Dårlig riesling i mit glas er heldigvis meget sjældent, men denne aften skete det to gange! Nærmest panikagtige tilstande i det lille hjem, men vi overlevede. Som faste læsere vil vide, så elsker jeg riesling, gerne fra Tyskland, men også fra andre områder.
Riesling er en drue der har det bedst i Tysklands forskellige regioner, samt Alsace. I resten af verden kommer der mere og mere riesling, som blot ikke når samme højder. Bedste eksempler kommer fra Australien, i en stil der er meget mineralsk, fra hhv. Clare Valley og min favorit Eden Valley. New Zealand kommer med enkelte eksemplarer fra Marlborough, som ofte har en ret floral stil, uden ordentlig kompleksitet. Chile prøver og jeg afventer stadig et godt eksempel. Californien har visse småsteder hvor de arbejder med det, og de bedste versioner har noget sødme for at skjule en ubalance i vinen.
Denne aften havde jeg to ellers solide producenter i glasset. En god kammerat havde meldt sin ankomst med en flaske Riesling fra New Zealand, så jeg gik under trappen og fandt en Peter Lehmann.
2010 Cloudy Bay, Riesling, Marlborough, New Zealand – fremstår med en pudsig sødme, der nærmest holdes nede af en høj frugtsyre. En meget moden tropisk frugt i både duft og smag, der afsluttes med en skæv bitterhed. En vin der bare ikke virker balanceret, eller udtrykker rieslingdruens elegante sider. På 2. dagen virkede det muligvis til at vinen havde delt sig mere op. Virker mærkelig konstrueret og fuldstændig usammenhængende.
Denne Riesling har et restsukkerindhold på 27,6 gram per liter, hvilket er højt, men modarbejdet af 8,72 gram syre giver det bare ikke balance i vinen, derkun holder 10,7 % alkohol. Cloudy Bay er mest kendt for at være DEN bedste producent af Sauvignon Blanc i New Zealand, og under alle omstændigheder en af de første der producerede høj kvalitet. Deres Sauvignon Blanc har jeg altid vurderet som ganske glimrende. Derudover producerer de en håndfuld af andre druer, med mere eller mindre held.
2005 Peter Lehmann, Riesling, Barossa Valley, Australien – helt skæv, hvad pokker er der sket her? Vinen er lukket med skruelåg, så måske en reduktion i flasken, eller… Her er masser af mineralitet, høj frugtsyre, men nærmest ingen frugt i smagen. Den strammer lynhurtigt sammen i munden og ender med bitterhed som det hvide i en citron og en alkohol der står skævt ved siden af. På 2. dagen var vinen blev lidt mere afdæmpet, men var stadig ubalanceret.
Peter Lehmann laver flere forskellige versioner af riesling som jeg gennem årene har nydt, når de har fået alder. Denne flaske er muligvis ikke repræsentativ for hvordan al hans riesling udvikler sig. Jeg har en serie af riesling vine fra ham i kælderen, måske vi skulle sætte en smagning på banen hvor vi fik dem smagt, for at blive klogere. Lehmann dyrker hovedsageligt sin riesling i Eden Valley, et køligere underområde i Barossa. Normalt har de flot mineralitet som unge, og udvikler en god smagsintensitet med alderen.
Konklusion: Herligt for en sjælden gangs skyld at have et par dårlige oplevelser med riesling. Det sætter blot endnu engang kvaliteten af tysk riesling i relief. Fra Mosel kan man uden de store anstrengelser sikre sig en god flaske riesling med kompleksitet, liv og stor herlighedsværdi, for under 200,- kr. Jeg vil ikke låse mig for hårdt fast på et område, så jeg vil blive ved med at søge for at finde god riesling fra andre steder end de klassiske. God jagt til dig.
Heldigvis havde vi en god flaske Navazos Niepoort vino branco at forlyste so med. Den er smagt før og smagen matcher også meget godt på årgang 2008. Læs mere HER.
Har du haft en god oplevelse med riesling for nylig?
Du må drikke noget mere østrigsk riesling, må du! Dér har jeg aldrig fundet skuffelser. Og så er priserne for fx de store Wachau-vine stadig ret fordelagtige, synes jeg.
Herligt med et indslag, hvor vinen IKKE spillede….:-)Ikke for at være ond og bagstræberisk, men jeg synes der er en tendens til blandt de kære bloggere, og ikke særskilt denne, at man altid falde over de mest geniale vine og aldrig smager noget,der skuffer.
Nok om det. Riesling uden for det centrale Europa: Enig, det kan sgu være svært at finde noget ordentligt. Australierne forsøger, men personligt har jeg aldrig været helt oppe at ringe. Faldt så fornylig over noget bedaget new zealandsk riesling, endda på bud. Waipara West 2004, hedder sagen. Og hvorfor synes jeg så den er så pragtfuld: fordi den minder mig om god (tør) tysk riesling……
Fantastisk Lars. Og hvis det smager som tysk riesling, hvorfor så rejse om på den anden side af jorden for at købe det??
Generelt så prøver jeg kun at skrive positive indlæg, omkring vin der kan give læseren en oplevelse. Et gammel-sur-mands indlæg er sjældent særlig konstruktivt. Denne gang, synes jeg dog at der var en vinkel der berettigede indlægget. Jeg har netop her til formiddag smagt 30 vine, hvoraf kun 6 var gode. Jeg vil gøre dig en tjeneste og spare dig for beskrivelse af de andre 26 😉
Måske der kommer flere indlæg fremover, med sure kommentarer.
Hyg dig – med et smil!
Frederik
Jeg er selv stor tilhænger af Riesling og vi får hvert år mange flasker hjem fra det tyske. Især producenterne Leitz (http://www.leitz-wein.de/) og Lehnert Veit (http://www.weingut-lv.net/) er vi blevet rigtigt glade for. Årets måske bedste Riesling oplevelse var en Leitz EINS-ZWEI-DRY fra 2011.
Jeg har smagt Leitz på et tidspunkt, det husker jeg som ret flot og rent i stilen.
Hyg dig
Frederik