I går ankom der lidt god vin fra en vinpusher i Jylland. Jeg er så heldig at jeg gennem W.S.E.T. arbejder sammen med Troels fra Bichel Vin uden for Aarhus. En yderst dygtig vinhandler, der har mange spændende vine på programmet. Jeg havde bedt ham om at blande et par kasser med sjove vine, i forskellige genrer. Han ved efterhånden hvad jeg kan lide, men alligevel blev jeg lidt overrasket da første flaske oppe af kassen var en Vire Clessé fra 2006? Lidt gammel, skulle der måske ryddes lidt op over til ham Københavneren, eller hvad var tanken? Det hele bundede naturligvis i uvidenhed fra min side, for da jeg først begyndte at kigge nærmere på producenten, så blev jeg nysgerrig.
Domaine de la Bongran er en af de mest naturlige producenter man kan opstøve, altså må Troels være ude på at drille lidt. Når man så læser i dybden, så kan man se at dette skyldes historien bag ejendommen. Jean Thevenet producerer blot vinen som han har lært af sin far, uden at bruge sprøjtemidler og uden at tilføre noget i processen. Vinen gærer over en periode op til 2 år og får derefter lov til at blive liggende i endnu et par år på fad, sammen med bundfaldet. Dette tilfører en fantastisk kompleksitet i vinen, men stjæler muligvis lidt frugt. Iflg. Jean er terroiret på Bongrans ekseptionelt, så det giver mulighed for en stor vin, hvis man ikke blander sig for meget. Bongrans laver kun én vin og denne 2006 er senest frigivne årgang. Heldigvis var der 2 flasker i kassen, så nu kan jeg gemme én.
2006 Domaine de la Bongran, Cuvée E.J. Thevenet, Quintaine, Viré Clessé, Bourgogne – star gylden i glasset, hvilket næppe er en overraskelse med godt 7 år på bagen. Duften skal lige arbejde sig lidt op. Den ender med at slå sig fast på en god samling tropisk frugt, i en let kandiseret stil. Abrikos som det klart mest dominerende element. Man forventer en sødlig saft i munden om lidt, hvilket man næsten også får. Der er stor smagsrigdom, der bakkes op af flot mineralitet, men kun lav syre. Til at starte med nægter jeg næsten at tro på at der er restsødme, men det er der helt sikkert. En vin hvor frugten muligvis ikke spiller førstviolin, men med stor kompleksitet. Jeg nød den med kolleger på kontoret og det sidste glas til en klassisk Spaghetti Carbonara, hvilket den fungerede fint sammen med.
Naturligvis fik jeg ved samme lejlighed testet mit nye Bourgogne vinglas fra Zalto. Det skal jeg nok blive glad for i længden. Det virker til at fokusere frugtelementerne rigtig flot.
