Lad os bare slå fast fra start; det var en fremragende aften på Restaurant AOC. Alle serveringer var kreative og velsmagende. Perfekt krydret og for mig var der ingen fejl. Størrelsen på serveringerne var god, man gik fra restauranten mæt og tilfreds. Alle sanser blev pirret og man følte sig godt behandlet hele aftenen. Der er retter i det moderne køkken som muligvis bevæger sig ud over min forstand, fx. fermenteret pastinak, men jeg ser det som en interessant oplevelse at få lov til at prøve dem.
Den gode stemning fylder hele kælderen her i Dronningens Tværgade i kælderen under Moltes Palæ. Tjenerstaben, anført af Christian Aarø sørgede godt for vores selskab og vi manglede aldrig noget.
Jeg var inviteret af PR Bureauet Noise, i forbindelse med et seminar om Riedel glas. På AOC bruger de Riedel, vinglas for at opnå det bedste resultat for deres gæster.
Vi fik prøvet 5 forskellige glas i løbet af middagen, der hver især passede glimrende til de enkelte vine. Sammensætningen af vin og mad undrer jeg mig dog lidt mere over, især første vin virkede ikke som den optimale ledsager til de fem hapsere vi fik serveret som startere. Sauvignon Blanc fra New Zealand er bare meget ekstremt i sit udtryk og med så delikate udtryk som vi fik på tallerkenen. De resterende vine gav flot med- og modspil til retterne.
Da billeder siger mere end ord, så bliver det en kort kommenteret gennemgang af en flot selskabsmenu. Vi fik først 5 små serveringer, der kom i en lind strøm.
2012 Dog Point, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand -første vin i et klassisk riesling glas, der også matcher Sauvignon Blanc helt fint. En flot komponeret vin, der har alle de elementer man kan forvente af NZ Sau Blanc. Jeg bliver sjældent imponeret over disse vine, og synes generelt de minder meget om hinanden. Jeg forstod ikke helt matchet til disse serveringer, da vinen var meget floral og ikke matchede maden.
Yderst velsmagende bid, der lovede godt for resten af aftenen.
En lille dusk, der blot skulle dyppes og guffes. Der må ligge en god tanke bag at få sat disse urter sammen, så det ikke bliver for meget. Rigtig enkel og sjov kombination.
Sprødt og lækkert med svag fiskesmag. Kombinationen af det sprøde skind og cremen kunne jeg godt lide.
OK, tynde tørrede stykker kød. Utrolig pakket med smag og vi fornemmede i den grad bacon i smagen, men det var nok mere tørringen der snød vores sanser.
Et lille shot med fermenteret pastinak, det var mærkeligt og måske egentlig ikke specielt velsmagende. Så er det prøvet.
________________________________________________________________
Herefter startede det rigtige måltid og vi fik super lækkert brød på bordet, sammen med to slags smør, samt en ny vin i et nyt lækkert Riedel glas. Denne hvide Bourgogne, blev naturligvis serveret i et Chardonnay glas. Glasset fremhævede i den grad vinens nuancer bedst muligt.
2008 Clos du Moulin au Moines, Monopole, Auxey-Duresses, Bourgogne – voldsomt velsmagende hvid Bourgogne, der fremstod med cremet struktur. Glasset var med til at få vinen til at vise sine dybe modne noter og kontrollere fadets indflydelse. Fra en mark lige udenfor Meursault, hvilket sagtens kunne fornemmes i vinens stil.
Super brød, med sprød skorpe. 2 slags smør, der begge smagte fantastisk.
En lille dansk blæksprutte, der var fyldt med østers. Helt transparent lå den i den fjerne ende af denne store tallerken. Overhældt med dildolie, så endte dette nærmest som et maleri og absolut aftenens flotteste tallerken.
En stegt kammusling blev serveret med lidt rogn og brunet smør, hertil havsalt og friskost. Velsmagende, men én kammusling er bare ikke meget. Jeg elsker disse muslinger og kunne måske nøjes med det som det eneste til mit måltid.
__________________________________________________________________
Så skiftede scenen og der kom 2 flotte rødvinsglas på bordet, med én vin, vi så kunne prøve i de 2 forskellige glas. Når nu vi var der for at teste Riedel glas, så var det en rigtig sjov leg, som jeg har svært ved at få mine gæster til at lege derhjemme. Der var absolut ikke enighed omkring bordet, hvilket glas der var bedst for vinen. Enige var vi dog om at glassene fremhævede forskellige kvaliteter i vinen. Vinen var:
2008 G.D. Vajra, Barbera d’Alba, Piemonte – en rigtig flot Barbera, der med sin diskrete fadlagring spillede mere med frugtelementerne. Sjov at prøve i de 2 glas. Det venstre (Syrah glas) fremhævede den friske og intense frugtstil og strammede syren lidt til. Det højre (Bordeaux glas) åbnede vinen mere op og gjorde den en anelse flygtig, men tilførte samtidig en stor elegance så vinen blev mere Burgundisk i stilen.
Yderst velsmagende brissel med sprødt på toppen af kartoffelskræller og vilde svampe ved siden.
Så smukt at man måtte have et billede inden saucen kom på. Se en smuk stegeskorpe og for mig perfekt rød midte
Nej, i Jylland var det næppe gået med en hovedret i denne størrelse. Men i denne sammenhæng, med alle de andre velsmagende retter, så var størrelsen super. I baggrunden i lækker perlebygrisotto. Kødet var saftigt og velsmagende, og tilbehøret matchede flot. Perfekt kombination med vinen.
___________________________________________________________________
Desserttid var tid til overraskelse og et glas Sherry:
NV Lustau, East India, Solera, Cram, Sherry -tyk fed og cremet. Lustau er en af de absolut bedste Sherry producenter og viste her med en Cream Sherry hvordan man kombinerer høj sødme, koncentration og syre. Sad lige i skabet til desserten.
Lignede creme brulee, men det var karamelliserede jordskokker, der lige skulle brydes med skeen:
En helt igennem fantastisk dessert, der var aftenens bedste ret. Nedenunder var der sorbet med elementer af kastanje, samt igen naturligvis brunet smør. Ikke for sød servering, der afsluttede måltidet med armene højt over hovedet.
Afsluttende med god stempelkaffe og dehydreret vanilleparfait.
Tusind tak til Christian Aarø og personale for en flot aften, samt til Noise PR og Riedel, for invitationen.