Til samme smagning hvor jeg drak disse Ruinart Vintage udgaver, var der også et par mousserende vine fra andre steder end Champagne. Efter min vinduel på Ekstra Bladet med Christian Philipson, så regnede jeg da også med at blive udsat for dette. Generelt må jeg sige at der hvor ”andre bobler” adskiller sig mest fra Champagne, er på kompleksiteten. Her synes jeg klart at Champagne sidder med trumfen og som regel er mest komplekse og mest elegante. Det fik jeg til dels bekræftet denne aften.
Følgende vine kom i løbet af aftenen, og blev alle smagt blindt for mit vedkommende.
2006 Decugnano, Brut Spumante, Metodo Classico, Italien – ganske lille diskret duft til at starte med, der dog udviklede lidt mineralitet. Smagen var ret fyldig med lidt dominerende fersken saft i noterne. Havde ikke nogen elegance eller finesse der kunne trække os til Champagne. Tror jeg endte med at gætte Cremant, men et par stykker havde fanget det italienske præg. Mit største problem med denne flaske var ubalancen mellem den fine mineralske duft og voldsomheden og intensiteten i smagen. Ubalance er aldrig rart i vin.
En mousserende vin fra Umbrien. Det har jeg ikke stor erfaring med, men jeg synes generelt vinene herfra kan være interessante og leder gerne videre. Måske vil jeg gå efter røde næste gang.
Gramona, Allegro, Reserva, Cava – fin citrus og meget ren i stilen. Duft af grønne æbler og frisk abrikos. Smagen var balanceret, ikke voldsom kompleks, men ren og lækker. Den havde en lille bitter tone i eftersmagen, som gav en rar kant til alt det friske. Ikke nogen stor vin, og absolut ikke Champagne var dommen.
Må sige at til 269,95 for én flaske, så er det urealistisk. 119,95 ved 12 flasker er en mere realistisk pris, men ved gud hvor er jeg glad for at jeg ikke skal drikke mig gennem 12 af disse flasker. Så interessant var det heller ikke.
2007 Recaredo, Brut Nature Gran Reserva, Cava – helt enkel og ren i sit udtryk. Her er friske grønne æbler og citrusfrugter i hobetal. En simpel vin i strukturen, der dog vinder på sin renhed i smagen.
Til begge Cava-vines fordel skal siges at de havde flot ren stil, ingen af de klassiske problemer med nedfaldne æbleskrog. Må indrømme at jeg godt kunne tænke mig at smage flere varianter fra disse 2 producenter.
2009 Nyetimber, Classic Cuvée, England – helt ren i sit udtryk, penetrerende citrusnoter der står helt klart i næsen. Smagen følger næsen fint op med samme renhed og balance. Lækker fin vedholdende mousse med små bobler, der sammen med frugtsyren, giver en god balance i vinen. Rigtig flot stil, der sagtens kan forveksles med Champagne. Jeg kan ikke huske mit gæt med sikkerhed, men jeg tror det var Spumante på højt plan eller en glimrende Champagne.
Potentialet i England er enormt når vi snakker mousserende vine. De har i dag et klima der er magen til Champagnes for 10 år siden. Jordbundsforholdene her i Sussex minder enormt meget om Champagne, så når de sidste ting sidder i skabet, kan vi glæde os til at drikke fantastiske bobler herfra. Største problem som jeg ser det er prisen, som er højere end Champagne. Denne står hos importøren til 379,95 ved 1 flaske, som er alt for dyrt. 299,95 ved 12 nærmer sig noget mere fornuftigt.
Samlet set 4 interessante mousserende vine, at medbringe til en Champagne-smagning. Næste opdatering fra denne aften, bliver med fokus på den ægte vare: Champagne. Derefter kommer der et par røde vine på bloggen…