Et par store flasker Bourgogne kom på bordet, efter en yderst omfattende smagning af Vosne-Romanée 2011 forleden. Læs mere om den smagning her.
Dette er vine der blev serveret blindt efter smagningen.
1978 Ampeau
1978 Robert Ampeau, Lavieres, Savigny-les-Beaune – brun og grumset i glasset med gammel træt duft af tobak og gammel trækasse. Der var nærmest ingen frugt tilbage i næsen, men en anelse frugtsyre der holdt vinen kunstigt i live. Dette var absolut mere akademisk en organoleptisk interessant.
2000 Magnum
2000 Georges Noellat, Grand Cru, Grands Echezeaux, MG – wow – stor og yderst velsmagende vin I glasset. Stod knivskarpt med pressede buksefolder. Helt fokuseret frugt og ingen svinkeærinder undervejs. Blød og flot udviklet med silkebløde tanniner. Som værten så pænt udtrykte det selv: ”Den drikker rigtig godt lige nu”.
2000 Dugat Py
2000 Dugat-Py, Vielles Vignes, Vosne-Romanée – en af de mere kontroversielle vine fra 2011 smagningen hvor den fik hug for at være for meget og for koncentreret. Denne 11 år ældre udgave af samme vin beviste præcis hvilken retning Dugat-Pys vine bevæger sig i. Tæt og meget fyldig, power med elegance og helt ren frugt i næsen. Smagen igen i den kraftfulde ende, men uden at blive klodset. Højt niveau, hvor balance spillede førsteviolin. Tror at de fleste skeptekere blev helt glade for Dugat-Py igen.
2004 Dom Liger-Belair, Aux Reignots 1’er Cru, Vosne-Romanée – Igen i den tætte stil med stor mængde sort frugt. Skiffer mineralitet der underbyggede den flotte frugtsyre struktur i vinen. I munden var der igen store mængder sort frugt med primært blomme og sorte kirsebær. En ung vin på højt niveau, som kun vil udvikle endnu flere nuancer med årene.
”Er der ikke noget med at de laver hvidvin i Bourgogne?” Jo tak det skal jeg love for at de gør, hvilket blev bevist ved denne glimrende flaske.
2002 Ente
2002 Arnaud Ente, Clos des Ambres, Meursault – smuk mineralitet og en anelse kølig flinterøg. Stor citrus, friske brødnoter og en skarphed og præcision der trak både mig og andre til Puligny Montrachet i vores gæt. Meget livlig og intens i glasset, blev simpelthen ved med at vise nye flotte sider af hvordan stor hvid Bourgogne skal udvikle sig. På trods af de 12 år på bagen, så stod denne knivskarpt i glasset! En stor vin, der måske samtidig viser at Meursault sagtens kan fremstå stram og mineralsk og ikke behøver at have den fede cremede stil som jeg forventede.
2007 på et lidt funky trist stadie
2007 J.-F. Coche-Dury, Meursault – spids, ude af balance, syrlig på den forkerte måde. En vin der på nuværende tidspunkt desværre var helt ude af balance. En flot vin at få serveret som jeg tidligere har nydt i stor stil. Håber at få smagt meget mere Coche-Dury i de kommende år…
2001 Fritz Haag i topform
2001 Fritz Haag, Riesling Spätlese, Versteigerung, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, AP 14 – dette er auktionsudgaven af denne vin og AP 14 er den bedste udgave. En fantastisk treat som jeg gættede spot on, bortset fra AP nummeret. En eksplosion af tropiske frugter, citruselementer og stram syre. En blomsterbuket af de smukke med alle de aspekter man kan ønske sig. Er auktionsudgaverne så meget bedre? De har lige præcis de ekstra elementer, som adskiller dem. Stor vin.
Endnu en stor tak til værten for at hive disse imponerende vine op fra kælderen.
Hej Frederik
Spændende smagning – naturligvis også i kraft af at smage vin fra Coche-Dury, som kan være vanskeligt at skaffe. Ærgeligt med vinen for 2007 er efter min mening en ret god årgang for hvid bourgogne. Arnaud Ente kender jeg som et rigtig godt hus og har smagt en del gange da jeg er bekendt med importøren i Danmark. Benoit Ente (som vist er hans bror)også rigtig god vin, omend knap på niveau med Arnaud så den bør følges synes jeg.
Hav en god dag.
Hilsen
Mikkel