Vinblog – Vinkreutzer i glasset

Jeg havde en fantastisk aften, med en god håndfuld af mine dejlige kollegaer forleden. Konceptet var at vi skulle hygge os over noget god mad og medbringe en enkelt, eller to flasker vin. Maden var udsøgt, enkel madlavning med sublime råvarer.

Hele dette måltid er et af mine gode argumenter for ikke at gå på restaurant i Danmark. Jeg hyggede mig, men havde naturligvis medbragt kamera. Blokken blev liggende i tasken, så der blev ikke taget noget. Vinene blev ikke serveret blindt, så historie, forventninger og glæde kunne få lov til at være en del af oplevelsen. Generelt var det vine på højt niveau, der fik lov at fortælle deres unikke historie. Her kommer korte noter til vin og mad.

1998 Dom Ruinart, Champagne – en kraftfuld og meget intens gang bobler. Noter af roser og moden tropisk frugt. Manglede en anelse friskhed for at være i top balance.

NV Agrapart & Fils, Terroir, Extra Brut, Blanc de Blancs, Grand Cru Avize, Champagne – stram i betrækket, ovenpå den mere afrundede Ruinart. Fin frisk citrus og en yderst elegant Champagne, der holdt en god balance mellem smagsintensitet og friskhed.

Første servering var helt friskpillede fjordrejer, som vi serverede på sprød rugbrød med en anelse mayo og peber. Smuk servering, hvor vi havde fået kogt rejerne perfekt!! Nårfjordrejer er så friske, så bliver det nærmest ikke mere delikat. Hertil nød vi disse to elegante, let sødlige Rieslingvine.

1994 A. Schömann-Kanzler, Riesling Spätlese Halbtrocken, Pölicher Held, Mosel Saar Ruwer – en yderst behagelig overraskelse, der igen viser hvor store vine der laves rundt i kringelkrogene i Mosel dalen. Stod så flot i glasset med ren frugt, sprød levende syre, petroleum og en anelse sødme. Virkelig flot balance fra en for mig ukendt producent og mark. En stor overraskelse og klart en af aftenens bedste vine for mig.

2003 Markus Molitor, Edition 3, Bernkasteler Badstube, Riesling Spätlese feinherb, Mosel – med tydeligt præg af ’03 årgangens varme og deraf lave syre. En blød og yderst velbalanceret vin, som mange sikker vil være glade for, jeg manglede bare syre og stramhed.
__________________________________________________________

Anden servering var denne lækre foie gras terrine, som min kollegas mand havde lavet til os. Ved godt at ikke alle er fan af denne fede delikate spise, men jeg elsker det. Tak for at overtale ham til at gå i køkkenet for os. Hertil to slags kompot, hvor æble/vanilje var helt perfekt i match med disse to søde rieslingvine og foie gras.

2005 Heinz Schmitt, Riesling Auslese, Neumagener Rosengärtchen, Wurzelechte Reben, Mosel –  stor sødme, varm og yderst behagelig stil. Pæn syre, trods en relativ varm årgang. Balanceret sødme med pæn mineralitet. Stadig potentiale til en håndfuld år.

2010 Fritz Haag, Riesling Auslese, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Mosel – så kører vi helt op på den store klinge, for pokker hvor er det vellavet, men alt for ungt. Stor tæthed, men alligevel så luftig så den danser over tungen. Sød, men med så høj syre så den sidder lige i skabet. Levede op til alle mine forventninger.

___________________________________________________________

1974 Prandi, Tenuta di Vigneti Proprii, Barolo – en lille mellemvin, der vist havde større akademisk interesse, end den virkelig var god. Jeg må dog holde på at den fortalte en kort historie de første 45 sekunder i glasset, så var den også væk. Altid sjovt at hilse på disse gamle vine.

Hovedretten var ikke for små børn! En stor krogmodnet bøf, helt friske danske asparges, langtidsbagte tomater og nye danske kartofler! Så bliver det ikke meget bedre. Herfra begyndte vinene at komme i en lind strøm, men vi nød først to dejlige Pinot Noir rødvine.

2010 Merry Edwards, Georganne, Pinot Noir, Russian River Valley – hallo en interessant vin, som min kollega havde medbragt fra et nyligt besøg hos Merry Edwards. En mark, hvor der stort set kun dyrkes kloner som Merry selv har været med til at opdyrke. En intens stil i Pinot, hvor der er meget frugt, men stadig en kølig balance. Tæt og flot.

2007 Roumier, Amoureuses, 1’er Cru, Chambolle-Musigny – wow en flot vin, men man skulle holde tungen lige i munden. Så elegant og fin i stilen, at man nemt kunne skøjte lige henover. Det var ærlig talt ikke ligeså overbevisende som da jeg nød en Roumier 07 for nylig Denne aften var elegancen og feminiteten den altoverskyggende faktor, uden den store saft og kraft.

2006 Pieve, Brunello di Montalcino – hjembragt fra Italien af kollega. Fremstod som en elegant Brunello med fin lille frugt, medium smagsintensitet og en kølig kontrolleret eftersmag. Flot glas i en den gode årgang 06, der fremstod ret klar taget årgangen i betragtning.

2004 Capanna, Riserva, Brunello di Montalcino – anden nye producent for mig, denne aften. En absolut mere kraftfuld og intens Brunello, hvor fadet havde integreret sig fint i frugten. Stor fylde, men stadig med flot balance fra frugtsyren. Et rigtig godt glas Brunello, som var hjembragt fra Montalcino af en anden kollega.

2006 Sine Qua Non, Raven, California – “The Raven says: I am dark but lovely … because the sun has tanned me” citat fra etiketten som naturligvis er designet af Manfred Krankl selv. Et ypperligt kulthus, som endnu engang formår at vise musklerne. Stor intens frugt, der balanceres af modne tanniner og høj frugtsyre. Kombinationen af voldsom frugt og kølig skiffer mineralitet viser meget godt hvad SQN kan i flasken. Syrah karakteren var absolut i den varme ende. En vin hvor det er nemt at se den umiddelbare kvalitet, men som ikke falder lige i min smag.

2011 Joseph Drouhin, Clos des Mouches blanc, 1’er Cru, Beaune – overraskende gylden i glasset, taget den unge alder i betragtning. Stor næse, hvor det hårde fadpræg bankes fint på plads af stor moden tropisk frugtkarakter. En stor vin, der havde den fine 2011 frugtsyre flot i behold.

2003 Rene Rostaing, Cote Blonde, Cote Rotie – så silkefin, med intens sort peber og sorte kirsebær. Stod så harmonisk og flot i glasset fra den blev skænket. I modsætning til rieslingen fra 03 tidligere på aftenen, så bar denne ikke voldsomt præg af den varme årgang. God kølig mineralitet og helt ren frugt. En fremragende vin.

2005 Thierry Allemand, Reynard, Cornas – pludselig ind fra højre kom en anden fyr og blandede sig! Den her flaske var ikke på programmet, men vores fantastiske vært kunne se at vi trængte til et enkelt glas rødvin mere, så frem kom denne fra gemmerne. For mig stoppede alting lige her. Så fokuseret, så stram, så mineralsk og så vild i sit frugtudtryk, alt sammen på én gang! Moden frugt i den sorte ende af skalaen, sammen med frisk peber og en perfekt udviklet animalsk præg af fersk bacon. Det her var alt hvad jeg elsker i en flaske vin. Sjovt som man efter så mange rigtig gode flasker, stadig kan blive voldsomt imponeret lige til sidst. Helt klart aftenens vin for mig.

1994 Chateau Pontet Canet, Grand Cru Classé, Pauillac MAGNUM – en stor vin, der viste hvad Bordeaux kan, når det spiller helt i top. Blyant og solbær i smuk stil, frisk frugt og en hel mængde sekundære aromaer som bare stod flot til hinanden. Den blev serveret blindt, men jeg husker slet ikke hvilken retning mit eller andres bud gik. Stort var det, desværre uden billede… Tak til gavegiveren, der ikke selv var med denne aften.

Tusind tak til Madame H. for fremragende værtskab og til alle deltagende for at medbringe så dejlige flasker.