En herlig påske er ved at lakke mod enden. Herligt at kunne se sine læsertal gå samme vej som man selv har brugt tid foran skærmen; til det halve. Min tid har været brugt mest med familien, hvor vi har nydt solen i haven og med ture i det Nordsjællandske. Vinmæssigt er der ikke sket så meget i denne uge, men én vin skal da lige have lidt omtale da mit billede på Instagram fik Kasper til at spørge til denne unge udgave af en klassisk Rhone.
2012 Alain Graillot, Crozes-Hermitage – ikke så meget pjat i glasset her; fuld skrue på frugten med lilla blommer, sort skiffer og høj intensitet. Fin balance, hvor frugtkoncentrationen skjuler tannin og tørstof. En ung vin, hvor jeg nærmest tænker; fadprøve. Denne har helt klar elementerne til at udvikle sig i den rigtige retning. Det er en absolut flot komponeret vin i denne årgang, som lover godt for fremtiden. Virker ikke som en ligeså stor vin som 2010 årgangen var på dette tidspunkt, men den bliver interessant at følge.
Her er seneste omtale af 2010 årgangen.
Læs også min oprindelige note på 2010 årgangen, da den var samme alder som denne 2012. Denne her fortæller meget godt hvor 2012 er i dag.
Frederik Kreutzer Tak for smagenote & mention!
Som jeg husker 2012, og den har så på det tidspunkt været endnu yngre, det er nok 4-5 måneder siden, var den mere tung i stilen end vanligt. Og en anelse kogt i frugten, som plejer at være frugtsyresitrende.
Jeg synes overall, at det meste nordlige rhône, jeg har smagt igennem det sidste års tid, har været markant varmere i tonen i forhold til ‘de gode gamle dage’. Ud af måske 20-30 vine smagt, var der kun et virkeligt højdepunkt, Guigals ‘La Mouline’ i 2002.
Og jeg har smagt på kryds og tværs af Crozes, Saint-Joseph og Cornas. De appellationer, jeg tidligere har sat mest pris på.
Men det er også muligt, at mine smagsløg har ændret sig.