Grunden til at jeg elsker at arbejde i Otto Suenson Vin er meget enkel; vi er en samling yderst pasionerede mennesker, der sælger vin som vi elsker. Vores sortiment er proppet med god vin fra nogle af mine favoritområder. En god mandag bød på et bredt udvalg af disse flasker og det lykkedes mig at få taget noter til de fleste.
2004 Ponsot, Cuvée des Alouettes, 1’er Cru Morey Saint Denis – utrolig smagsintensitet og levende vin. Ikke den store fylde, men det blev kompenseret for med en stor smagskompleksitet med noter fra røde kirsebær, til blommer og rabarberstilk. Så charmerende stil, der virkelig overperformer i denne lille årgang. 92 point.
Ponsot er en af kultproducenterne fra Bourgogne, der i de senere år har sat priserne vildt i vejret. Dette måske for at opveje den store spekulation der sker med hans vine. Jeg må indrømme at de vine jeg har smagt fra ham på det seneste, har vist et skræmmende højt niveau. Smagte også hans Clos de la Roche 2004 for nylig, hvilke måske viser at denne årgang er mere traditionel og fin, end bare lille.
2010 Comte Armand, Volnay – bum her skifter vi fuldstændig stil. Tæt, stram, hård men alligevel utrolig dyb. Denne flaske havde jeg bunden med hjem af, så den kunne jeg fordybe mig i over aftenen. Utroligt som denne vin har mange dybe og mørke lag. Her er moden sort frugt primært, men læg dertil både finsk lakrids og våd tobak der smyger sig om smagsreceptorerne. Fadet er der, men det er frugten der dominerer. En flot og tæt vin, der har stort potentiale. 89 point.
Comte Armand er et sjovt domaine, der kun fremstiller få vine. Clos des Epeneaux i Pommard er deres topvin, der regnes for en af ikonerne i Burgogne. Som alternativ får man i denne vin også en vin på højt intensitetsniveau, med elegance i eftersmagen. Vinene fremstilles i dag af Benjamin Leroux, der må karakteriseres som en lysende stjerne som vinmager.
2010 Benjamin Leroux, Batard Montrachet, Grand Cru, Bourgogne – hold da op en smuk vin. Direkte fra flasken er den tilknappet og stram med høj smagsintensitet og citrus. Efter 1 time på karaffel taler den et helt andet sprog med stor og åben frugt. Hvid kalk og en høj balancerende frugtsyre. Friske hårdt ristede fade spiller en stor rolle her i dens ungdom, men frugten er stadig større! En mega stor hvid Bourgogne der kombinerer finesse, kraft og intensitet.
Her er vinmageren fra Comte Armand på egen hånd og fremstiller negociantvine under Benjamin Leroux navnet. En bred vifte af vine som alle viser mandens potentiale. Jeg fornemmer konstant elegance og intensitet spille flot sammen i hans vine. Læs flere noter til et par af hans vine HER.
2011 Antica Terra, Ceras, Pinot Noir, Willamette Valley, Oregon – smuk og klar Pinot Noir oser op fra glasset. Meget kølig og mineralsk i sin stil med røde frugter som hindbær og jordbær. Et herligt grønt præg i baggrunden giver en god kant, uden at betvivle modenheden af frugten. Efter lidt tid i glasset vokser de sekundære noter frem med animalskhed og våd jordbund. En herlig saftig Pinot med stor elegance og høj smagsintensitet. Saftig er måske nok det bedst dækkende ord. 92 point.
Antica Terra er et projekt fra en tidligere vinmager under Manfred Krankl (Sine Quo None). Maggie Harrison laver få men yderst interessante vine her i Oregon, hvor hun kom til ved et tilfælde. Læs endelig historien om på hendes site. Vinene er super intense, uden at gå på kompromis med elegancen som Pinot Noir kan vise fra dette terroir.
2003 Guiseppe Quintarelli, Amarone della Valpolicella, Veneto – mørk og dyb i glasset med en åben duft. Lukker op for spekteret med brombær, tobak og chokolade i en kraftfuld forening. Duften giver mere sekundære noter med tid i glasset. I munden er der sødme, uden at det bliver for meget. Her er elegance som viser vejen frem for stor moden frugtprofil. Intense noter af blomme og friske svesker. Dertil kommer der brombær og hindbær som starter i baggrunden, men får mere vægt i smagsbilledet med tid. Herlige bitre kirsebær og mørk chokolade giver den kant og bid som også viser kompleksiteten i denne store vin. 89 point.
Quintarelli er en af de bedste producenter i Veneto og står for den mere elegante stil i Amarone. Guiseppe døde desværre sidste år, men familien kører ejendommen videre efter samme stramme produktionsmetoder. Personligt er jeg ikke den store Amarone-fan, hvilket nok også holder mine point lidt nede på denne vin.
2011 Soalheiro, Reserva, Alvarinho, Vinho Verde – hold da op den markere sig skarpt i sådan et felt. Her er høj frugtintensitet i både næse og mund der renser og giver plads til nuancerne. Citrus, ferksen og æbler kører sammen. Fadet er med til at give en behagelig blødhed og medium fylde, der passer fint sammen med frugtintensiteten. Wow, lige en vin for mig, hvilket giver et par ekstra point! 93point.
En lille økologisk producent i det nordligste Portugal. De arbejder med den lokale Alvarinho drue og denne reserva har fået et skud fad, hvilket giver den høj intensitet og fylde som en god Burgogne. Virkelig værd at prøve, hvis du ikke har været her før! Læs også et godt indlæg om besøg hos Soalheiro her hos WineAnorak.
2008 Merryvale, Profile, Napa Valley – en Cabernet Sauvignon baseret vin fra Napa Valley og det lægger den ikke skjul på! Her er stor koncentration af solbær, men bakket op af læder og cigarkasse. Meget intens i frugten, hvor det animalske præg ligger flot nedenunder. Kombinationen af modne druer fra Californien og lysten til at lave en vin med balance lykkes endnu engang fremragende for Merryvale. Ikke underligt at dette er en af personalets favoritproducenter i Californien. 93 point.
En klassiker fra Napa, som har været med på scenen i mange år. Fremstiller vine med høj frugtintensitet og brug af franske fade for at få en stil som Bordeaux. Det er vine der udvikler sig forrygende og klarer sig flot op mod langt dyrere eksemplarer fra Bordeaux eller Californien.
Konklusion: Kan godt være jeg kun fik en lille skænk af hver enkelt vin, men hold da op en dejlig dag med gode oplevelser i glasset. Gad vide hvordan ugen udvikler sig? Jeg smider ikke noter her på bloggen på alt hvad jeg smager på jobbet, men følg med på Instagram, hvor jeg smider billeder af de fleste.
Ja, hvad søren skulle man da ellers finde på at foretage sig en trist mandag eftermiddag. Det ligger vel lige til højrebenet at forsyne sig med en stribe verdensklassevine, det er jo også snart jul……
<misundelsen kender ingen grænser, det gør glæden så til gengæld heller ikke, glæden ved at vi forkælede læsere for lov til "næsten at være der selv".
Hvorom alting er, en bette kommentar: Du lancerede for nogle måneder siden det meget relevante emne pointsgivning og bedømmelse af vin. Om vi bedømmer "objektivt" eller du fra vore egne præferencer. Jeg tror konklusionen blev, at vi bør bedømme så objektivt som muligt, og beskrive så subjektivt som muligt.
Jeg synes du i denne artikel gør det første til UG…, derimod er jeg ikke enig i dine bemærkninger til et par af vinene, om at du giver/trækker points for personlig stil. Det er vist ikke….god stil….?!
Jeg kan bare ikke give højere point til en vin jeg ikke bryder mig voldsomt om. Beskrive subjektivt er jeg enig i, men at give point der ikke stemmer med beskrivelsen er vel heller ikke helt rigtigt? Jeg må nok indrømme at jeg ender med at gøre tingene personligt, altså subjektivt på begge områder.
Jeg er i øvrigt begyndt at arbejde med en ny måde at give vinene point på. Det er nu prøvet gennem en måneds tid og ser ud til at virke for mig. Problemet med den “traditionelle/gamle” 100 points skala var at jeg for ofte endte meget højt i tallene og ikke fik spredning nok på mine point. Så bliver det skisme lidt presset og ender næsten med at være en 5 point skala. Jeg føler nu at jeg bedre kan arbejde over et bredere spektrum. Forvent at der snart kommer et indlæg hvor jeg uddyber lidt mere.
@Lars: Hvordan giver du vine point?
Hyg dig og tak for kommentar.
Frederik
Igen: vi debatterede emnet for nogle måneder siden, så det bliver meget en gentagelse. Nemlig at jeg prøver at sætte mig ud over egne præferencer, når de forkætrede RP-points skal gives. Jeg skriver prøver, for selvfølgelig kan det da være svært at bevare den metodiske tilgang hele tiden, når man har med noget så følelsesladet som vin at gøre.
Imidlertid synes jeg fortsat, at det er mest fair, at man kvantitativt bedømmer vinen med hjernen – og ikke sine følelse og smagspræferencer.
Hvis der altså partout SKAL points på…..:-)
Du har ret Lars, vi har været nede af denne sti før.
Vi må sætte os ned med et par flasker i det nye år og se hvad vi synes. Med eller uden point.
Hyg dig
Hej Frederik
Tak for en fed blog.
Glæder mig til at høre mere om dit nye pointsystem. Jeg ender nemlig ofte I samme situation som dig, hvor spektret er for smalt. Man ender med samme point på fx to vine man sidder og smager op imod hinanden, selvom jeg klart foretrækker den ene.
Tak for de pæne ord Rasmus. Jeg skal nok få skrevet mine tanker ned omkring mit nye system. Ganske kort, så tildeler jeg nu point med følgende fordeling:
Farve: 0 – 2 point
Duft: 0 – 20 point
Smag: 0 – 20 point
Generelt/potentiale/nydelsesfaktor: 0-8 point.
Hertil lægger jeg de resterende 50 point for at matche de andre ligegyldige ratingsystemer.
Hyg dig
Frederik
Spændende, glæder mig til at høre mere.
Tror jeg vil prøve denne tilgang næste gang man forsøger sig som “vinkyndig”, det kan aldrig skade.
mvh
Rasmus