der kom fra karaflen, så vi skulle måske skynde os, så op i glasset og smage inden laksemaden.

1992 Les Forts de Latour, Pauillac – uha det virkede ikke lovende, her var lidt eddikestik, en skævhed der var som våd papkasse og en meget lille frugtprofil. Skuffelsen stod malet i vores ansigter (ok, måske ikke så ekstremt). Straks var der en der kaldte kortet at den var for kold, den skulle lige have varmen. Måske var det ikke helt forkert set. Måske skulle den bare lige samle sig? 21 år gammel og har været lukket nede i en flaske så længe, lidt genert kan man altid blive. Duften samlede sig stille og roligt og så pludselig sad den klart i glasset og viste os uden tvivl en stor Bordeaux vin. Her var klar solbær, lidt brombær og lidt moden sødme. Læg hertil et tydeligt fadpræg, samt den klassiske friskspidsede blyant. Smagen var ikke voldsom, men meget kontrolleret og fin. En herlig balance mellem moden frugt og et lidt tørt aldrende præg. Farven viste at vi havde en vin med alder, uden dog at være helt brun i kanten. Må sige at bedste duft kom fra det tomme glas, efter mere end en halv time. Fantastisk som den udviklede sig.
Yderst tilfreds med mit bud på Pauillac 1996, som var baseret på at det var en god vin (blyant er ofte lig med Pauillac for mig) med alder, men ikke fra en af de bedste årgange. Tætheden i vinen pegede dog på ingen måde på en så lille årgang som 1992.

Endnu engang kan man konstatere at Forts de Latour er en vin på uhyggeligt højt niveau og betegnelsen 2. vin gøres til skamme. Ved en ny klassificering af Medoc ville denne helt sikker komme højt op i hierarkiet, som sin egen stjerne! 

Forts de Latour er dyrket på markerne i Pauillac, i den sydlige ende hvor Château Latour ligger. Forts de Latour er sammensat af 3 komponenter:

• En parcel ligger lige ved slottet med 40 år gamle vinstokke, som altid danner rygraden i Forts de Latour.
• De yngre vinstokke, plantet på de bedste marker hos Château Latour.
• De bedste rester fra kælderen. Her taler vi de fade der ikke indgår i blandingen af Grand Vin de Latour. Pressevinen af de gamle vinstokkes materiale, hvor den fritløbne most er brugt i Grand Vin. Altså taler vi rester på et latterligt højt niveau.

Tusind tak for skænken og for at give os lidt historie i glasset. Dejligt at få troen på denne vin igen, som skuffede fælt sidst jeg smagte den i en noget større årgang 2005.