Hurtige kommentarer til et par flasker, smagt i en kælder i Roskilde i sidste uge. Alle 3 vine blev serveret blindt af en yderst generøs vært.
Alle disse tre vine havde lige netop fået lov til at ligge et par år i kælderen, så de kunne vise sig fra en bedre side, end vi ser dem i hverdagen. Alt for ofte drikker vi i branchen denne type vine, når de lige er hjemkommet. Vi kan så kun sidde og tale om hvor gode de kan blive, her blev det så demonstreret i 3 på stribe legen, med Mr. Smølf.
2007 Jacques Prieur, Les Combettes 1’er Cru, Puligny-Montrachet, 37,5 cl – en smuk og fokuseret flaske moden Chardonnay. Tror ikke at vi på noget tidspunkt var i tvivl om at dette var stor hvid Bourgogne, den havde alle de rigtige toner. Her var moden abrikos, kontrolleret frugtsyre og friskkværnet smør. Fadet lå pænt i baggrunden og gav en lille røget note. Mit bud var Puligny Montrachet, uden at jeg fik gættet nærmere på året. En rigtig flot vin, selv fra en ½ flaske.
Mit bedste bud er at denne vin skal drikkes indenfor de næste par år, på denne flaske. En normal flaske kan muligvis holde længere, men for mig blev denne drukket på det helt rigtige tidspunkt.
2004 Bernard Dugat-Py, Les Evocelles, Gevrey-Chambertin – så vild og utæmmet i næse og mund. Noter af lilla maling, apotek og kamfer. Hård i munden, med bidsk syre og tanninbid. I starten var den meget hård og intens med en høj syre der dominerede. Bag de lidt voldsomme elementer lå en god finesse og holdt tingene sammen. En vin på højt niveau, som vi havde svært ved at gætte. Mit bud gik fejlagtigt til Barolo, selv om jeg godt kunne se at den manglede lidt tannin. Flot at én gættede på Burgogne i det mindste…
Endnu engang må jeg konstatere at Dugat-Py fremstiller enormt kraftfulde tætte vine, som kræver mega meget tid i kælderen. Denne var stadig en baby og på ingen måde i balance. Ham der tod bunden med hjem, mente at den var endnu flottere på 2.dagen.
1996 Carruades de Lafite, Pauillac – 2.vinen fra Chateau Lafite-Rothschild. Så flot og balanceret, brombær, solbær og blomme blandede sig fint med tobak og læder. Smagen var så fint balanceret og tanninerne helt bløde og cremede. Der blev ved med at dukke nye noter op i denne og vi var sikre på at vi havde stor Bordeaux i glasset. Mit bud endte på højrebred i Pomerol, midt 1990erne. Flot at franskmanden gættede rigtigt på Pauillac!
En flot vin, der på ingen måde er træt eller færdig. Den vil med sikkerhed udvikle sig de næste mange år.
Tak for et par rigtig gode flasker, som blev serveret lige efter dette flotte sæt fra Alsace.