Denne flaske bekræftede endnu engang at det er i små årgange at de store vinmagere viser deres sande værdi. 2004 var ikke den største årgang i Bourgogne, regn m.m. gjorde sit til at ikke alle druer modnede perfekt. I disse år kan man virkelig opleve forskel på de producenter der selektere hårdt i deres råvarer, eller bare skal lave vin nok til markedet. Ponsot er ikke en af klassens billige drenge, og den opmærksomhed han har fået de seneste år har ikke været med til at få priserne længere ned.
2004 Domaine Ponsot, Cuvée Vieilles Vignes, Clos de la Roche, Grand Cru Bourgogne – startede ikke særlig lovende ud, for at være ærlig. Farven var ret brun, med en lille rød kerne. Duften startede støvet og lidt kogt på den triste måde. Vi kiggede på hinanden hen over glasset og ingen sagde rigtig noget men skuffelsen kunne anes i øjenkrogen. Efter ganske få minutter i glasset startede den markante udvikling. Frugten kom frem i duften, charme og den balance der kun kommer i stor Bourgogne. Der var tydelige sekundære nuancer i form af læder og tør tobak. Smagen var ok fra start, men blev også kun bedre jo længere jeg kom ned i glasset. Nu var det som at stikke næsen i et helt brombærkrat og smagen var så fortryllende. Frugtsyren lå så fint på tungen og tanninerne var nærmest væk. Fin fin elegance… Det var et smukt eksemplar af en stor vin, som skal drikkes inden for de næste par år.
Ponsot ejer 3,4 hektar på Clos de la Roche marken, hvor vinstokkene er plantet i 1934, hvilken i den grad retfærdiggør brugen af udtrykket “Vieilles Vignes” der betyder gamle vinstokke. Druerne er dyrket uden sprøjtning og andet hekseri i marken. I kælderen arbejdes med et minimum af indflydelse på vinen, så udtrykket fra marken kommer rent igennem til flasken. Lagringen foregår af samme årsag på brugte egetræsfade. Læs resten af detaljerne HER.
Disclaimer: Jeg arbejder for importøren af Domaine Ponsot i Danmark og flasken blev smagt på kontoret uden omkostninger for mig.
Hej Frederik
Det lyder som en spændende oplevelse.
Jeg husker ikke den præcise dato, men jeg har inden for de sidste 2-3 år smagt Ponsot Clos de la Roche i 1996. For 10 år siden ville jeg nok have sagt, at årgang 1996 i bourgogne var en af de største årgange jeg havde stiftet bekendskab med. I min optik var den på daværende tidspunkt på niveau med 2005 omend en noget anden stil end 2005’erne.
Med den omtalte 1996 skuffede faktisk noget idet den som mange af 1996’erne var ganske syreholdig uden at have den fornødne tyngde til at balancere dette. Dette synes jeg har været kendetegnende for årgang 1996 som helhed og det blev bekræftet for nyligt da jeg smagte Louis Jadots Bonnes Mares i denne årgang.
Derfor vil jeg nok foretrække en 2004 af denne vin fremfor en 1996 hvis lejligheden byder sig igen.
Hilsen
Mikkel
Hej Mikkel
Interessant betragtning. Hvis der stod en ’96er foran mig, så havde jeg nok taget chancen. Jeg vil dog med glæde drikke denne 04 igen og igen.
Hyg dig
Frederik
Uha….., Ponsots Clos de La Roche – så blev minderne vækket.
Drak for godt et år siden min eneste 99´er, og den var en åbenbaring. Knapt nok moden, stadig med masser af frugt og så den der uforlignelige balance og harmoni, som man vel kun finder i stor Bourgogne.
Delte den med en særlig kvinde; sjovt som man erindre tid, sted og omstændigheder, når de største vinoplevelser memoreres….
Apropos årgange, så synes jeg ikke, at 99 får den kredit, året fortjener. Har smagt rigtig meget Bourgogne de senere år fra 99, og generelt er jeg aldrig blevet skuffet. Selv de små kommunevine har gjort det flot og været i fin form 11-12-13 år efter høsten.
Tak for turen ned ad Memory Lane…..:-)